Skip to main content
All Posts By

charlotte

Det’ ikke penge, der driver mig

By Uncategorized No Comments

Hvis jeg kunne leve af vindfrikadeller og skysovs … så gav jeg al min viden og erfaring væk free of charge

For det er ikke pengene, der er den primære drivkraft i min soloforretning.

Det, der driver mig, er:

Et brændende ønske om at hjælpe knaldhamrende dygtige soloselvstændige, der – trods de vildeste evner og masser af erfaring – ikke helt kan ”få skovlen under” deres forretning.

Og jeg ved, at du genkender det:

Det, der gi’r dig grå hår i hovedet er som udgangspunkt ikke, at du ikke skovler penge ind i sække.

 

Bevares … både du og jeg skal bruge cool cash til at betale regninger og i Rema1000 … men det er ikke det, der gør dig mest frustreret.

 

Du VED, at du kan gøre en forskel i verden. Det, der gi’r dig grå hår i hovedet, er, den insisterende følelse af, at du spilder dit talent på at stå i stampe.

Det er mentaltortur.

 

Du står bag en glasdør – du kan se, at dine kunder er derude – men noget forhindrer dig i at smække døren op og komme h e l t ud til dem.

Det’ det der ”noget”, jeg hjælper dig med at indkredse.

Jeg hjælper dig med at se, hvor nøglen til d i n lås ligger, så du endelig kan låse døren op og komme ud af det jeg-kan-og-vil-mere fængsel, du befinder dig i.

 

For selvfølgelig vil du mere – du er jo for fanden Livsambitiøs med stort L.

Du vil ikke nøjes med at ”bestyre” krummer, når du véd, at du er i stand til at jonglere med et helt bageri.

 

Jeg ved, hvordan du har det … fordi jeg selv har været i krumme-mode – og jeg ved, hvor vi skal kigge efter nøglen til DIT bageri.

 

Taler det til dig?

Så fyr en mail afsted nu til kontakt@charlottelind.com – så finder vi en tid til en uformel snak.

 

Klik på den grønne knap nedenfor og tjek forløbet Fra tomgang til take off

Handling er vejen til et meningsfuldt liv

By Blogindlæg, Overbevisninger og mønstre, Personlig udvikling No Comments

Du ved godt, hvad du skal gøre. Men alligevel sidder du stadig fast i livet.

Handling er det eneste, der kan få dig ud af følelsen af at være stuck.

Du vender og drejer det hele 117 gange. Tænker på det, du gerne vil. Laver lister. Taler om det, du godt kunne tænke dig. Men der sker … ikke en skid.

Ih guder, hvor jeg kender det.

Det er frustrerende som bare fanden at være der, hvor det hele er inde i hovedet på dig. For du kan godt mærke, at der er mere til livet end det, du har lige nu.

Og du har prøvet ”alt”. Læst en million bøger om personlig udvikling, hørt lisså mange podcasts, taget uddannelser, snakket med psykologer.

Alligevel sidder du stadig fast. Det har ikke fået bussen til at rulle.

Ikke ét eneste ord eller en én eneste uddannelse får os ud over rampen, hvis ikke vi omsætter det, vi ved og har lært, til handling.

Hvad er det så, der står i vejen for at sætte i gang?

Min personlige er faring er, at det er gamle overbevisninger, der spænder ben for, at vi får vores idéer og drømme til at leve i den virkelige verden – og ikke bare i vores hoveder.

Jeg har længe troet, at det var en overbevisning om, at jeg ikke er god nok, der har holdt mig tilbage fra at give den fuld gas med det, jeg gerne vil. Overbevisningen er en d e l af forklaringen.

Men det var alligevel, som om den ikke ramte helt plet.

Hva’ fanden var det så, spurgte jeg mig selv. M a n g e gange.

Jeg var nemlig pænt træt af og frustreret over at føle, at jeg stod i kviksand til halsen. Du kender nok fornemmelsen. Du prøver lidt hist og lidt her. Men det føles mest af alt som om, du sidder endnu mere fast. Og så stopper du igen.

Og føler dig more stuck than ever.

En dedikeret indre eftersøgning ledte mig til en overbevisning, jeg inderst inde godt vidste var noget af en satan:

Overbevisningen om, at det var synd for en bestemt person, hvis jeg skabte det liv, jeg ku’ mærke kaldte på mig.

Jeg husker ikke, om sætningen ”Det er synd for X”, er blevet sagt mere end en gang i min barndom. Men den har brændt sig fast inde i mig som den kæp, jeg i årtier har stukket i mit eget hjul.

