Skip to main content
Category

Selvværd

Det hele starter med bevidsthed – men ikke den slags med røgelsespinde og fluffy begreber

By Bevidsthed, Blogindlæg, Følelsesmæssigt umodne forældre, Overbevisninger og mønstre, Personlig udvikling, Selvværd No Comments

Du længes efter ro i hovedet. Men tankerne kører rundt.

“Hvad tænker de om mig?”  |  “Er jeg forkert?”  |  “Kan jeg tillade mig at sige nej?”

Hvis du kan genkende de spørgsmål, er du langt fra alene. De fleste af mine klienter har levet et helt liv med konstant indre støj og tvivl – uden helt at forstå, hvor det kommer fra. Det gjorde jeg også selv, indtil jeg fandt ud af det, du nu skal høre om.

Og ofte har det rødder i dét her:
En opvækst med følelsesmæssigt umodne forældre.

Eller som jeg kalder det: FUF.

Og lad mig understrege – det handler ikke om at udskamme dine forældre eller kaste med skyld – det handler om, at du lærer at forstå dig selv.

Men hvad er FUF egentlig?

Det er, når de voksne omkring dig ikke kunne rumme dine følelser. Når du skulle være den fornuftige. Den nemme. Når du lærte, at der ikke var plads til dig, hvis du blev ked af det, vred eller fyldte “for meget”.

Måske så det sådan her ud i din barndom:

5 tegn på FUF

  1. Du blev kaldt “sart”, når du viste følelser – eller fik at vide, at du skulle stoppe med at skabe dig, hvis du blev vred.

  2. Du kunne mærke, at dine forældres humør altid var vigtigere end dit.

  3. Du havde en følelse af at være den voksne i familien.

  4. Du blev ignoreret eller straffet, når du satte grænser.

  5. Du lærte at mærke alle andres behov – men ikke dine egne.

Hvis du sidder og tænker: “Wow, det var jo min barndom” – så er det helt forståeligt, at du i dag har svært ved at sige nej, stole på dig selv eller “bare” finde ro i hovedet.

Så hvad gør du, når du har fået FUF med i rygsækken?

La’ mig starte med at sige dét her: Du er ikke i stykker. Der er ikke noget galt med dig. Du har blot lært nogle mønstre, som engang hjalp dig – men som i dag står i vejen for, at du kan være den, du i virkeligheden er.

Og her kommer bevidsthed ind i billedet.

Ikke den slags, hvor du skal sidde i skrædderstilling og visualisere et gyldent lys. Men den slags, hvor du ærligt ser på dine mønstre og begynder at forstå dem:

  • Hvorfor siger jeg ja, når jeg mener nej?
  • Hvorfor får jeg dårlig samvittighed, når jeg tager plads?
  • Hvorfor er det så svært at tro på, at jeg er god nok?

Det er ikke terapi med røgelsespinde og fluffy begreber. Det er klarhed. Det er at få øje på det usynlige – så det ikke længere styrer dig i det skjulte.

3 ting, der – sammen med bevidsthed – hjælper dig med at hele dine FUF-sår:

1. Relationer med plads til hele dig

Når du er vokset op med følelsesmæssig umodenhed, har du brug for det modsatte: Relationer, hvor du kan være både stærk og sårbar – uden at skulle pakke dig selv væk.

2. At lære at sætte grænser (uden at få hjertebanken)

Grænsesætning kan føles som at springe ud fra en klippe – med bind for øjnene. Men du kan lære det i små, trygge skridt. Det starter med at mærke dine behov og stole på, at de er gyldige.

3. Venlighed over for dig selv

Det lyder banalt, men det er en gamechanger. Ikke “selvkærlighed” som i lyserøde post-its på spejlet – men ægte, jordnær venlighed: “Selvfølgelig har jeg det sådan. Det giver mening.”

Bevidsthed er frihed – ikke floskler

Du behøver ikke tro på engle og “universets højere bevidsthed”.

