Skip to main content
Category

Blogindlæg

Fire ting jeg stoppede med at gøre for at højne mit selvværd

By Blogindlæg, energi, Selvværd No Comments

Dit selvværd er det fundament, du bygger dit liv på. Derfor er det også så forbandet vigtigt, at det er stærkt og solidt

Dit selvværd afgør, om du er i stand til at skabe det liv, du drømmer om at leve eller ej. Dit selvværd er med til at afgøre kvaliteten af relationen til dig selv og andre.

Jo mere, du føler, du er værd, jo bedre er du i stand til at leve på den måde, der føles sand og rigtig for dig.

Men hvis du fra barns ben er blevet kodet til at tro, at du ikke er god nok, og at du skal tilgodese andres følelser og behov før dine egne for at være værd at elske, så har det gnavet store huller i dit selvværd.

Det behøver du ikke at finde dig i. Det er i den grad muligt at tage dit selvværd i nakken og hive det derop, hvor du har mulighed for at mærke dit liv blomstre. 

Da det gik op for mig, at mit selvværd var ude med aviser, var det første, jeg mærkede … skam.

Jeg var flov over, at jeg havde prøvet at få folk til at tro, at jeg var noget, jeg ikke var – at jeg havde styr på mit shit og ikke kunne væltes omkuld.

Jeg havde forvekslet selvværd og selvtillid. Det sidste var der masser af. Jeg  løste alverdens opgaver til UG og var dygtig til det. Folk så mig som stærk og sej og roste mig for alt det, jeg formåede.

Men inde i mig var der kaos.

Jeg følte mig forkert, ikke god nok og ikke noget værd, og jeg brugte – uden jeg var klar over, at det var det, jeg havde gang i – alle mine vågne timer på at bevise det modsatte.

Jeg havde nemlig lært, at det var, hvad jeg gjorde og kunne, der var nøglen til, at jeg følte mig god nok og værd at elske. Jeg havde lært, at det var mine præstationer, og ikke hvem jeg er, der udløste ros og anerkendelse, og at præstationerne var adgangsbilletten til at føle, at jeg fortjente at være en del af mine relationer.

Det betød, at jeg levede i knoklemode i rigtig mange år. Når jeg gjorde andre glade, følte jeg mig værdifuld. Jeg troede, at den følelse var lig med selvværd.

Men som årene gik følte jeg mig mere og mere udhulet som menneske, og mit overskud blev mindre og mindre. En bitterhed rettet mod andre begyndte at vokse frem inde i mig. Kunne de da ikke se, at jeg stod på pinde for dem og skulle honorere mig for dette? Kunne de da ikke se, at det var deres skyld, at jeg var ved at falde fra hinanden?

Jeg havde slet ikke øje for, at det var min egen adfærd, der var årsagen til, at jeg, for hver dag der gik, mistede en luns af mig selv. Jeg forstod ikke, at min egen adfærd var det, der vedligeholdt mit lave selvværd.

Til sidst gik jeg kold. Min krop og min psyke kunne ikke holde til at leve på den måde.

Min sjæl skreg efter, at jeg skulle tage mig selv alvorligt. Den insisterede på at kalde mig hjem til mig selv.

Det var her, min mentor viste sig for mig, og med hendes hjælp og guidance fandt jeg ud af, hvad det var jeg skulle gøre anderledes for at få luft under mit selvværds vinger.

Hun tog mig i den stik modsatte retning af, hvordan jeg hidtil havde levet.

Hun lærte mig, at jeg ikke skulle gøre, men at der var ting, jeg skulle stoppe med at gøre.

Det blev en af de største gamechangere i mit liv.

Fire af de ting, jeg stoppede med at gøre for at hæve mit selvværd, var:

  1. Jeg stoppede med at give andres adfærd skylden for, at mit liv ikke var, som jeg gerne ville have det
  2. Jeg stoppede med at tage ansvar for andres følelser
  3. Jeg stoppede med at fokusere på, hvad andre tænkte og mente
  4. Jeg stoppede med at prøve at ændre andres adfærd, tanker og følelser.

