Skip to main content
All Posts By

charlotte

Din måde er den rigtige måde – for DIG

By Blogindlæg No Comments

De flyder her og der og allevegne.

Rådene om, hvordan du lever livet på den rigtige måde.

Meditér
Dyrk yoga
Drik grønne smoothies
La’ vær’ med det ene
Gør det andet.

Der er absolut intet galt i hverken at meditere, dyrke yoga eller drikke grønne smoothies.

Men det er til gengæld helt skævt, hvis vi gør os selv til slave af at leve efter andres opskrift på det rigtige og gode liv.

Det får ikke livet til at føles godt, og det bringer ikke en skid livsglæde. Tvært imod.

Jeg har selv en fortid som hende, der gik all in på andres opskrifter. Både in life and business.

Jeg lod ”sandheden” om, at yoga er Gud, infiltrere mit hoved, og slæbte mig selv ud ad døren for at trække vejret igennem alle mulige og umulige stillinger.

Jeg mødte op til gruppemeditationer, fordi jeg havde ladet mig forføre af andres fortællinger om, hvor kraftfuldt og beroligende det er at være i andres energi, når man mediterer.

Faktum er bare, at:

  • min krop har en masse skavanker, der gør, at jeg slet ikke kan holde til yoga – heller ikke selvom ”alle” siger, at det er en blid form for træning
  • jeg er særligt sensitiv, hvilket betyder, at meditation i grupper gør mig alt andet end groundet og rolig. I stedet går mit nervesystem i high alert mode, fordi andres åndedræt og snorken går direkte i hjernen på mig og skaber indre uro
  • er ved at kaste op, når jeg tvinger en flydende, grønfisgul masse ned i min hals.

Det tog mig lang tid at give mig selv lov til at trække stikket på andres ”rigtigt”.

I al sin enkelthed handlede det om, at jeg ikke troede på mig selv. Jeg troede ikke på det, jeg mærkede. I stedet troede jeg på, at andre havde mine vises sten.

Men så fandt jeg en mentor, der lærte mig at finde troen på mig selv og det, jer mærker som sandt og rigtigt for mig.

Det rigtige for mig er gåture og skånsomme strækøvelser. Det rigtige for mig er meditation, for jeg holder virkelig meget af det frikvarter, meditation giver mig. Men den skal foregå i enerum. Det rigtige for mig er frugt skåret i både og skriver.

Andre har ikke svaret på, hvad der er rigtigt for DIG. Det har DU.

Svarene ligger gemt inde i dig, og de venter bare på, at du finder dem frem, så du kan leve på den måde, der er sand og rigtig … FOR DIG.

Hvem har magten over dig?

By Blogindlæg No Comments

“Det har jeg da selv!”, er sikkert dit umiddelbare svar.

Og jeg forstår godt, hvis du synes, at det er et lamt spørgsmål at stille.

Men læse lige videre.

Fordi.

 

Vi er nemlig mange – rigtig mange, faktisk – der … uden, at vi er klar over det … giver magten over os selv og vores liv til andre.

 

Det kan fx se sådan her ud:

Du spørger igen og igen din mand, mor eller veninde: “Er der noget i vejen?”.

Det, der sker hér, er, at du – uden at tænke over det – smutter du over på den anden side af nettet – over på den andens banehalvdel – for at undersøge, om alt er OK.

For når alt er OK hos den anden, kan du slappe af. Så behøver du ikke forholde dig til den uro, du mærker inde i dig. Den uro, der opstår, så snart du opfanger den mindste forandring i en andens sindstilstand og humør.

Kender du fornemmelsen?

 

Adfærden er en, vi har lært og integreret som et mønster, da vi var ganske små.

Hvis du er vokset op i en familie, hvor du ikke følte dig tryg – måske der blev drukket for meget, måske du havde en forælder, der havde psykiske udfordringer eller måske du havde forældre, der ikke var i stand til at se og elske dig, som du havde brug for – så var det sådan du overlevede.

Du fandt ud af, at hvis du tog ansvar for, at andre var glade, så kunne du også være glad. Du lærte, at hvis du pleasede andre og tilpassede dig, så kunne du føle dig tryg.

Men det er falsk tryghed. For trygheden kom på bekostning af dig og dine behov. Fordi du var nødt til at pakke dig og den du er væk for at skabe trygheden, var det andre, der havde magten til at bestemme, om du var tryg eller ej.