Men hvis du:

  • kæmper med selvkritik
  • har svært ved at sige nej
  • overtænker andres reaktioner

…så er det en kæmpe hjælp at forstå, hvorfor du gør, som du gør. Det er første skridt til at gøre noget andet.

Jeg kalder det bevidsthed.
Du kan kalde det frihed.
Begge dele løfter dig ud af fortidens jerngreb og hjem til dig selv.

Vil du have støtte til at forstå dine mønstre og skabe mere ro i hoved, krop og sjæl?
Så er du velkommen til at række ud.

Jeg hjælper dig med at finde modet til at sige nej – og stå ved det – så du kan få overskuddet tilbage.

Samtaler din sjæl længes efter: Hvad er eksistentielle samtaler, og hvorfor har de betydning?

By Eksistens, Følelser, Selvværd No Comments

Har du nogensinde følt, at du har mistet forbindelsen til dig selv? Som om du i mange år har levet et liv, der ikke helt er dit eget – som om du spiller en rolle i stedet for at være den, du virkelig er?

Hvis du genkender dig selv, er du ikke alene.

Jeg har selv været der. Følt en dyb længsel efter at finde hjem til mig selv.

Jeg prøvede terapi. Og mere terapi. Jeg prøvede coaching. Og mere coaching.

Alligevel følte jeg, at noget manglede. Den dybe kontakt til mig selv, jeg længtes efter, opstod ikke.

Det sket først, da jeg fandt et menneske, der virkelig mig og hjalp mig med at finde svar på mit livs store spørgsmål.

Hvis du længes efter at finde ind til kernen af dig og skabe dyb kontakt, så kan eksistentielle samtaler være din vej.

Hvad er en eksistentiel samtale?

En eksistentiel samtale er ikke terapi i traditionel forstand. Det handler ikke om at finde løsninger på problemer eller om at nå bestemte mål.

Tværtimod er formålet med de eksistentielle samtaler enkelt og dybt på samme tid: at skabe et rum, hvor du kan møde dig selv. Et trygt og fortroligt rum med nærvær, hvor du har plads til refleksion og selvopdagelse.

Det handler om at komme i kontakt med din sjæl – din kerne – og SE dig selv, den ægte dig.

Ikke som du tror, du burde være. Ikke som samfundet, din familie eller dine egne krav til dig selv har formet dig til at være. Men som den du er i din essens.

Når vi tør møde os selv på denne dybe måde, åbner vi døren til at forstå os selv. Og det er her, du trykker ”start” på rejsen mod at leve det liv, der føles ”rigtigt” og sandt. For dig.

Hvorfor er det vigtigt at kende din kerne?

Når du får forbindelse til din kerne, opdager du, hvem du i virkeligheden er.

Du får øje på dine værdier, ønsker, behov og drømme. Du får en dybere forståelse af, hvad der betyder noget for dig, hvad der giver dit liv mening, og hvad du inderst inde ønsker.

Ved at finde ind til din kerne kan du finde den frihed, mange af os søger – friheden til at være autentisk, friheden til at leve et liv, der føles fulfilling og meningsfyldt.

At kende din kerne og leve i overensstemmelse med dit inderste er nøglen til at opnå indre fred og følelsen af endelige at være den ægte dig. Selv oplevede jeg det som en kæmpe forløsning.

Hvem er samtalerne for?

Eksistentielle samtaler er for dig, der føler, at du har mistet dig selv.

Du kender sandsynligvis den dér insisterende fornemmelse af, at der mangler noget – du ved bare ikke hvad.

På papiret ser dit liv fint ud – job, partner, børn, bil, udlandsrejser, fitness … fortsæt selv listen – men du er bare ikke glad.

Måske har du gennem mange år tilpasset dig omgivelsernes forventninger og krav. Måske har du levet et liv, hvor du har været mere optaget af at opfylde andres behov end dine egne.

Men nu står du et sted i dit liv, hvor noget kalder på dig. Du kan ikke længere ignorere den stemme dybt inde i dig, der siger, at der må være mere.

