Blogindlæg

maj 13

Det hele starter med bevidsthed – men ikke den slags med røgelsespinde og fluffy begreber

By charlotte Bevidsthed, Blogindlæg, Følelsesmæssigt umodne forældre, Overbevisninger og mønstre, Personlig udvikling, Selvværd No Comments

Du længes efter ro i hovedet. Men tankerne kører rundt.

“Hvad tænker de om mig?” | “Er jeg forkert?” | “Kan jeg tillade mig at sige nej?”

Hvis du kan genkende de spørgsmål, er du langt fra alene. De fleste af mine klienter har levet et helt liv med konstant indre støj og tvivl – uden helt at forstå, hvor det kommer fra. Det gjorde jeg også selv, indtil jeg fandt ud af det, du nu skal høre om.

Og ofte har det rødder i dét her:
En opvækst med følelsesmæssigt umodne forældre.

Eller som jeg kalder det: FUF.

Og lad mig understrege – det handler ikke om at udskamme dine forældre eller kaste med skyld – det handler om, at du lærer at forstå dig selv.

Men hvad er FUF egentlig?

Det er, når de voksne omkring dig ikke kunne rumme dine følelser. Når du skulle være den fornuftige. Den nemme. Når du lærte, at der ikke var plads til dig, hvis du blev ked af det, vred eller fyldte “for meget”.

Måske så det sådan her ud i din barndom:

5 tegn på FUF

Du blev kaldt “sart”, når du viste følelser – eller fik at vide, at du skulle stoppe med at skabe dig, hvis du blev vred.
Du kunne mærke, at dine forældres humør altid var vigtigere end dit.
Du havde en følelse af at være den voksne i familien.
Du blev ignoreret eller straffet, når du satte grænser.
Du lærte at mærke alle andres behov – men ikke dine egne.

Hvis du sidder og tænker: “Wow, det var jo min barndom” – så er det helt forståeligt, at du i dag har svært ved at sige nej, stole på dig selv eller “bare” finde ro i hovedet.

Så hvad gør du, når du har fået FUF med i rygsækken?

La’ mig starte med at sige dét her: Du er ikke i stykker. Der er ikke noget galt med dig. Du har blot lært nogle mønstre, som engang hjalp dig – men som i dag står i vejen for, at du kan være den, du i virkeligheden er.

Og her kommer bevidsthed ind i billedet.

Ikke den slags, hvor du skal sidde i skrædderstilling og visualisere et gyldent lys. Men den slags, hvor du ærligt ser på dine mønstre og begynder at forstå dem:

Hvorfor siger jeg ja, når jeg mener nej?
Hvorfor får jeg dårlig samvittighed, når jeg tager plads?
Hvorfor er det så svært at tro på, at jeg er god nok?

Det er ikke terapi med røgelsespinde og fluffy begreber. Det er klarhed. Det er at få øje på det usynlige – så det ikke længere styrer dig i det skjulte.

3 ting, der – sammen med bevidsthed – hjælper dig med at hele dine FUF-sår:

1. Relationer med plads til hele dig

Når du er vokset op med følelsesmæssig umodenhed, har du brug for det modsatte: Relationer, hvor du kan være både stærk og sårbar – uden at skulle pakke dig selv væk.

2. At lære at sætte grænser (uden at få hjertebanken)

Grænsesætning kan føles som at springe ud fra en klippe – med bind for øjnene. Men du kan lære det i små, trygge skridt. Det starter med at mærke dine behov og stole på, at de er gyldige.

3. Venlighed over for dig selv

Det lyder banalt, men det er en gamechanger. Ikke “selvkærlighed” som i lyserøde post-its på spejlet – men ægte, jordnær venlighed: “Selvfølgelig har jeg det sådan. Det giver mening.”

Bevidsthed er frihed – ikke floskler

Du behøver ikke tro på engle og “universets højere bevidsthed”.

Men hvis du:

kæmper med selvkritik
har svært ved at sige nej
overtænker andres reaktioner

…så er det en kæmpe hjælp at forstå, hvorfor du gør, som du gør. Det er første skridt til at gøre noget andet.

Jeg kalder det bevidsthed.
Du kan kalde det frihed.
Begge dele løfter dig ud af fortidens jerngreb og hjem til dig selv.

Vil du have støtte til at forstå dine mønstre og skabe mere ro i hoved, krop og sjæl?
Så er du velkommen til at række ud.

Jeg hjælper dig med at finde modet til at sige nej – og stå ved det – så du kan få overskuddet tilbage.

KONTAKT MIG

☎️ 2571 2511

💌 kontakt@charlottelind.com

LÆS om forløbet STÅ VED DIG SELV

apr 04

Depression og stress – en mulig årsag

By charlotte Blogindlæg, Depression, Følelsesmæssigt umodne forældre, Stress No Comments

”Hvorfor har jeg fået en depression?”.

Jeg forstod det simpelthen ikke.