 

Du lærte altså, at for at du kunne føle dig tryg, sikker og have det godt, så skulle du sørge for, at andre havde det godt.

 

Det er hér, magten over dig og dit liv blev givet til andre.

 

Forestil dig en tenniskamp. Hvis du er lissom mig, så spiller du for at vinde. Men med din utrygge opvækst i bagagen lader du personen på den anden side af nettet føre din ketcher. For at være sikker på, at de ikke bliver vrede eller kede af det. De bestemmer, hvor bolden skal placeres. Hvor let er det lige at vinde en tenniskamp, hvis ikke det er dig, der har din ketcher i hånden og bestemmer boldens retning?

 

Jeg skriver på ingen måde det her for at pege fingre af eller udskamme forældre over det ganske, danske land. De gjorde det bedste, de kunne, ud fra, hvad de selv har med i bagagen. Nogle gange var det godt nok – andre gange var det knap så godt.

 

Så altså – når du har brug for at tjekke ind hos andre for at høre, om de er OK, så er det et udtryk for, at kontakten til dig selv over årene lige så stille og roligt er feset ud sammen med badevandet. Uden at du har været klar over, at det var det, der var på spil.

Mønstre, vi skaber i barndommen, tager vi ubevidst med ind i vores voksenliv. Der kører de troligt derudaf for fuld hammer.
Hvis ikke vi skaber bevidsthed om, at hvad det er for mønstre, der er på spil, så vil de blive ved med at joske en kæp i hjulet på vores liv og livsglæde.

For mønstrene står i vejen for, at du kan leve som den, du i virkeligheden er. Helt inde i din inderste kerne.

 

MEN.

 

Du er ikke dine mønstre. Dine mønstre er nogle, du har tillært dig for at overleve. Mønstrene er strikket sammen af andres overbevisninger om, hvordan verden ser ud, og hvad der er “rigtigt” og “forkert”. Og ved at spotte dem og ændre dem, så kan du genskabe kontakten til dig selv, og dermed tager du magten tilbage.

 

Måske du længe har gået med en fornemmelse af blot at overleve? Det’ dine mønstre, der “taler”.

Hvis du vil derhen, hvor du føler, at du LEVER, så er det dine mønstre, du skal i gang med at kigge på.

Hvordan ser de ud? Hvem kommer de fra? Hvad opnår du ved at køre mønstrene?

 

Og så 10.000 kroners spørgsmålet: “Hvordan ville dit liv se ud, hvis du ikke længere var styret af dine mønstre?”.

Sådan får du livsglæden tilbage

By Blogindlæg, Følelser No Comments

Livsglæde er tæt forbundet med, at vi vælger os selv til. Hver evig eneste dag. Det er i hvert fald sådan, jeg ser på det.

Ved du, hvad der gør dig glad? Og gør du det? Hver dag.

Jo længere væk vi kommer fra det, der gør os glade, jo mere fortyndet bliver livsglæden. Som et glas saftevand, der får mere og mere vand hældt oveni for til sidst at smage af stort set ingenting.

Livsglæden forsvinder ikke over night

Det sker ikke over night, at livsglæden forsvinder.

Alligevel kan det føles sådan. At du en dag vågner op og tænker: ”Hvad skete der? Jeg er ikke glad, som jeg var en gang. Livet føles tungt og trist”.

Det sker over en lang periode. For mit vedkommende var det over mange år. Årtier faktisk.

Dag efter dag havde jeg fjernet mig mere og mere fra mig selv.

Hvordan?

Ved at leve livet på en måde, der ikke var i alignement med den, jeg inderst inde er.

Jamen, Charlotte – hvordan v e d man så, hvem man inderst inde er?

Tak, fordi du spørger. Og læs videre for at få svaret.

Det var nemlig også det spørgsmål, jeg stillede mig selv, den dag j e g vågnede op og kiggede på mit liv og så intet andet end tomhed … med tomhed på.

Fysiske og mentale symptomer

Tomheden (og den manglende livsglæde) kom til udtryk både fysisk og mentalt.

Jeg havde en sitrende fornemmelse af uro indvendig. Jeg følte, at jeg altid var bagud. Jeg så hele tiden mig selv udefra – så, at jeg smilede, men jeg mærkede ikke smilet.