Du længes inderligt efter at kende alle afkroge af dig – og have modet til at stå ved det hele. Du længes efter at finde hjem. Hjem til dig selv.

Hvad kan du forvente af en eksistentiel samtale?

En eksistentiel samtale er et frirum. Her er der ingen agenda, ingen ting, du skal nå, og ingen forventninger til, at du skal være på en bestemt måde.

Du vil opleve et trygt rum, hvor du kan være ærlig og nysgerrig på dig selv. Her er plads til at dvæle, plads til at bevæge dig langsomt, plads til at blive lyttet til.

Verden kører i eksprespart. De dybe samtaler bliver ofte erstattet med hurtige og overfladiske møder på sociale medier.

Eksistentielle samtaler handler om det dybe – om dit livs store spørgsmål:

  • Hvem er jeg egentlig?
  • Hvad giver mit liv mening?
  • Hvordan kan jeg leve et liv, der føles sandt for mig?

Når vi går på opdagelse i de store livsspørgsmål, vil du opleve, at stikket lige så stille og roligt bliver sat i din livskontakt. Du opnår en dyb forbindelse til og med dig selv.

Med tiden kan du mærke, hvordan forbindelsen gør en forskel i dit liv – hvordan du begynder at leve mere autentisk og med større mening.

En rejse hjem til dig selv

Eksistentielle samtaler er som fremkaldervæske, der får den ægte dig til at stå tydeligt frem.

En rejse, hvor du ikke skal finde noget nyt, men snarere genopdage det, der altid har været der: dig selv. Din sjæl, din kerne, din sandhed.

Hvis du længes efter at finde hjem til dig selv, kan samtaler, din sjæl længes efter, være billetten.

På rejsen møder dig selv, som du virkelig er. Og det er som dén, du kan skabe det liv, der føles meningsfuldt og sandt for dig.

En uformel forsamtale?

Du er hjerteligt velkommen til en uformel forsamtale, hvor vi finder ud af, om vores sjæle er et match. 

Samtalen foregår over Zoom eller telefon og varer ca. 20 min. Den er ganske gratis. 

SKRIV til mig hér – så hører du fra mig inden for 48 timer.

Fire ting jeg stoppede med at gøre for at højne mit selvværd

By Blogindlæg, energi, Selvværd No Comments

Dit selvværd er det fundament, du bygger dit liv på. Derfor er det også så forbandet vigtigt, at det er stærkt og solidt

Dit selvværd afgør, om du er i stand til at skabe det liv, du drømmer om at leve eller ej. Dit selvværd er med til at afgøre kvaliteten af relationen til dig selv og andre.

Jo mere, du føler, du er værd, jo bedre er du i stand til at leve på den måde, der føles sand og rigtig for dig.

Men hvis du fra barns ben er blevet kodet til at tro, at du ikke er god nok, og at du skal tilgodese andres følelser og behov før dine egne for at være værd at elske, så har det gnavet store huller i dit selvværd.

Det behøver du ikke at finde dig i. Det er i den grad muligt at tage dit selvværd i nakken og hive det derop, hvor du har mulighed for at mærke dit liv blomstre. 

Da det gik op for mig, at mit selvværd var ude med aviser, var det første, jeg mærkede … skam.

Jeg var flov over, at jeg havde prøvet at få folk til at tro, at jeg var noget, jeg ikke var – at jeg havde styr på mit shit og ikke kunne væltes omkuld.

Jeg havde forvekslet selvværd og selvtillid. Det sidste var der masser af. Jeg  løste alverdens opgaver til UG og var dygtig til det. Folk så mig som stærk og sej og roste mig for alt det, jeg formåede.

Men inde i mig var der kaos.

Jeg følte mig forkert, ikke god nok og ikke noget værd, og jeg brugte – uden jeg var klar over, at det var det, jeg havde gang i – alle mine vågne timer på at bevise det modsatte.