Jeg var nyforelsket. Jeg var lige begyndt på min uddannelse. Jeg havde gode venner. Mit liv lod til at køre som smurt.

Alligevel var jeg røget ned i et sort hul.

Jeg fik medicin. Og det var en god ting. Endelig kunne jeg sove om natten.

Medicinen gjorde, at jeg kunne fungere i hverdagen.

Men det er ikke godt nok blot at fungere. I mine øjne er det ren og skær overlevelse.

Der skulle gå mange år. To depressioner mere og tre sygemeldinger med stress og udbrændthed. Før jeg fandt årsagen til, at ”kæden blev ved med at hoppe af”.

Det var ikke lægen, der fandt årsagen. Den blev der nemlig slet ikke spurgt ind til. Det var mig selv, der fandt den. Årsagen.

Jeg fandt den i min opvækst.

Da jeg gik på opdagelse i den, fandt jeg ud af, at jeg som ganske lille havde lært, at andres behov og følelser var vigtigere end mine. Jeg havde lært at gemme m i n e behov og følelser væk for at sikre mig, at jeg ikke blev afvist eller ignoreret.

At gemme mig selv væk var en overlevelsesstrategi.

En strategi, der er helt almindelig for børn, der vokser op med følelsesmæssigt umodne forældre (FUF). FUF er nemlig ikke i stand til at give os den nødvendige følelsesmæssige omsorg, fordi de ikke selv har fået den som børn.

Særlige kendetegn ved FUF er:

Manglende empati og følelsesmæssigt nærvær
Selvcentrerethed
Monolog frem for dialog
Uforudsigelighed
Manipulation og gaslighting

Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke handler om at pege fingre af forældre. Det gjorde det bedste, de kunne med det, de havde.

Det handler om at hjælpe dig med at forstå dig selv. og hvorfor du har det, som du har det.

For det har konsekvenser for os som voksne, når vi vokser op med FUF. Og det koster den menneskelige kasse, når vi er os selv utro: depression, stress og udbrændthed.

Læg dertil bl.a. kronisk indre uro. Søvnbesvær. Fysiske symptomer som mave- og nakkesmerter, hovedpine, følelsesløshed og fordøjelsesbesvær. Grænser, der bliver overskredet. Udmattelse.

Fornemmelsen af, at der mangler noget uden at vide hvad. En evig kamp for at bevise sit værd gennem præstation og perfektionisme.

Jeg brugte mange år på at være vred på mine forældre. Men det fik jeg det ikke bedre af. Det gav mig ikke den frihed til at være tro mod mig selv, som jeg så brændende længtes efter. Tværtimod forstærkede vreden følelsen af at være stuck.

Friheden kom gradvist, da jeg indså, at mine forældres adfærd ikke var min skyld – jeg havde ikke gjort noget forkert.

Friheden voksede, da jeg tog ansvar for s e l v at gøre noget ved, hvordan jeg havde det. Mit ego var ikke meget for at overgive sig. Men jeg VILLE bryde lænken, der holdt mig fast i fortiden, så jeg kunne føle mig fri til at leve som den, jeg inderst inde er.

Til sidst gav mit ego efter, og mit indre arbejde for at bryde negative overbevisninger og mønstre tog fart.

Jeg tror på, at årsagen til mange tilfælde af depression og stress er at finde i den opvækst, vi har haft.

I dag ved jeg, at min pleaseradfærd, at jeg lod mine grænser overskride, og at jeg ikke kunne mærke eller stå ved mine behov og følelser blev ”født”, da jeg var ganske lille.

Og det var, da jeg forstod årsagen til, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det, at jeg kunne gøre noget ved det.

Sidder du nu og tænker: “Sig mig … er det mig, du skriver om?” – og er du KLAR til at arbejde med dig selv?

… så la’ os ta’ en nede-på-jorden snak, hvor vi finder ud af, om vi skal arbejde sammen.

Vi “mødes” på Zoom eller telefon. Snakken varer ca. 20 min., og den er ganske gratis.

SKRIV til mig hér – så hører du fra mig inden for 48 timer.

jun 12

Fire ting jeg stoppede med at gøre for at højne mit selvværd

By charlotte Blogindlæg, energi, Selvværd No Comments

Dit selvværd er det fundament, du bygger dit liv på. Derfor er det også så forbandet vigtigt, at det er stærkt og solidt

Dit selvværd afgør, om du er i stand til at skabe det liv, du drømmer om at leve eller ej. Dit selvværd er med til at afgøre kvaliteten af relationen til dig selv og andre.

Jo mere, du føler, du er værd, jo bedre er du i stand til at leve på den måde, der føles sand og rigtig for dig.

Men hvis du fra barns ben er blevet kodet til at tro, at du ikke er god nok, og at du skal tilgodese andres følelser og behov før dine egne for at være værd at elske, så har det gnavet store huller i dit selvværd.

