Skip to main content
All Posts By

charlotte

okt 03

Har du bedt om hjælp for nylig?

By Blogindlæg No Comments

Jeg var bange for, at folk skulle tænke ”dårlig mor” om mig, hvis jeg bad om hjælp.

At bede om praktisk hjælp var en gamechanger – men forud var gået adskillige år, hvor jeg knoklede derudaf og gjorde alt selv.

Knokl og sammenbidte tænder

Det kan være så forbandet svært at række hånden ud og bede om hjælp.

Måske du kender det?

Du knokler du derudaf. Dag ud og dag ind.

Med alt.

Vasketøj, madlavning, indkøb, rengøring, lægesamtaler, besøg på hospitalet … og ikke mindst pasning og pleje af dit barn.

Oven i hatten har du også et job, du skal passe.

Men du bider tænderne samme og fortsætter. Ingen skal komme og sige om dig, at du et et skvat, der ikke kan selv.

Hele tiden bagefter

Du bliver mere og mere træt. Udkørt.

Døgnet har ganske enkelt ikke timer nok til, at der også kan blive et lille åndehul til dig, hvor du kan slappe af. Hvis du endelig får et lille pusterum, klapper du sammen og magter ikke noget som helst.

Frisøren, caféturen med en veninde, træning … du orker det ganske enkelt ikke. Lyder det bekendt?

Det føles, som om du hele tiden er bagefter – ikke har tid nok.

Hvorfor er det altid mig?

Irritationen og frustrationen vokser. Hvorfor gør kæresten ikke mere? Hvorfor er det altid m i g, der skal ordne alt? Hvor er min ex-mand henne i det her sygdomskaos?

Desværre kommer det ofte til at gå ud over de forkerte, når vi presser os selv til det yderste. Jeg er ikke stolt af at sige det, men jeg har mere end én gang opført mig på en måde over for og sagt ting til min datter, jeg fortrød.

Fordi jeg var ved at ”drukne” i praktik.

Da jeg endelig åbnede munden og bad om praktisk hjælp, blev det en gamechanger.

Jeg blev mindre presset og fik mere overskud – til min datter OG til mig selv.

Opslag på Facbook ændrede “alt”

Min datter og jeg havde været indlagt i en måned. Nu var dagen kommet, hvor vi skulle udskrives.

Hjem til alle de praktiske gøremål.

Jeg var presset til mit yderste, før vi overhovedet kom ud ad svingdøren på OUH. Tanken om at skulle stå i køkkenet hver dag var ved at tage pippet fra mig. Overskuddet var lig nul.

Så lavede jeg et opslag på Facebook – du kan læse det her – hvor jeg bad folk om hjælp i form af at lave et måltid mad til os.

En tsunami af hjælp strømmede ind over os.

Fra nær og fjern modtog vi mad, drikkevarer og snolder. Folk, jeg aldrig har mødt IRL, hjalp os. Nogle sendte penge til take-away. Andre tilbød deres hjælp til rengøring og i haven.

Jeg var fuldkommen blown away over den kærlighed, vi blev mødt af, da jeg bad om hjælp.

Hjælpen betød, at der var plads til at lade mig selv op, så jeg kunne være der for min datter. Uden at stresse eller være presset.

Du hjælper både dig selv og dit barn

Jeg deler min erfaring med dig, fordi jeg gerne vil vise, at det ikke er ”farligt” at bede om hjælp.

Folk vil virkelig gerne hjælpe. Det gør faktisk andre glade, at de kan hjælpe. Du får mere overskud og ro på i hverdagen, når du lader andre gøre ting for dig. På den måde hjælper du både dig selv og dit barn ved at række ud.

 

TIP TIL DIG:
Vær præcis og specifik, når du beder om hjælp. Det gør det langt mere enkelt for folk at hjælpe dig.

I tilfælde af, at ingen andre har sagt det til dig i dag: Du fortjener at have det godt, selvom dit barn har det skidt. Det gør dig ikke til en dårlig mor, at du har behov for at tænke på dig selv.

KONTAKT MIG på

☎ 2571 2511

send en mail til kontakt@charlottelind.com

LÆS om aflastningssamtaler
sep 25

Dårlig samvittighed – hvor stammer den fra?

By Blogindlæg, Følelser No Comments

Du er ikke en dårlig far eller mor, fordi du ønsker dig mig-tid. Du er ikke ligeglad med dit barn, fordi du har brug for at trække vejret uden dit barn i nærheden.

Men du kender sandsynligvis til dårlig samvittighed, hvis du blot tænker på at sætte dig selv først.

Du er fyldt til bristepunktet af hospitalsaftaler, indlæggelser, smertet, natteroderi – fortsæt selv listen. Og du har SÅ meget brug for at være dig selv. Uden at skulle forholde dig til andet og andre end … DIG.

Et opslidende lighedstegn

Det er helt naturligt at have brug for et åndehul midt i den sygdom, der fylder din og din families hverdag.