For der er ingen andre, der har sat kæppen i mit hjul. Det har jeg klaret helt selv.

Du er din egen største stopklods. Igen sagt ud fra personlig erfaring. Der er ingen, der kan holde den voksne dig tilbage. Du er et frit menneske, der bestemmer s u v e r æ n t over dit eget liv.

Derfor er det også på din egen banehalvdel, du skal finde årsagen til, at du føler stuck in life.

Det er super let at række ud efter undskyldninger. Og da det gik op for mig, hvor meget jeg har benyttet mig at dem, var det noget af en øjenåbner.

Jeg så både, hvordan jeg havde lagt ansvaret for mit liv fra mig, og h v o r meget jeg havde ladet mig styre af overbevisninger, der var blevet skabt i min barndom, og brugt dem som undskyldninger … halle-f*cking-luja!

Der blev jeg for alvor sat fri til at gøre lige præcis dét med mit liv, som jeg har lyst til.

Ikke lige med det første. Så let er det desværre ikke. Men over tid.

Over tid fik jeg blotlagt nerven af mine overbevisninger og omskrevet dem. Og det er i omskrivningen at guldet ligger. Det er her, du for alvor begynder at fremkalde den sande dig.

Når det går op for dig, hvor meget du har levet efter en dagsorden, der slet ikke er din, så er det som endelig at kunne trække vejret frit.

Imens jeg lod mine gamle overbevisninger styre mig, føltes det, som om jeg havde hovedet under vand og kun fik luft gennem et meget tyndt sugerør. Da jeg ”slog op” med overbevisningerne, fik jeg hovedet oven vande og kunne trække vejret ubesværet … ind gennem munden og helt ned i maven.

Og SÅ kunne jeg begynde at handle. For der var ikke længere alle mulige løgnehistorier, jeg fortalte mig selv om, hvorfor jeg ikke kunne eller måtte udfolde mit menneskelige potentiale.

Handling er det, der sætter dig fri. Du kan ikke tænke dig til det.

Jeg tror på, at det er derfor, så mange går rundt med følelsen af at sidde fast i livet: at der mangler handling.

Når jeg skriver det her indlæg, er det en … handling. Når jeg rækker ud til mennesker på fx LinkedIn, er det en handling. Når jeg skriver i min journal, er det en handling. Når jeg har samtaler med klienter er det en handling.

Alt sammen med det formål at bygge et meningsfuldt liv.

Og jeg vover pelsen og siger, at det også er sådan et, du længes efter – og at du har svært ved at se, hvordan du f å r det.

Det e r muligt. Hvis du er villig til at kigge indad og gøre op med alt det gamle l*rt, der har fået lov til at styre ”showet” i alt for lang tid.

Du behøver ikke mere viden. Du har mere end rigeligt. Alt du behøver er at lære at forstå dig selv, finde ind til hvad du gerne vil og så sætte den ene fod foran den anden. Ét lillebitte skridt ad gangen.

Hvis du vil ha’ følgeskab og helhjertet hep af én, der véd, hvordan det er at sidde fast – og hvordan du kommer op af kviksandet – så kan første skridt være at tage en snak med mig. Det kræver blot, at du sender en mail eller klikker på den pink knap nedenfor.

Fire ting jeg stoppede med at gøre for at højne mit selvværd

By Blogindlæg, energi, Selvværd No Comments

Dit selvværd er det fundament, du bygger dit liv på. Derfor er det også så forbandet vigtigt, at det er stærkt og solidt

Dit selvværd afgør, om du er i stand til at skabe det liv, du drømmer om at leve eller ej. Dit selvværd er med til at afgøre kvaliteten af relationen til dig selv og andre.

Jo mere, du føler, du er værd, jo bedre er du i stand til at leve på den måde, der føles sand og rigtig for dig.

Men hvis du fra barns ben er blevet kodet til at tro, at du ikke er god nok, og at du skal tilgodese andres følelser og behov før dine egne for at være værd at elske, så har det gnavet store huller i dit selvværd.

Det behøver du ikke at finde dig i. Det er i den grad muligt at tage dit selvværd i nakken og hive det derop, hvor du har mulighed for at mærke dit liv blomstre. 

Da det gik op for mig, at mit selvværd var ude med aviser, var det første, jeg mærkede … skam.

Jeg var flov over, at jeg havde prøvet at få folk til at tro, at jeg var noget, jeg ikke var – at jeg havde styr på mit shit og ikke kunne væltes omkuld.