Jeg havde nemlig lært, at det var, hvad jeg gjorde og kunne, der var nøglen til, at jeg følte mig god nok og værd at elske. Jeg havde lært, at det var mine præstationer, og ikke hvem jeg er, der udløste ros og anerkendelse, og at præstationerne var adgangsbilletten til at føle, at jeg fortjente at være en del af mine relationer.

Det betød, at jeg levede i knoklemode i rigtig mange år. Når jeg gjorde andre glade, følte jeg mig værdifuld. Jeg troede, at den følelse var lig med selvværd.

Men som årene gik følte jeg mig mere og mere udhulet som menneske, og mit overskud blev mindre og mindre. En bitterhed rettet mod andre begyndte at vokse frem inde i mig. Kunne de da ikke se, at jeg stod på pinde for dem og skulle honorere mig for dette? Kunne de da ikke se, at det var deres skyld, at jeg var ved at falde fra hinanden?

Jeg havde slet ikke øje for, at det var min egen adfærd, der var årsagen til, at jeg, for hver dag der gik, mistede en luns af mig selv. Jeg forstod ikke, at min egen adfærd var det, der vedligeholdt mit lave selvværd.

Til sidst gik jeg kold. Min krop og min psyke kunne ikke holde til at leve på den måde.

Min sjæl skreg efter, at jeg skulle tage mig selv alvorligt. Den insisterede på at kalde mig hjem til mig selv.

Det var her, min mentor viste sig for mig, og med hendes hjælp og guidance fandt jeg ud af, hvad det var jeg skulle gøre anderledes for at få luft under mit selvværds vinger.

Hun tog mig i den stik modsatte retning af, hvordan jeg hidtil havde levet.

Hun lærte mig, at jeg ikke skulle gøre, men at der var ting, jeg skulle stoppe med at gøre.

Det blev en af de største gamechangere i mit liv.

Fire af de ting, jeg stoppede med at gøre for at hæve mit selvværd, var:

  1. Jeg stoppede med at give andres adfærd skylden for, at mit liv ikke var, som jeg gerne ville have det
  2. Jeg stoppede med at tage ansvar for andres følelser
  3. Jeg stoppede med at fokusere på, hvad andre tænkte og mente
  4. Jeg stoppede med at prøve at ændre andres adfærd, tanker og følelser.

I stedet begyndte jeg at holde snuden i mit eget spor. Med alt.

Mine tanker. Mine følelser. Mine behov. Mine værdier. Mine ønsker. Mine længsler. Mine drømme.

Jeg begyndte at lytte til, hvad min krop fortalte mig. Når noget føltes godt, gik jeg med det – når noget ikke føltes godt, så gik jeg den modsatte vej.

Og det har været sikkert som amen i kirken … hvis jeg gik imod et “nej”, så var der kontakt afregning.

Jeg mærkede vrede, bitterhed og frustration. Jeg fik ondt i kroppen. Jeg sov dårligt.

Lige så kontant afregning var der, når jeg fulgte et “ja”.

Jeg mærkede en sprudlende glæde og lethed i krop og sind. Jeg havde masser af overskud og energi. Troen på mig selv voksede.

Det blev derfor helt tydeligt for mig, hvor vigtigt det var, at jeg stod véd mig selv og ikke lod mit ego overbevise mig om, at jeg skulle gå tilbage til min gamle adfærd.

Relationen til mig selv blev styrket, da jeg tog hånd om mit selvværd. Den negative og fordømmende selftalk forsvandt, og jeg følte mig god nok, som jeg er. Mine relationer blev mere nærende og ligeværdige, fordi jeg ikke længere krævede af andre, at de skulle få mig til at føle mig god nok.

På bundlinjen handler det om at tage ansvar for eget liv og alt det, der hører med til det. Når vi gør det, er vi i gang med at pumpe luft i vores selvværdshjul.

På mentorforløbet LIVSKRAFT lærer du, hvordan du får dit selvværd til at blomstre. Mentorforløbet er til dig, der oplever knas i relationen til dig selv og til andre – til dig, der insitererer på at komme hjem til og stå stærkt i dig selv.