I stedet begyndte jeg at holde snuden i mit eget spor. Med alt.

Mine tanker. Mine følelser. Mine behov. Mine værdier. Mine ønsker. Mine længsler. Mine drømme.

Jeg begyndte at lytte til, hvad min krop fortalte mig. Når noget føltes godt, gik jeg med det – når noget ikke føltes godt, så gik jeg den modsatte vej.

Og det har været sikkert som amen i kirken … hvis jeg gik imod et “nej”, så var der kontakt afregning.

Jeg mærkede vrede, bitterhed og frustration. Jeg fik ondt i kroppen. Jeg sov dårligt.

Lige så kontant afregning var der, når jeg fulgte et “ja”.

Jeg mærkede en sprudlende glæde og lethed i krop og sind. Jeg havde masser af overskud og energi. Troen på mig selv voksede.

Det blev derfor helt tydeligt for mig, hvor vigtigt det var, at jeg stod véd mig selv og ikke lod mit ego overbevise mig om, at jeg skulle gå tilbage til min gamle adfærd.

Relationen til mig selv blev styrket, da jeg tog hånd om mit selvværd. Den negative og fordømmende selftalk forsvandt, og jeg følte mig god nok, som jeg er. Mine relationer blev mere nærende og ligeværdige, fordi jeg ikke længere krævede af andre, at de skulle få mig til at føle mig god nok.

På bundlinjen handler det om at tage ansvar for eget liv og alt det, der hører med til det. Når vi gør det, er vi i gang med at pumpe luft i vores selvværdshjul.

På mentorforløbet LIVSKRAFT lærer du, hvordan du får dit selvværd til at blomstre. Mentorforløbet er til dig, der oplever knas i relationen til dig selv og til andre – til dig, der insitererer på at komme hjem til og stå stærkt i dig selv.

Energi for dummies

By Blogindlæg, Spiritualitet No Comments

Løber der en spirituel åre gennem din personlige udvikling, så har du helt sikkert hørt om energi. Men det kan være svært at knække koden til, hvad det egentlig betyder, og hvordan du får det ind under huden.

Det her indlæg er skrevet til dig, der har ledt efter en hverdagsbeskrivelse af energi.

Og lige for en god ordens skyld – det, du nu skal læse, er min måde at forklare energi på … jeg hævder ikke at være ekspert på området eller at have sandheden om energi.

Når folk siger til dig ”du har sådan en fed energi”, så kan du også mærke det selv. Du har følelsen af at være fyldt op indefra og ud. Hverdagen føles legende let, og de gode ting kommer i din retning, uden at du løfter en finger.

Det, der sker, når du oplever medvind på livets cykelsti, er, at du gradvist skifter til et højere gear på din livscykel. Jo mere godt, der sker, jo højere gear kører du i.

Det ser sådan her ud:

Forestil dig, at du sidder på din cykel og er på vej ned ad en lang, stejl bakke.

Du ved godt, at du kan cykle. Du har gjort det i årevis.

Men til at starte med bruger du bremserne, fordi frygten for at vælte ligger i baghovedet. Du føler dig anspændt i kroppen. Du er irriteret over, at du skal cykle på besøg hos din veninde, og har egentlig lyst til at vende om.

Gradvist bliver du mere modig, fordi du finder ud af, at du godt kan holde balancen. Så du slækker lidt på bremserne. Din krop slapper en smule mere af.

Hvad sker der? Din cykel begynder at trille hurtigere.

Det føles skønt med vind i håret, der stikker ud under cykelhjelmen, og du slækker lidt mere på bremserne. Din krop slapper endnu mere af.

Nu triller din cykel endnu hurtigere. Du mærker suset i maven og får mere og mere tillid til dig selv. Du føler dig næsten helt afslappet.

