Skip to main content
All Posts By

charlotte

Energi for dummies

By Blogindlæg, Spiritualitet No Comments

Løber der en spirituel åre gennem din personlige udvikling, så har du helt sikkert hørt om energi. Men det kan være svært at knække koden til, hvad det egentlig betyder, og hvordan du får det ind under huden.

Det her indlæg er skrevet til dig, der har ledt efter en hverdagsbeskrivelse af energi.

Og lige for en god ordens skyld – det, du nu skal læse, er min måde at forklare energi på … jeg hævder ikke at være ekspert på området eller at have sandheden om energi.

Når folk siger til dig ”du har sådan en fed energi”, så kan du også mærke det selv. Du har følelsen af at være fyldt op indefra og ud. Hverdagen føles legende let, og de gode ting kommer i din retning, uden at du løfter en finger.

Det, der sker, når du oplever medvind på livets cykelsti, er, at du gradvist skifter til et højere gear på din livscykel. Jo mere godt, der sker, jo højere gear kører du i.

Det ser sådan her ud:

Forestil dig, at du sidder på din cykel og er på vej ned ad en lang, stejl bakke.

Du ved godt, at du kan cykle. Du har gjort det i årevis.

Men til at starte med bruger du bremserne, fordi frygten for at vælte ligger i baghovedet. Du føler dig anspændt i kroppen. Du er irriteret over, at du skal cykle på besøg hos din veninde, og har egentlig lyst til at vende om.

Gradvist bliver du mere modig, fordi du finder ud af, at du godt kan holde balancen. Så du slækker lidt på bremserne. Din krop slapper en smule mere af.

Hvad sker der? Din cykel begynder at trille hurtigere.

Det føles skønt med vind i håret, der stikker ud under cykelhjelmen, og du slækker lidt mere på bremserne. Din krop slapper endnu mere af.

Nu triller din cykel endnu hurtigere. Du mærker suset i maven og får mere og mere tillid til dig selv. Du føler dig næsten helt afslappet.

Til sidst slipper du bremserne helt og suser afsted i fuld fart. Du føler dig som King of The Road og tænker slet ikke over, hvor hurtigt du kører. Det hele falder dig let og naturligt, og du slapper fuldkommen af.

Da du ankommer til din venindes hus, mærker du en boblen i maven, og du smiler og er taknemlig for, at du har fået motion og frisk luft. Du glæder dig til at se hende.

I møder hinanden i døren, og du giver hende et stort kram. Efter krammet kigger din veninde på dig og siger: ”Aih, hvad sker der lige? Hva’ så end det er, du har gang i, så vil jeg være med”. Du oser nemlig langt væk af feel good.

Eksemplet ovenfor viser dig, at troen på dig selv, og hvor på skalaen (1-100) din energi ligger, hænger uløseligt sammen.

Det viser dig, hvordan du kan ændre din energi ved at have tillid til dig selv.

Når du træder på bremsen – dvs. ikke tror på dig selv – så er din energi i den lave ende af skalaen.

Når du slipper bremsen – dvs. tror på dig selv – så vil din energi kravle op i den høje ende af skalaen.

Og det er – selvfølgelig, har jeg lyst til at sige – den høje ende af skalaen, du har lyst til at befinde dig i. Ikke, at vi kan være der hele tiden … shit happens, og så bliver vi slået ud af kurs … men du kan være det meget af tiden.

Når bare du er opmærksom på, om du har foden på eller af bremsen.

Det holder du øje med på dén her måde:

Foden bremsen = når dit liv er et kludetæppe af nej’er – dvs. ting, mennesker og situationer du ikke har lyst til, men som accepterer, fordi du sidder fast i en overbevisning om, at du ikke er god nok, og at dit liv ikke må være let og nydelsesfuldt.

Foden af bremsen = du går efter det, der er et HELL YES! for dig. Du lader dig ikke holde tilbage af frygt eller af, hvad andre vil tænke. Du gør det, der føles sandt og rigtigt for dig.

Det er meget enkelt:
DEN MÅDE, DU HAR DET PÅ (= din energi) følger lige i r*ven på din fod


Det vil derfor også sige, at det er dig, der bestemmer, hvordan du vil have det.

Det er dig, der bestemmer, om du fylder nej’er eller ja’er ind i dit liv. Og det vil også sig, at ansvaret for, hvordan du har det, er dit eget. Du bestemmer.

I know. Det kan være en virkelig bitter pille at sluge (jeg taler af egen erfaring her), når fortiden længe har ”spillet rollen” som det, der står i vejen for, at du har det liv, du længes efter.

Men den gode nyhed er til at ta’ at føle på.

Når vi overgiver os til, at det ikke giver os det liv, vi længes efter at skyde skylden på vores opvækst, andre mennesker eller situationer, så åbner der sig en ny dør.