Det behøver du ikke at finde dig i. Det er i den grad muligt at tage dit selvværd i nakken og hive det derop, hvor du har mulighed for at mærke dit liv blomstre.

Da det gik op for mig, at mit selvværd var ude med aviser, var det første, jeg mærkede … skam.

Jeg var flov over, at jeg havde prøvet at få folk til at tro, at jeg var noget, jeg ikke var – at jeg havde styr på mit shit og ikke kunne væltes omkuld.

Jeg havde forvekslet selvværd og selvtillid. Det sidste var der masser af. Jeg løste alverdens opgaver til UG og var dygtig til det. Folk så mig som stærk og sej og roste mig for alt det, jeg formåede.

Men inde i mig var der kaos.

Jeg følte mig forkert, ikke god nok og ikke noget værd, og jeg brugte – uden jeg var klar over, at det var det, jeg havde gang i – alle mine vågne timer på at bevise det modsatte.

Jeg havde nemlig lært, at det var, hvad jeg gjorde og kunne, der var nøglen til, at jeg følte mig god nok og værd at elske. Jeg havde lært, at det var mine præstationer, og ikke hvem jeg er, der udløste ros og anerkendelse, og at præstationerne var adgangsbilletten til at føle, at jeg fortjente at være en del af mine relationer.

Det betød, at jeg levede i knoklemode i rigtig mange år. Når jeg gjorde andre glade, følte jeg mig værdifuld. Jeg troede, at den følelse var lig med selvværd.

Men som årene gik følte jeg mig mere og mere udhulet som menneske, og mit overskud blev mindre og mindre. En bitterhed rettet mod andre begyndte at vokse frem inde i mig. Kunne de da ikke se, at jeg stod på pinde for dem og skulle honorere mig for dette? Kunne de da ikke se, at det var deres skyld, at jeg var ved at falde fra hinanden?

Jeg havde slet ikke øje for, at det var min egen adfærd, der var årsagen til, at jeg, for hver dag der gik, mistede en luns af mig selv. Jeg forstod ikke, at min egen adfærd var det, der vedligeholdt mit lave selvværd.

Til sidst gik jeg kold. Min krop og min psyke kunne ikke holde til at leve på den måde.

Min sjæl skreg efter, at jeg skulle tage mig selv alvorligt. Den insisterede på at kalde mig hjem til mig selv.

Det var her, min mentor viste sig for mig, og med hendes hjælp og guidance fandt jeg ud af, hvad det var jeg skulle gøre anderledes for at få luft under mit selvværds vinger.

Hun tog mig i den stik modsatte retning af, hvordan jeg hidtil havde levet.

Hun lærte mig, at jeg ikke skulle gøre, men at der var ting, jeg skulle stoppe med at gøre.

Det blev en af de største gamechangere i mit liv.

Fire af de ting, jeg stoppede med at gøre for at hæve mit selvværd, var:

Jeg stoppede med at give andres adfærd skylden for, at mit liv ikke var, som jeg gerne ville have det
Jeg stoppede med at tage ansvar for andres følelser
Jeg stoppede med at fokusere på, hvad andre tænkte og mente
Jeg stoppede med at prøve at ændre andres adfærd, tanker og følelser.

I stedet begyndte jeg at holde snuden i mit eget spor. Med alt.

Mine tanker. Mine følelser. Mine behov. Mine værdier. Mine ønsker. Mine længsler. Mine drømme.

Jeg begyndte at lytte til, hvad min krop fortalte mig. Når noget føltes godt, gik jeg med det – når noget ikke føltes godt, så gik jeg den modsatte vej.

Og det har været sikkert som amen i kirken … hvis jeg gik imod et “nej”, så var der kontakt afregning.

Jeg mærkede vrede, bitterhed og frustration. Jeg fik ondt i kroppen. Jeg sov dårligt.

Lige så kontant afregning var der, når jeg fulgte et “ja”.

Jeg mærkede en sprudlende glæde og lethed i krop og sind. Jeg havde masser af overskud og energi. Troen på mig selv voksede.

Det blev derfor helt tydeligt for mig, hvor vigtigt det var, at jeg stod véd mig selv og ikke lod mit ego overbevise mig om, at jeg skulle gå tilbage til min gamle adfærd.

Relationen til mig selv blev styrket, da jeg tog hånd om mit selvværd. Den negative og fordømmende selftalk forsvandt, og jeg følte mig god nok, som jeg er. Mine relationer blev mere nærende og ligeværdige, fordi jeg ikke længere krævede af andre, at de skulle få mig til at føle mig god nok.

På bundlinjen handler det om at tage ansvar for eget liv og alt det, der hører med til det. Når vi gør det, er vi i gang med at pumpe luft i vores selvværdshjul.

På mentorforløbet LIVSKRAFT lærer du, hvordan du får dit selvværd til at blomstre. Mentorforløbet er til dig, der oplever knas i relationen til dig selv og til andre – til dig, der insitererer på at komme hjem til og stå stærkt i dig selv.