Men der sker det, at vi kommer til at sætte (opslidende) lighedstegn mellem at være en god (nok) forælder og at være der hele tiden – og det er derfor, at vi sætter os selv en vær-på-hele-tiden position.

Og så dropper vi idéen om at tage et break – gøre noget, der gør os selv godt.

Sådan tænker den gode forælder ikke

Da det gik op for mig i forløbet med min datters kroniske sygdom, at det er sådan, det forholder sig, satte jeg mig for at finde ud af, hvor den dårlige samvittighed egentlig stammer fra.

Tanken ”Hvorfor kommer mine behov altid i anden række” kørte (ubevidst) på repeat.

Jeg kunne mærke, at jeg blev mere indebrændt. Bitter over, at jeg var nødt til at sætte mig selv til side. Og jeg skammede mig over at have det sådan. Fordi jeg var sikker på, at den gode forælder aldrig tænkte sådan. (Og jeg kunne slet ikke få det til at gå op med, at jeg elsker min datter overalt på jorden).

I mange år har jeg interesseret mig for mønstre og overbevisninger, og hvordan de opstår. Jeg har studeret teorien om indre barn, og jeg har uddannet mig i, hvad vores livshistorie betyder for vores her-og-nu liv.

Noget sagde mig, at det var her, jeg kunne finde årsagen til min dårlige samvittighed.

Så jeg begyndte at observere mig selv.

Hvad ville folk tænke?

Hurtigt stod det klart for mig, at min dårlige samvittighed havde rod i, at jeg tidligt i livet har lært at sætte andre før mig selv. ”Missionen” med det var at blive elsket.

Jeg fik øje på et tydeligt mønster med at præstere og please for, at folk kunne li’ mig. Og jeg fik øje på frygten for ikke at være godt nok og værd at elske, hvis jeg sagde ”nej” og valgte mig selv.

Derfor præsterede jeg r**** ud af bukserne 24/7.

Jeg turde simpelthen ikke lytte til mit behov for mig-tid. For hvad ville folk – og min datter – så ikke tænke? Jeps … jeg forestillede mig, at de ville tænke, at jeg var en dårlig mor.

Men faktum er bare, at hvis du er på hele tiden, så risikerer du at brænde ud på et tidspunkt.
Dine ressourcer er begrænsede.
Du kan køre på … indtil du ikke kan køre på mere.

Og så har vi balladen. For du vil jo gerne være der som forælder.

Skab bevidsthed og sæt iltmasken på dig selv … først

Så – at kunne være der for dit barn kalder på, at du lytter til dine egne behov og tager vare på dem. Det er den go’e gamle kending: at du skal sætte iltmasken på dig selv først – ellers kan du ikke hjælpe andre.

For mig har det været en stor hjælp at finde ned til roden af den dårlige samvittighed. Jeg er blevet bevidst om, at den er et gammelt mønster, der kører.

At skabe bevidsthed om, hvorfor vi som forældre gør, som vi gør, er derfor et af kerneelementerne i de aflastningssamtaler, jeg tilbyder.

Når du bliver bevidst om, hvilke mønstre, der styrer dig som forælder, bliver det nemlig lettere at tage vare på dig selv og dine egne behov. Og når du kan og gør det, så giver du dig selv mulighed for at opleve mere overskud og balance i hverdagen med et sygt barn.

KONTAKT MIG nu og hør mere om aflastningssamtaler.

☎ 2571 2511

eller send en mail.

sep 24

Et godt liv handler om at tage bevidste beslutninger

By Blogindlæg No Comments

Beslutninger er til for at blive taget. Og hvis du vil skabe det allerbedste liv for dig selv, er BEVIDSTHED afgørende for, at du får skabt lige præcis sådan et liv.

Hver dag bliver du stillet over for et hav af beslutninger, du skal tage.

Hvad du vælger, når du beslutter en handling, har effekt på dig. På dit liv. Lige meget, hvordan du vender og drejer det.

Det er faktisk ret enkelt, det der med beslutninger.

Tager du beslutninger, der er gode for dig og føles rigtige for dig, bygger du et stærkt fundament, du kan skabe dit liv ud fra.

Gode beslutninger er fx:

  • Du får nok søvn
  • Du spiser sundt (ikke for meget sukker, ikke for meget alkohol)
  • Du dyrker motion
  • Du plejer din mentale sundhed (taler pænt til dig selv, sætter dig selv først).

Tager vi beslutninger, der ikke gavner os – og let’s face it … det gør vi alle sammen med jævne mellemrum – er fundamentet, vi kan bygge vores liv på, vakkelvornt.

Beslutninger, der ikke er gode for dig, kan – udover at være det modsatte af ovenstående – fx være:

  • Du bliver i et dysfunktionelt parforhold
  • Du siger ikke fra (job, venner, familie …)
  • Du undertrykker dine følelser.