Døren til, at du har magten over dit eget liv.

Det er herfra du styrer, hvad DU vil og ikke vil – det er herfra du bestemmer, om du bliver ved med at bremse, eller om du fremadrettet lever livet for full speed.

Er du klar til at fylde dit liv med HELL YES!? ➡️

Bliver dine grænser overskredet?

By Blogindlæg No Comments

”Jeg vil ikke have, at du behandler mig på den måde”. ”Sådan skal du ikke tale til mig”. ”La’ vær’ med at …”. Det lyder som en klokkeklar omgang grænsesætning.

Og det kan vi dag også godt kalde det.

Der bliver jo sagt fra og fortalt, hvad man ikke vil være med til.

Problemet med at sætte grænser på den måde er bare, at … det (ofte) ikke virker på den måde, vi ønsker.

Det, vi ønsker, er, at den anden skal være på en måde, der ikke overskrider vores grænser.

Du har garanteret oplevet, at du igen og igen har sagt det samme til den samme person. Uden at det har ændret en sk**. Personen er blevet ved med at gøre det, du har bedt vedkommende om at stoppe med.

Guderne skal vide, at jeg selv har leget grænsesætning-leg på den måde. I mange år. Hver gang stod jeg frustreret tilbage med et vredeskirsebær på toppen.

Jeg vidste bare ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg havde lært, at grænser er noget med at sætte foden ned og sige det højt.

Men heldigvis lærte jeg sidenhen om grænsesætning, der virker.

Det, der sker, når vi beder end anden om at ændre sin adfærd, er, at vi til den anden, om vores grænse bliver overholdt. Vi giver vores power fra os. Og – og den her sved noget så gevaldigt, da jeg blev præsenteret for den første gang – vi lægger ansvaret fra os.

 

Det er vores eget ansvar, at vores grænser ikke bliver overskredet i hverdagen.

Men det kan siges helt enkelt:

Hvis ikke den anden ændrer sin måde at være på, så kan vi som udgangspunkt godt regne med, at vores grænser bliver ved med at blive overskredet. Og det er s** da pisse træls.

Heldigvis er der en anden – og virkelig effektiv – måde at sætte grænser på.

Du ændrer din egen adfærd.

Som respons til den adfærd, du ikke bryder dig om hos den anden, ændrer du din adfærd. Du viser med din adfærd, hvad du vil og ikke vil være med til. Dét kommer til at give dig det resultat, du ønsker: at dine grænser bliver respekteret.

Her er et eksempel:

Det er meget vigtigt for dig, at folk kommer til tiden. Du kan godt leve med, at folk kommer for sent, hvis bare du får at vide, at de er forsinkede. Men du har en veninde, som konsekvent kommer for sent til jeres aftaler – uden at gi’ lyd.

Næste gang, I har en aftale, så beslutter du dig for, hvor længe du vil vente på hende. Og den del er vigtig. Du skal have bestemt på forhånd, hvor lang snor, du er villig til at give, så du har en bagkant at styre efter. Er veninden ikke dukket op, når du rammer din “deadline” – så går du. Punktum. Skal I mødes for at spise sammen, kan du vælge at bestille og gå i gang med at spise, hvis du har lyst til det. Ellers – gå.

På den måde viser du, at din grænse ikke er til forhandling.

Lad mig sige med det samme, at det ikke kommer til at ske over night at du oplever forandring.

Sagen er nemlig den, at vi træner folk til, hvordan de må behandle os, når vi lader dem overskride vores grænser … selvom vi har bedt dem om at lave være. Og det tager tid at ændre det mønster. Men det k a n lade sig gøre.

Vedholdenhed er nøgleordet. Og så at vise dig selv forståelse, når du falder i dit gamle mønster. For det kommer til at ske. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag.

Der kommer med stor sandsynlighed også til at ske det, at folk omkring dig begynder at undre sig højlydt. De bliver irriterede på dig over, at du lige pludselig er blevet ”så firkantet”. Måske de kalder dig grimme ting. Måske du oplever, at de presser dig til at droppe den grænse, du har sat.

Det er alt sammen helt naturligt. Hold fast i din grænse. Også selvom det føles møg ubehageligt. Du er ikke blevet firkantet … DU HAR TAGET DIN POWER TILBAGE.

For du vil nok opleve en masse følelser, der truer med at blæse dig omkuld – tanker, der beder dig om at gå tilbage til din gamle måde at være på.

Det er helt naturligt. Det er blot en reaktion på, at du gør noget andet, end du plejer. Du gør det, der er rigtigt for dig.

Du står v e d dig selv, og det er du i din gode ret til.

