Skip to main content
Tag

Indre uro

Kan du ikke være i din krop?

By Blogindlæg No Comments

Jeg.Kan.Ikke.Være.I.Min.Krop. … du kender fornemmelsen, ikk’? ➡ Hvor frustreret er du over igen og igen at mærke den? ➡ Og hvor vanvittig er du ved at blive over, at du ikke kan finde ud af, hvorfor du ikke kan være i din krop?

Jeg var ved at drukne i indre uro

Mit gæt er, at du slet ikke kan beskrive, hvor meget spat du er ved at få af ikke at kunne være i din krop. Men du mærker det i form af fx
▪Indre uro, der bare ikke vil lade dig være i fred
▪Tristhed
▪Tomhed
▪Alene- og ensomhed. 

Sådan havde jeg det også. Og jeg ku’ ikke forstå, hvorfor.

Jeg havde jo brugt t i m e r hos psykologer igennem mange år, mindede jeg mig selv om. Hvorfor havde det ikke hjulpet? Hvorfor fik jeg stadig den dér ulidelige, p*sse irriterende og forstyrrende fornemmelse af ikke at kunne være i min krop?

Det satte jeg mig for at finde ud af. For jeg var ganske enkelt ved at drukne i indre uro.

Derfor kunne jeg ikke være i min krop

Svaret viste sig at være så simpelt og ligetil, at jeg havde svært ved at tro på det.

Jeg kunne ikke være i min krop, fordi der ikke var plads til mig i den.

Jeg var så fyldt op af vrede over en barndom, der – set gennem mine briller – ikke gav mig det, jeg havde brug for på den følelsesmæssige konto. Vred over som voksen at skulle slås med eftervirkningerne: lavt selvværd, manglende tillid til mig selv og en kronisk fornemmelse af at være forkert.

Jeg var så fyldt op af andres rigtigt og forkert.

Og så var jeg fyldt op af overbevisningen om, at man ikke må sige noget højt, der kan støde andre eller gøre dem vrede eller ked af det. 

Men jeg holdt min mund. Sørgede for at passe på andres følelser – alt imens mine egne fik f*ckfingeren og mærkatet ”forkert”.

Derfor kunne jeg ikke være i min krop.

 

Læs det lige én gang til. 

Dit indre rum er forbeholdt dig – og kun dig

Når du dag ud og dag ind, år ud og år ind, tier og undertrykker dine egne følelser, undertrykker din egen sandhed for at opretholde ro og orden i din familie, undertrykker dit rigtigt og forkert … så ender du med ikke at kunne være i din egen krop.

Når du giver andres følelser og sandheder lov til at fylde inde i dig, er der ikke plads til d i g.

Andre og deres følelser og sandheder har ikke noget at gøre inde i dig. Dit indre er et rum ene og alene forbeholdt DIG.

Inde i dig skal der være plads til dine følelser, din sandhed om, hvordan det var at være barn i din familie, din måde at være i verden på. DIG.

Hvis ikke du giver PLADS TIL DIG, giver dig plads til at være dig, så vil fornemmelsen af ikke at kunne være i din krop blive ved med at forfølge dig.

Fortæl din historie og skab plads

Første skridt til at give DIG plads er at sætte ord på din historie. Sådan for alvor fortælle den. Til én, der er der sammen med dig – skaber et trygt rum og ”holder” dig, imens du fortæller.

Jo dybere du går ind i din historie, jo dybere lag af dig selv kan du heale. Og du er den eneste, der kan gøre det. Heale sårene fra din barndom. Og det er nødvendigt for, at du kan få PLADS TIL D I G inde i og skabe plads til dig ude i verden. For det hænger nemlig uløseligt sammen: Hvis ikke du har plads inde i dig, i din indre verden, kan du heller ikke tage din plads i din ydre verden.

Ord healer

Jeg har selv erfaret, hvor healende – og pladsskabende – det var at fortælle min historie højt til én, der anerkendte, hvor smertefuld den er. Én, der gav mig lov til at tro på, at det, jeg har oplevet, har givet mig traumer. At sætte ord på alt det svære var med til at give RO i mit indre, det hjalp mig med at højne mit selvværd og med at genopbygge tillid til mig selv.