Jeg havde forvekslet selvværd og selvtillid. Det sidste var der masser af. Jeg  løste alverdens opgaver til UG og var dygtig til det. Folk så mig som stærk og sej og roste mig for alt det, jeg formåede.

Men inde i mig var der kaos.

Jeg følte mig forkert, ikke god nok og ikke noget værd, og jeg brugte – uden jeg var klar over, at det var det, jeg havde gang i – alle mine vågne timer på at bevise det modsatte.

Jeg havde nemlig lært, at det var, hvad jeg gjorde og kunne, der var nøglen til, at jeg følte mig god nok og værd at elske. Jeg havde lært, at det var mine præstationer, og ikke hvem jeg er, der udløste ros og anerkendelse, og at præstationerne var adgangsbilletten til at føle, at jeg fortjente at være en del af mine relationer.

Det betød, at jeg levede i knoklemode i rigtig mange år. Når jeg gjorde andre glade, følte jeg mig værdifuld. Jeg troede, at den følelse var lig med selvværd.

Men som årene gik følte jeg mig mere og mere udhulet som menneske, og mit overskud blev mindre og mindre. En bitterhed rettet mod andre begyndte at vokse frem inde i mig. Kunne de da ikke se, at jeg stod på pinde for dem og skulle honorere mig for dette? Kunne de da ikke se, at det var deres skyld, at jeg var ved at falde fra hinanden?

Jeg havde slet ikke øje for, at det var min egen adfærd, der var årsagen til, at jeg, for hver dag der gik, mistede en luns af mig selv. Jeg forstod ikke, at min egen adfærd var det, der vedligeholdt mit lave selvværd.

Til sidst gik jeg kold. Min krop og min psyke kunne ikke holde til at leve på den måde.

Min sjæl skreg efter, at jeg skulle tage mig selv alvorligt. Den insisterede på at kalde mig hjem til mig selv.

Det var her, min mentor viste sig for mig, og med hendes hjælp og guidance fandt jeg ud af, hvad det var jeg skulle gøre anderledes for at få luft under mit selvværds vinger.

Hun tog mig i den stik modsatte retning af, hvordan jeg hidtil havde levet.

Hun lærte mig, at jeg ikke skulle gøre, men at der var ting, jeg skulle stoppe med at gøre.

Det blev en af de største gamechangere i mit liv.

Fire af de ting, jeg stoppede med at gøre for at hæve mit selvværd, var:

  1. Jeg stoppede med at give andres adfærd skylden for, at mit liv ikke var, som jeg gerne ville have det
  2. Jeg stoppede med at tage ansvar for andres følelser
  3. Jeg stoppede med at fokusere på, hvad andre tænkte og mente
  4. Jeg stoppede med at prøve at ændre andres adfærd, tanker og følelser.

I stedet begyndte jeg at holde snuden i mit eget spor. Med alt.

Mine tanker. Mine følelser. Mine behov. Mine værdier. Mine ønsker. Mine længsler. Mine drømme.

Jeg begyndte at lytte til, hvad min krop fortalte mig. Når noget føltes godt, gik jeg med det – når noget ikke føltes godt, så gik jeg den modsatte vej.

Og det har været sikkert som amen i kirken … hvis jeg gik imod et “nej”, så var der kontakt afregning.

Jeg mærkede vrede, bitterhed og frustration. Jeg fik ondt i kroppen. Jeg sov dårligt.

Lige så kontant afregning var der, når jeg fulgte et “ja”.

Jeg mærkede en sprudlende glæde og lethed i krop og sind. Jeg havde masser af overskud og energi. Troen på mig selv voksede.

Det blev derfor helt tydeligt for mig, hvor vigtigt det var, at jeg stod véd mig selv og ikke lod mit ego overbevise mig om, at jeg skulle gå tilbage til min gamle adfærd.

Relationen til mig selv blev styrket, da jeg tog hånd om mit selvværd. Den negative og fordømmende selftalk forsvandt, og jeg følte mig god nok, som jeg er. Mine relationer blev mere nærende og ligeværdige, fordi jeg ikke længere krævede af andre, at de skulle få mig til at føle mig god nok.

På bundlinjen handler det om at tage ansvar for eget liv og alt det, der hører med til det. Når vi gør det, er vi i gang med at pumpe luft i vores selvværdshjul.

På mentorforløbet LIVSKRAFT lærer du, hvordan du får dit selvværd til at blomstre. Mentorforløbet er til dig, der oplever knas i relationen til dig selv og til andre – til dig, der insitererer på at komme hjem til og stå stærkt i dig selv.