Følelser

okt 12

Sådan får du livsglæden tilbage

By charlotte Blogindlæg, Følelser No Comments

Livsglæde er tæt forbundet med, at vi vælger os selv til. Hver evig eneste dag. Det er i hvert fald sådan, jeg ser på det.

Ved du, hvad der gør dig glad? Og gør du det? Hver dag.

Jo længere væk vi kommer fra det, der gør os glade, jo mere fortyndet bliver livsglæden. Som et glas saftevand, der får mere og mere vand hældt oveni for til sidst at smage af stort set ingenting.

Livsglæden forsvinder ikke over night

Det sker ikke over night, at livsglæden forsvinder.

Alligevel kan det føles sådan. At du en dag vågner op og tænker: ”Hvad skete der? Jeg er ikke glad, som jeg var en gang. Livet føles tungt og trist”.

Det sker over en lang periode. For mit vedkommende var det over mange år. Årtier faktisk.

Dag efter dag havde jeg fjernet mig mere og mere fra mig selv.

Hvordan?

Ved at leve livet på en måde, der ikke var i alignement med den, jeg inderst inde er.

Jamen, Charlotte – hvordan v e d man så, hvem man inderst inde er?

Tak, fordi du spørger. Og læs videre for at få svaret.

Det var nemlig også det spørgsmål, jeg stillede mig selv, den dag j e g vågnede op og kiggede på mit liv og så intet andet end tomhed … med tomhed på.

Fysiske og mentale symptomer

Tomheden (og den manglende livsglæde) kom til udtryk både fysisk og mentalt.

Jeg havde en sitrende fornemmelse af uro indvendig. Jeg følte, at jeg altid var bagud. Jeg så hele tiden mig selv udefra – så, at jeg smilede, men jeg mærkede ikke smilet.

Mentalt var jeg plaget af tankemylder, bekymringer og en konstant både indre og ydre (ja, jeg gik og talte til/med mig selv) negativ dialog rettet mod mig selv.

Vurdering, dom og tilpasning

Da jeg kiggede tilbage på mit liv, kunne jeg se, at jeg i stort set alle sammenhænge havde forladt mig selv. Når noget gav mig et smil på læben, tænkte jeg hurtigt, at det var noget pjat. Hvordan kunne fx at lytte til en podcast have noget med livsglæde at gøre.

Jeg vurderede og dømte mig selv ud fra, hvad jeg forestillede mig, andre ville tænke om, hvordan jeg levede.

Og så tilpassede jeg mig andres måde at leve på.

(SoMe giver desværre én rig mulighed for at få ”gode idéer” til, hvordan man lever ”rigtigt” – vi sammenligner os ubevidst med det og dem, vi kigger på, når vi scroller på Facebook, Instagram etc.).

Pludselig forstod jeg

Men så en dag FORSTOD jeg spørgsmålet: HVAD GØR D I G GLAD? Jeg havde hørt og læst spørgsmålet m a n g e gange, men ikke taget det ind. Før nu.

Pludselig kunne min hjerne kapere, at det, der gør én glad, viser vejen til, hvem man er indeni. For når du gør det, der gør d i g glad, har du valgt dig selv.

Udvider dit liv sig – eller skrumper det?

Den erkendelse blev et vendepunkt ift. at få livsglæden ind i mit liv igen.

Som en detektiv gik jeg på opdagelse i mine hverdagsgøremål. Ikke på, hvad a n d r e kunne gøre for at gøre mig glad.

Hver gang jeg stod overfor noget, jeg skulle/ville (i gang med), spurgte jeg mig selv:

Giver det dig følelsen af, at dit liv udvider sig – eller føler du, at dit liv skrumper?

På den måde blev jeg selv målestok for mit liv frem for at bruge andres liv, og deres måde at leve på, som målestok.

En af de vildeste ting, der kom frem i lyset, var, at jeg er introvert. Jeg holder utrolig meget at mig eget selskab og ser helt kun et enkelt eller meget få mennesker ad gangen.

Det var en erkendelse, det tog tid at komme overens med.

Lige så længe, jeg kan huske, har jeg været hende, der ”satte gang i festen” og altid sagde ja til at komme til den. Men … da jeg kiggede mig selv i spejlet måtte jeg konstatere, at det ikke gjorde m i g glad at være på den måde.

”Ud af skabet” kom bl.a. også, at det giver m i t liv indhold og skaber livsværdi (= livsglæde) for m i g, når jeg:

lytter til podcasts
rydder op
kæler med min hund
er alene
går til koncerter
lytter til musik
siger nej til ting, jeg ikke har lyst til – både privat og arbejdsmæssigt
arbejder med kreative projekter
”dyrker” spiritualitet
handler på drømme og ønsker frem for blot at tale om dem
skriver
observerer årstidernes skiften
har levende lys i mine stuer
læser fagbøger.

(Bemærk – ingen af delene afhænger af, at andre skal gøre noget – din livsglæde skabes af d i g selv).

Andre kommer til at reagere … med hvad er vigtigst?

Den røde tråd er, at jeg vælger mig (selv til), når jeg gør tingene på listen.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen: DIN LIVSGLÆDE AFHÆNGER AF, AT DU VÆLGER DIG SELV TIL.