Du fortjener præcis det samme. Du skal ikke blive ved med at leve med fornemmelsen af ikke at kunne være i din krop. Føle dig fanget. Det er spild af liv.

Jeg er her for at støtte dig og hjælpe dig med SKABE PLADS TIL DIG og den d u er. Jeg lytter og skaber et trygt rum, hvor du et ord ad gangen kan pakke din historie ud, så du endelig kan være den, du inderst inde er.

Dit liv er for dyrebart til at spilde mere tid på ikke at kunne være i din krop. Lad mig hjælpe dig med at få skabt PLADS TIL DIG.

Gi’ mig et kald på ☎ 2571 2511 eller
send mig en 📧 ved at klikke nedenfor.

Indre uro er din ven, hvis du vil opnå indre ro

By Blogindlæg No Comments

Du kender den så godt – den der forbandede indre uro. Det sitrer i kroppen (men ikke på den fede måde) og tankerne hvirvler rundt.

Hvor pokker kommer den fra? Den indre uro. Hvorfor er den der?

Det har jeg et bud på – hævet fra min egen erfaringskonto:

Den indre uro dukker op, når der ikke er overensstemmels mellem dine værdier, det, du tænker og føler og så det, du gør – dine handlinger.

Vi kan også kalde det, at du er dig selv utro.

La’ mig gi’ dig et eksempel:

Ærlighed er én af dine grundværdier. Du tolererer ikke, at folk lyver for dig. Det er mangel på respekt, og løgn laver store buler i din tillid til den person, der lyver.

MEN.

Du er ikke ærlig over for dig selv. Du prøver at overbevise dig selv om, at dit parforhold er godt, selvom du ikke er glad i det. Du siger måske ja til ting, du ikke har lyst til – ting, der overskrider dine grænser. Måske du har en flirt kørende med én fra jobbet.

Over tid vil uærligheden over for dig selv manifestere sig som indre uro.

Den indre uro er din krops måde at råbe dig op på.

Din krop er som en sindssygt fintfølende radar, der véd, når du er ude på et sidespor. Den sitrende fornemmelse og tankemylderet er kroppens forsøg på at få dig til at stoppe op og kigge dig selv i spejlet. Tage ansvar for, hvordan du lever dit liv.

Jeg tror på, at vi inderst inde v e d, hvad der er rigtigt for os. Vi véd godt, om noget er godt for os eller ikke godt for os.

Men mange er virkelig bange for at handle på det, kroppen fortæller.

For handlinger har konsekvenser.

Det kan koste dig relationer. Det kan koste dig jobbet. Men endnu vigtigere, så koster det dig din indre ro, hvis du ikke lytter, når ”radaren bipper”. Så ikke at gøre noget har altså også en konsekvens. Med tiden kan det at vende det døve øre til bipperiet resultere i psykiske og fysiske skavanker.

Kroppen giver nemlig ikke så let op.

Hvis ikke vi lytter til de små signaler – biplydende i form af uro – så tager kroppen tungere skyts i brug: fx depression, stress eller kroniske smerter, lægen ikke kan forklare.

På den måde kan man sige, at indre uro er din ven. Det er dit eget nervestystem, der gør alt, hvad det kan for at passe på dig ved at bippe. Holde dig på sporet og sørge for, at du er glad og har det godt.

Så … hvis du mærker indre uro så STOP OP. Vær nysgerrig på, hvor dine værdier, tanker og følelser ikke matcher den måde, du reelt lever på.

Når du har fået indkredset, hvor den ”den utro hund” ligger begravet, kan du begynde at ændre din adfærd, så din indre og ydre verden er i vater … og indre uro bliver skiftet ud med indre ro.

Hvis du mærker indre uro men ikke selv kan få øje på dit adfærdsmismatch, så er en livssamtale måske noget for dig.

KONTAKT mig for en gratis, afklarende samtale

☎ 2571 2511

… eller

send en mail