Mentalt var jeg plaget af tankemylder, bekymringer og en konstant både indre og ydre (ja, jeg gik og talte til/med mig selv) negativ dialog rettet mod mig selv.

Vurdering, dom og tilpasning

Da jeg kiggede tilbage på mit liv, kunne jeg se, at jeg i stort set alle sammenhænge havde forladt mig selv. Når noget gav mig et smil på læben, tænkte jeg hurtigt, at det var noget pjat. Hvordan kunne fx at lytte til en podcast have noget med livsglæde at gøre.

Jeg vurderede og dømte mig selv ud fra, hvad jeg forestillede mig, andre ville tænke om, hvordan jeg levede.

Og så tilpassede jeg mig andres måde at leve på.

(SoMe giver desværre én rig mulighed for at få ”gode idéer” til, hvordan man lever ”rigtigt” – vi sammenligner os ubevidst med det og dem, vi kigger på, når vi scroller på Facebook, Instagram etc.).

Pludselig forstod jeg

Men så en dag FORSTOD jeg spørgsmålet: HVAD GØR D I G GLAD? Jeg havde hørt og læst spørgsmålet m a n g e gange, men ikke taget det ind. Før nu.

Pludselig kunne min hjerne kapere, at det, der gør én glad, viser vejen til, hvem man er indeni. For når du gør det, der gør d i g glad, har du valgt dig selv.

Udvider dit liv sig – eller skrumper det?

Den erkendelse blev et vendepunkt ift. at få livsglæden ind i mit liv igen.

Som en detektiv gik jeg på opdagelse i mine hverdagsgøremål. Ikke på, hvad a n d r e kunne gøre for at gøre mig glad.

Hver gang jeg stod overfor noget, jeg skulle/ville (i gang med), spurgte jeg mig selv:

Giver det dig følelsen af, at dit liv udvider sig – eller føler du, at dit liv skrumper?

 På den måde blev jeg selv målestok for mit liv frem for at bruge andres liv, og deres måde at leve på, som målestok.

En af de vildeste ting, der kom frem i lyset, var, at jeg er introvert. Jeg holder utrolig meget at mig eget selskab og ser helt kun et enkelt eller meget få mennesker ad gangen.

Det var en erkendelse, det tog tid at komme overens med.

Lige så længe, jeg kan huske, har jeg været hende, der ”satte gang i festen” og altid sagde ja til at komme til den. Men … da jeg kiggede mig selv i spejlet måtte jeg konstatere, at det ikke gjorde m i g glad at være på den måde.

 

”Ud af skabet” kom bl.a. også, at det giver m i t liv indhold og skaber livsværdi (= livsglæde) for m i g, når jeg:

  • lytter til podcasts
  • rydder op
  • kæler med min hund
  • er alene
  • går til koncerter
  • lytter til musik
  • siger nej til ting, jeg ikke har lyst til – både privat og arbejdsmæssigt
  • arbejder med kreative projekter
  • ”dyrker” spiritualitet
  • handler på drømme og ønsker frem for blot at tale om dem
  • skriver
  • observerer årstidernes skiften
  • har levende lys i mine stuer
  • læser fagbøger.

(Bemærk – ingen af delene afhænger af, at andre skal gøre noget – din livsglæde skabes af d i g selv).

Andre kommer til at reagere … med hvad er vigtigst?

Den røde tråd er, at jeg vælger mig (selv til), når jeg gør tingene på listen.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen: DIN LIVSGLÆDE AFHÆNGER AF, AT DU VÆLGER DIG SELV TIL.

 

Hvis du i mange år har valgt dig selv fra, føles det scary as f***, når du begynder at vælge dig selv til. For hvad vil andre tænke, når du ikke længere er, som du plejer.

Så lad os lige tage brodden af den med det samme.

Folk v i l reagere på, at du ændrer dig. Nogle v i l blive sure. Måske du også kommer til at miste relationer i processen med at genfinde din livsglæde.

Men hvad er vigtigst?

At andre er glade – eller at DU ER GLAD?

I sidste ende kommer din livsglæde til at smitte af på andre + du kommer sandsynligvis til at være forbillede for andre, hvis livsglæde ”smager af ingenting”.

Brug for en snak om, hvordan du får din livsglæde tilbage på sporet?

KONTAKT MIG – så tager vi den derfra.

 2571 2511

Du er også velkommen til at sende en mail til kontakt@charlottelind.com