Hvis du i mange år har valgt dig selv fra, føles det scary as f***, når du begynder at vælge dig selv til. For hvad vil andre tænke, når du ikke længere er, som du plejer.

Så lad os lige tage brodden af den med det samme.

Folk v i l reagere på, at du ændrer dig. Nogle v i l blive sure. Måske du også kommer til at miste relationer i processen med at genfinde din livsglæde.

Men hvad er vigtigst?

At andre er glade – eller at DU ER GLAD?

I sidste ende kommer din livsglæde til at smitte af på andre + du kommer sandsynligvis til at være forbillede for andre, hvis livsglæde ”smager af ingenting”.

Brug for en snak om, hvordan du får din livsglæde tilbage på sporet?

KONTAKT MIG – så tager vi den derfra.

☎ 2571 2511

Du er også velkommen til at sende en mail til kontakt@charlottelind.com

sep 25

Dårlig samvittighed – hvor stammer den fra?

By charlotte Blogindlæg, Følelser No Comments

Du er ikke en dårlig far eller mor, fordi du ønsker dig mig-tid. Du er ikke ligeglad med dit barn, fordi du har brug for at trække vejret uden dit barn i nærheden.

Men du kender sandsynligvis til dårlig samvittighed, hvis du blot tænker på at sætte dig selv først.

Du er fyldt til bristepunktet af hospitalsaftaler, indlæggelser, smertet, natteroderi – fortsæt selv listen. Og du har SÅ meget brug for at være dig selv. Uden at skulle forholde dig til andet og andre end … DIG.

Et opslidende lighedstegn

Det er helt naturligt at have brug for et åndehul midt i den sygdom, der fylder din og din families hverdag.

Men der sker det, at vi kommer til at sætte (opslidende) lighedstegn mellem at være en god (nok) forælder og at være der hele tiden – og det er derfor, at vi sætter os selv en vær-på-hele-tiden position.

Og så dropper vi idéen om at tage et break – gøre noget, der gør os selv godt.

Sådan tænker den gode forælder ikke

Da det gik op for mig i forløbet med min datters kroniske sygdom, at det er sådan, det forholder sig, satte jeg mig for at finde ud af, hvor den dårlige samvittighed egentlig stammer fra.

Tanken ”Hvorfor kommer mine behov altid i anden række” kørte (ubevidst) på repeat.

Jeg kunne mærke, at jeg blev mere indebrændt. Bitter over, at jeg var nødt til at sætte mig selv til side. Og jeg skammede mig over at have det sådan. Fordi jeg var sikker på, at den gode forælder aldrig tænkte sådan. (Og jeg kunne slet ikke få det til at gå op med, at jeg elsker min datter overalt på jorden).

I mange år har jeg interesseret mig for mønstre og overbevisninger, og hvordan de opstår. Jeg har studeret teorien om indre barn, og jeg har uddannet mig i, hvad vores livshistorie betyder for vores her-og-nu liv.

Noget sagde mig, at det var her, jeg kunne finde årsagen til min dårlige samvittighed.

Så jeg begyndte at observere mig selv.

Hvad ville folk tænke?

Hurtigt stod det klart for mig, at min dårlige samvittighed havde rod i, at jeg tidligt i livet har lært at sætte andre før mig selv. ”Missionen” med det var at blive elsket.

Jeg fik øje på et tydeligt mønster med at præstere og please for, at folk kunne li’ mig. Og jeg fik øje på frygten for ikke at være godt nok og værd at elske, hvis jeg sagde ”nej” og valgte mig selv.

Derfor præsterede jeg r**** ud af bukserne 24/7.

Jeg turde simpelthen ikke lytte til mit behov for mig-tid. For hvad ville folk – og min datter – så ikke tænke? Jeps … jeg forestillede mig, at de ville tænke, at jeg var en dårlig mor.

Men faktum er bare, at hvis du er på hele tiden, så risikerer du at brænde ud på et tidspunkt.
Dine ressourcer er begrænsede.
Du kan køre på … indtil du ikke kan køre på mere.

Og så har vi balladen. For du vil jo gerne være der som forælder.

Skab bevidsthed og sæt iltmasken på dig selv … først

Så – at kunne være der for dit barn kalder på, at du lytter til dine egne behov og tager vare på dem. Det er den go’e gamle kending: at du skal sætte iltmasken på dig selv først – ellers kan du ikke hjælpe andre.

For mig har det været en stor hjælp at finde ned til roden af den dårlige samvittighed. Jeg er blevet bevidst om, at den er et gammelt mønster, der kører.

At skabe bevidsthed om, hvorfor vi som forældre gør, som vi gør, er derfor et af kerneelementerne i de aflastningssamtaler, jeg tilbyder.

Når du bliver bevidst om, hvilke mønstre, der styrer dig som forælder, bliver det nemlig lettere at tage vare på dig selv og dine egne behov. Og når du kan og gør det, så giver du dig selv mulighed for at opleve mere overskud og balance i hverdagen med et sygt barn.

KONTAKT MIG nu og hør mere om aflastningssamtaler.