Til sidst slipper du bremserne helt og suser afsted i fuld fart. Du føler dig som King of The Road og tænker slet ikke over, hvor hurtigt du kører. Det hele falder dig let og naturligt, og du slapper fuldkommen af.

Da du ankommer til din venindes hus, mærker du en boblen i maven, og du smiler og er taknemlig for, at du har fået motion og frisk luft. Du glæder dig til at se hende.

I møder hinanden i døren, og du giver hende et stort kram. Efter krammet kigger din veninde på dig og siger: ”Aih, hvad sker der lige? Hva’ så end det er, du har gang i, så vil jeg være med”. Du oser nemlig langt væk af feel good.

Eksemplet ovenfor viser dig, at troen på dig selv, og hvor på skalaen (1-100) din energi ligger, hænger uløseligt sammen.

Det viser dig, hvordan du kan ændre din energi ved at have tillid til dig selv.

Når du træder på bremsen – dvs. ikke tror på dig selv – så er din energi i den lave ende af skalaen.

Når du slipper bremsen – dvs. tror på dig selv – så vil din energi kravle op i den høje ende af skalaen.

Og det er – selvfølgelig, har jeg lyst til at sige – den høje ende af skalaen, du har lyst til at befinde dig i. Ikke, at vi kan være der hele tiden … shit happens, og så bliver vi slået ud af kurs … men du kan være det meget af tiden.

Når bare du er opmærksom på, om du har foden på eller af bremsen.

Det holder du øje med på dén her måde:

Foden bremsen = når dit liv er et kludetæppe af nej’er – dvs. ting, mennesker og situationer du ikke har lyst til, men som accepterer, fordi du sidder fast i en overbevisning om, at du ikke er god nok, og at dit liv ikke må være let og nydelsesfuldt.

Foden af bremsen = du går efter det, der er et HELL YES! for dig. Du lader dig ikke holde tilbage af frygt eller af, hvad andre vil tænke. Du gør det, der føles sandt og rigtigt for dig.

Det er meget enkelt:
DEN MÅDE, DU HAR DET PÅ (= din energi) følger lige i r*ven på din fod


Det vil derfor også sige, at det er dig, der bestemmer, hvordan du vil have det.

Det er dig, der bestemmer, om du fylder nej’er eller ja’er ind i dit liv. Og det vil også sig, at ansvaret for, hvordan du har det, er dit eget. Du bestemmer.

I know. Det kan være en virkelig bitter pille at sluge (jeg taler af egen erfaring her), når fortiden længe har ”spillet rollen” som det, der står i vejen for, at du har det liv, du længes efter.

Men den gode nyhed er til at ta’ at føle på.

Når vi overgiver os til, at det ikke giver os det liv, vi længes efter at skyde skylden på vores opvækst, andre mennesker eller situationer, så åbner der sig en ny dør.

Døren til, at du har magten over dit eget liv.

Det er herfra du styrer, hvad DU vil og ikke vil – det er herfra du bestemmer, om du bliver ved med at bremse, eller om du fremadrettet lever livet for full speed.

Er du klar til at fylde dit liv med HELL YES!? ➡️

Bliver dine grænser overskredet?

By Blogindlæg No Comments

”Jeg vil ikke have, at du behandler mig på den måde”. ”Sådan skal du ikke tale til mig”. ”La’ vær’ med at …”. Det lyder som en klokkeklar omgang grænsesætning.

Og det kan vi dag også godt kalde det.

Der bliver jo sagt fra og fortalt, hvad man ikke vil være med til.

Problemet med at sætte grænser på den måde er bare, at … det (ofte) ikke virker på den måde, vi ønsker.

Det, vi ønsker, er, at den anden skal være på en måde, der ikke overskrider vores grænser.

Du har garanteret oplevet, at du igen og igen har sagt det samme til den samme person. Uden at det har ændret en sk**. Personen er blevet ved med at gøre det, du har bedt vedkommende om at stoppe med.