Jeg læste på et tidspunkt den her sætning:

“Dem, der bliver sure over, at du sætter grænser eller vælger dig fra,
er dem, der drog fordel af, at du lod dem overskride dine grænser”


Over tid skal folk nok vænne sig til din nye måde at være i verden på. Og dem, der ikke kan det … de skal måske slet ikke være der? 

Drømmer du om at tage din power tilbage? ➡️

Ved du, hvem du er?

By Blogindlæg, Uncategorized No Comments

Den her sætning går igen i alle mine coachingsamtaler: ” Jeg er ikke glad længere, men jeg ved ikke, hvad der gør mig glad. Jeg ved slet ikke, hvem jeg er … hvad skal jeg gøre?”

Når jeg starter et coachingforløb op, bliver min kunde altid overrasket, når jeg siger ”Du skal ikke gøre noget”. Du skal til at være. Du skal til at mærke.

Når jeg siger være og mærke bliver mange forskrækkede. Nogle føler sig fortabt. Andre føler sig overvældet.

Det kan jeg godt forstå. Jeg har været der selv.

Når vi i mange år har været i gøre-mode har vi nemlig lukket ned for evnen til at mærke os selv. Vi har lukket ned for vores egne behov og lidenskaber – og når vi gør det, siver glæden ud af vores liv. Vi mister fornemmelsen af, hvem vi er.

Vi har typisk lukket ned for os selv, fordi vi er blevet fanget i den overbevisning, at vi skal præstere på repeat for at bevise, at vi er gode nok. I præstationsloopet har vi fokus på andre – deres behov, deres følelser, og hvad der gør dem glad.

Når vi flytter fokus fra os selv til andre, så forsvinder vi selv.

Uden vi bemærker det, træder vores egne drømme, ønsker, behov og følelser i baggrunden. Og en dag vågner vi op og konstaterer, at vi ikke aner, hvem vi er.

Og hvad kan du så gøre ved det?

Det er faktisk ret enkelt.

Ikke dermed sagt, at det er let. For jeg ville lyve, hvis jeg sagde til dig, at det er en let opgave at finde dig selv frem, når du er blevet væk.

Men. Det.kan.lade.sig.gøre. Det tør jeg sige meget skråsikkert, for jeg har selv taget turen.

Du skal starte i det h e l t små, når du skal lære at mærke og fremkalde dig selv igen.

Og jeg vil gøre det meget konkret for dig. Det gør det så meget lettere at have med at gøre.

Når du skal lære at mærke dig selv, handler det om at blive bevidst om din KROP og de små signaler, den sender til dig.

Mærker du trangen til at tisse … gå på toilettet.

Føler du tørst … drikk.

Rumler maven af sult … spis.

Yes. That’s it. Så simpelt er det.

La’ vær’ med at udsætte det, fordi du liiige skal ha’ gjort noget færdig. Reager på din krops ønske med det samme.

Det er dit første skridt til at begynde at connecte med dig selv. Og den connection er afgørende for, at du kan komme i kontakt med dig selv på et dybere plan.

Sideløbende skal du også øve dig i at blive bevidst om og være med dine følelser.

Øvelsen, jeg vil gi’ dig, er, at du afsætter 5 minutter to gange om dagen til at være med dine følelser. Du sætter dig et uforstyrret sted – telefon og andre forstyrrelser … væk med dem – og så lukker du øjnene og ER. Mærker efter, hvad der sker inde i dig. Og bliver i det.

Det føltes pænt ubehageligt, da jeg for år tilbage selv hoppede ud i øvelsen. Der kom tårer, fordi jeg mærkede sorg. Jeg råbte højt, fordi jeg mærkede vrede.

Men i takt med, at jeg lærte at blive i følelserne, blev ubehaget mindre.

Vores følelser beder os nemlig kun om det her: at vi anerkender, at de er der – giver dem plads og mærker dem.

Du vil også over tid mærke, at jo mere, du giver dine følelser plads, jo lettere bliver de at håndtere.

Når du kan rumme dine følelser og være med dem, vil du opdage, at du langt hurtigere ”kommer dig” over følelsesmæssige udsving.

Det er endnu et skridt tilbage til dig selv.

Som du kan se, skal du ud på en slags omvej for at finde hjem til dig selv.

Selv troede jeg, at jeg skulle kigge mig omkring i den ydre verden for at finde ud af, hvem jeg var. Det var blot en gentagelse af mit mønster med at sætte andre før mig selv. Det medførte en masse frustrationer, kamp og knokl. 

Først da jeg lærte, at vejen tilbage til mig selv gik gennem at forbinde mig med min krop og mine følelser, begyndte jeg at fremkalde hende, der var blevet væk.

 

Mit ønske for dig er, at du oplever præcis det samme.

Er du klar til at gå endnu dybere? ➡️