Du kender den så godt – den der forbandede indre uro. Det sitrer i kroppen (men ikke på den fede måde) og tankerne hvirvler rundt.
Hvor pokker kommer den fra? Den indre uro. Hvorfor er den der?
Det har jeg et bud på – hævet fra min egen erfaringskonto:
Den indre uro dukker op, når der ikke er overensstemmels mellem dine værdier, det, du tænker og føler og så det, du gør – dine handlinger.
Vi kan også kalde det, at du er dig selv utro.
La’ mig gi’ dig et eksempel:
Ærlighed er én af dine grundværdier. Du tolererer ikke, at folk lyver for dig. Det er mangel på respekt, og løgn laver store buler i din tillid til den person, der lyver.
MEN.
Du er ikke ærlig over for dig selv. Du prøver at overbevise dig selv om, at dit parforhold er godt, selvom du ikke er glad i det. Du siger måske ja til ting, du ikke har lyst til – ting, der overskrider dine grænser. Måske du har en flirt kørende med én fra jobbet.
Over tid vil uærligheden over for dig selv manifestere sig som indre uro.
Den indre uro er din krops måde at råbe dig op på.
Din krop er som en sindssygt fintfølende radar, der véd, når du er ude på et sidespor. Den sitrende fornemmelse og tankemylderet er kroppens forsøg på at få dig til at stoppe op og kigge dig selv i spejlet. Tage ansvar for, hvordan du lever dit liv.
Jeg tror på, at vi inderst inde v e d, hvad der er rigtigt for os. Vi véd godt, om noget er godt for os eller ikke godt for os.
Men mange er virkelig bange for at handle på det, kroppen fortæller.
For handlinger har konsekvenser.
Det kan koste dig relationer. Det kan koste dig jobbet. Men endnu vigtigere, så koster det dig din indre ro, hvis du ikke lytter, når ”radaren bipper”. Så ikke at gøre noget har altså også en konsekvens. Med tiden kan det at vende det døve øre til bipperiet resultere i psykiske og fysiske skavanker.
Kroppen giver nemlig ikke så let op.
Hvis ikke vi lytter til de små signaler – biplydende i form af uro – så tager kroppen tungere skyts i brug: fx depression, stress eller kroniske smerter, lægen ikke kan forklare.
På den måde kan man sige, at indre uro er din ven. Det er dit eget nervestystem, der gør alt, hvad det kan for at passe på dig ved at bippe. Holde dig på sporet og sørge for, at du er glad og har det godt.
Så … hvis du mærker indre uro så STOP OP. Vær nysgerrig på, hvor dine værdier, tanker og følelser ikke matcher den måde, du reelt lever på.
Når du har fået indkredset, hvor den ”den utro hund” ligger begravet, kan du begynde at ændre din adfærd, så din indre og ydre verden er i vater … og indre uro bliver skiftet ud med indre ro.
Hvis du mærker indre uro men ikke selv kan få øje på dit adfærdsmismatch, så er en livssamtale måske noget for dig.
KONTAKT mig for en gratis, afklarende samtale
☎ 2571 2511
… eller