Guderne skal vide, at jeg selv har leget grænsesætning-leg på den måde. I mange år. Hver gang stod jeg frustreret tilbage med et vredeskirsebær på toppen.

Jeg vidste bare ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg havde lært, at grænser er noget med at sætte foden ned og sige det højt.

Men heldigvis lærte jeg sidenhen om grænsesætning, der virker.

Det, der sker, når vi beder end anden om at ændre sin adfærd, er, at vi til den anden, om vores grænse bliver overholdt. Vi giver vores power fra os. Og – og den her sved noget så gevaldigt, da jeg blev præsenteret for den første gang – vi lægger ansvaret fra os.

 

Det er vores eget ansvar, at vores grænser ikke bliver overskredet i hverdagen.

Men det kan siges helt enkelt:

Hvis ikke den anden ændrer sin måde at være på, så kan vi som udgangspunkt godt regne med, at vores grænser bliver ved med at blive overskredet. Og det er s** da pisse træls.

Heldigvis er der en anden – og virkelig effektiv – måde at sætte grænser på.

Du ændrer din egen adfærd.

Som respons til den adfærd, du ikke bryder dig om hos den anden, ændrer du din adfærd. Du viser med din adfærd, hvad du vil og ikke vil være med til. Dét kommer til at give dig det resultat, du ønsker: at dine grænser bliver respekteret.

Her er et eksempel:

Det er meget vigtigt for dig, at folk kommer til tiden. Du kan godt leve med, at folk kommer for sent, hvis bare du får at vide, at de er forsinkede. Men du har en veninde, som konsekvent kommer for sent til jeres aftaler – uden at gi’ lyd.

Næste gang, I har en aftale, så beslutter du dig for, hvor længe du vil vente på hende. Og den del er vigtig. Du skal have bestemt på forhånd, hvor lang snor, du er villig til at give, så du har en bagkant at styre efter. Er veninden ikke dukket op, når du rammer din “deadline” – så går du. Punktum. Skal I mødes for at spise sammen, kan du vælge at bestille og gå i gang med at spise, hvis du har lyst til det. Ellers – gå.

På den måde viser du, at din grænse ikke er til forhandling.

Lad mig sige med det samme, at det ikke kommer til at ske over night at du oplever forandring.

Sagen er nemlig den, at vi træner folk til, hvordan de må behandle os, når vi lader dem overskride vores grænser … selvom vi har bedt dem om at lave være. Og det tager tid at ændre det mønster. Men det k a n lade sig gøre.

Vedholdenhed er nøgleordet. Og så at vise dig selv forståelse, når du falder i dit gamle mønster. For det kommer til at ske. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag.

Der kommer med stor sandsynlighed også til at ske det, at folk omkring dig begynder at undre sig højlydt. De bliver irriterede på dig over, at du lige pludselig er blevet ”så firkantet”. Måske de kalder dig grimme ting. Måske du oplever, at de presser dig til at droppe den grænse, du har sat.

Det er alt sammen helt naturligt. Hold fast i din grænse. Også selvom det føles møg ubehageligt. Du er ikke blevet firkantet … DU HAR TAGET DIN POWER TILBAGE.

For du vil nok opleve en masse følelser, der truer med at blæse dig omkuld – tanker, der beder dig om at gå tilbage til din gamle måde at være på.

Det er helt naturligt. Det er blot en reaktion på, at du gør noget andet, end du plejer. Du gør det, der er rigtigt for dig.

Du står v e d dig selv, og det er du i din gode ret til.

Jeg læste på et tidspunkt den her sætning:

“Dem, der bliver sure over, at du sætter grænser eller vælger dig fra,
er dem, der drog fordel af, at du lod dem overskride dine grænser”


Over tid skal folk nok vænne sig til din nye måde at være i verden på. Og dem, der ikke kan det … de skal måske slet ikke være der? 

Drømmer du om at tage din power tilbage? ➡️