Jeg tror på, at kvaliteten af vores beslutninger afhænger af,
hvordan vi ser os selv. Hvor meget vi selv synes, vi er værd.

Så når vi tager en beslutning, der ”skaber råd i fundamentet” skyldes det, at vi ikke tror på, at vi fortjener bedre. Inderst inder tror vi ikke på, at vi fortjener mere end det, vi rækker ud efter.

Og det er her, din BEVIDSTHED kommer ind i billedet.

Fordi.

Uden din bevidsthed om, hvilken slags beslutning du er i gang med at tage, risikerer du at blive ved med at gentage mønstre (handlinger), der ikke tager dig i retning af det allerbedste liv.

Vil du gerne have en stærkere krop? Vær bevidst om, om du vælger løbeskoene eller sofaen, når du kommer hjem fra arbejde.

Vil du gerne tabe et par kilo? Vær bevidst om, hvad din hånd rækker ud efter … kage eller frugt?

Vil du gerne have det bedre mentalt? Være bevidst om, hvordan du taler til og behandler dig selv.

Alt for ofte lader vi autopiloten – plejer – styre vores beslutninger. Og plejer-autopiloten er farlig. Den gør alt, hvad den kan for at holde os fast i det mønster, vi kender. De beslutninger, vi plejer at tage. Den adfærd, vi kender.

Og det gør den, fordi det dybt inde i vores hjerner sender signalet om, at hey, du er på velkendt grund. Og velkendt grund er trygt. Og så vælger vi det trygge.

Lad mig gi’ dig et eksempel:

En veninde, der bor i udlandet, har meldt sin ankomst i Danmark. Tre uger skal hun være i ”din” by.

Som den rummelige og søde person, du er, siger du ”Du kan da bo hos mig”. Hun takker ja og flytter ind et par uger senere. Du har forberedt dig godt, så I får afstemt forventninger med det samme. Du er godt tilfreds med dig selv.

Efter nogle dage begynder du at føle dig fanget i dit eget hjem. Begrænset. Tankerne myldrer og du har svært ved at trække vejret frit. Du har ganske enkelt taget munden for fuld ift. at have en logerende i tre uger. Hun er nødt til at flytte, hvis ikke du skal gå helt op i limningen.

Men du siger ikke noget til hende. Du beslutter at tie og lide i stilhed.

Med andre ord en dårlig beslutning for dig, fordi du ikke har det godt i dit eget hjem.

Autopiloten styrede dig i retning af et trygt – men dårligt – valg.

Du k a n gøre op med autopiloten. Du k a n træne dig selv op til at vælge de beslutninger, der er gode for d i g. Det kræver øvelse. Men du kan godt. Ved at træne din BEVIDSTHED om, hvad du ”har gang i” og hvorfor.

Hvis vi skal lære at træffe gode beslutninger, er vi nødt til at finde ud af, hvorfor vi tager de dårlige beslutninger.

Min tilgang som både coach, mentor og menneske er, at det er en overbevisning vi har fået installeret på vores mentale harddisk, da vi var ganske små. Vi har set, hørt og oplevet ting, der har fået os til at tro på, at vi ikke er det gode værd.

Hvis ikke vi er BEVIDST om, at den måde, vi lever vores voksenliv på, er koblet op på mønstre fra vores barndom og opvækst, så vil vi fortsætte med at tage dårlige beslutninger … måske resten af vores liv.

I eksemplet ovenfor tager du den – for dig – dårlige beslutning, fordi du som lille har lært, at andres behov kommer før dine. Igennem ting du har set og oplevet har du afkodet, at du bliver lukket ude af fællesskabet, hvis du sætter dig selv først.

Men, kære du. Du KOMMER først. DU FORTJENER AT LEVE DET ALLERBEDSTE LIV.

Du e r de gode beslutninger værd. Også selvom din hjerne i tryghedens navn vil gøre alt, hvad den kan for at overbevise dig om at tage den sikre og velkendte vej: sukker, sofa og synkende parforhold.

De dårlige beslutninger giver dig ikke det liv, du drømmer om. Det gør de gode beslutninger. De beslutninger, hvor du sætter DIG og din fysiske og mentale sundhed først.

Vær BEVIDST om, hvilken beslutning du er i gang med at tage. Er det en beslutning, der gavner dig? Hvis ikke så flyt dit fokus – og gør det modsatte af, hvad du lige skulle til at gøre.

For hver gang du bruger din bevidsthed bevidst, træner du din selvværdsmuskel.

Den muskel, der får dig til at tro på, at du selv har magten til at forme dit liv.

Står mønstre fra din opvækst i vejen for, at du kan tage gode beslutninger? Beslutninger, der gør dit drømmeliv til virkelighed?

Jeg er her for at hjælpe dig med at stille skarpt og fjerne de roadblocks, der står imellem dig og det allerbedste liv.

Kontakt mig nu

☎ 2571 2511

eller send en 📧