Skip to main content
Tag

Personlig udvikling

maj 13

Energi for dummies

By Blogindlæg, Spiritualitet No Comments

Løber der en spirituel åre gennem din personlige udvikling, så har du helt sikkert hørt om energi. Men det kan være svært at knække koden til, hvad det egentlig betyder, og hvordan du får det ind under huden.

Det her indlæg er skrevet til dig, der har ledt efter en hverdagsbeskrivelse af energi.

Og lige for en god ordens skyld – det, du nu skal læse, er min måde at forklare energi på … jeg hævder ikke at være ekspert på området eller at have sandheden om energi.

Når folk siger til dig ”du har sådan en fed energi”, så kan du også mærke det selv. Du har følelsen af at være fyldt op indefra og ud. Hverdagen føles legende let, og de gode ting kommer i din retning, uden at du løfter en finger.

Det, der sker, når du oplever medvind på livets cykelsti, er, at du gradvist skifter til et højere gear på din livscykel. Jo mere godt, der sker, jo højere gear kører du i.

Det ser sådan her ud:

Forestil dig, at du sidder på din cykel og er på vej ned ad en lang, stejl bakke.

Du ved godt, at du kan cykle. Du har gjort det i årevis.

Men til at starte med bruger du bremserne, fordi frygten for at vælte ligger i baghovedet. Du føler dig anspændt i kroppen. Du er irriteret over, at du skal cykle på besøg hos din veninde, og har egentlig lyst til at vende om.

Gradvist bliver du mere modig, fordi du finder ud af, at du godt kan holde balancen. Så du slækker lidt på bremserne. Din krop slapper en smule mere af.

Hvad sker der? Din cykel begynder at trille hurtigere.

Det føles skønt med vind i håret, der stikker ud under cykelhjelmen, og du slækker lidt mere på bremserne. Din krop slapper endnu mere af.

Nu triller din cykel endnu hurtigere. Du mærker suset i maven og får mere og mere tillid til dig selv. Du føler dig næsten helt afslappet.

Til sidst slipper du bremserne helt og suser afsted i fuld fart. Du føler dig som King of The Road og tænker slet ikke over, hvor hurtigt du kører. Det hele falder dig let og naturligt, og du slapper fuldkommen af.

Da du ankommer til din venindes hus, mærker du en boblen i maven, og du smiler og er taknemlig for, at du har fået motion og frisk luft. Du glæder dig til at se hende.

I møder hinanden i døren, og du giver hende et stort kram. Efter krammet kigger din veninde på dig og siger: ”Aih, hvad sker der lige? Hva’ så end det er, du har gang i, så vil jeg være med”. Du oser nemlig langt væk af feel good.

Eksemplet ovenfor viser dig, at troen på dig selv, og hvor på skalaen (1-100) din energi ligger, hænger uløseligt sammen.

Det viser dig, hvordan du kan ændre din energi ved at have tillid til dig selv.

Når du træder på bremsen – dvs. ikke tror på dig selv – så er din energi i den lave ende af skalaen.

Når du slipper bremsen – dvs. tror på dig selv – så vil din energi kravle op i den høje ende af skalaen.

Og det er – selvfølgelig, har jeg lyst til at sige – den høje ende af skalaen, du har lyst til at befinde dig i. Ikke, at vi kan være der hele tiden … shit happens, og så bliver vi slået ud af kurs … men du kan være det meget af tiden.

Når bare du er opmærksom på, om du har foden på eller af bremsen.

Det holder du øje med på dén her måde:

Foden på bremsen = når dit liv er et kludetæppe af nej’er – dvs. ting, mennesker og situationer du ikke har lyst til, men som accepterer, fordi du sidder fast i en overbevisning om, at du ikke er god nok, og at dit liv ikke må være let og nydelsesfuldt.

Foden af bremsen = du går efter det, der er et HELL YES! for dig. Du lader dig ikke holde tilbage af frygt eller af, hvad andre vil tænke. Du gør det, der føles sandt og rigtigt for dig.

Det er meget enkelt:
DEN MÅDE, DU HAR DET PÅ (= din energi) følger lige i r*ven på din fod


Det vil derfor også sige, at det er dig, der bestemmer, hvordan du vil have det.

Det er dig, der bestemmer, om du fylder nej’er eller ja’er ind i dit liv. Og det vil også sig, at ansvaret for, hvordan du har det, er dit eget. Du bestemmer.

I know. Det kan være en virkelig bitter pille at sluge (jeg taler af egen erfaring her), når fortiden længe har ”spillet rollen” som det, der står i vejen for, at du har det liv, du længes efter.

Men den gode nyhed er til at ta’ at føle på.

Når vi overgiver os til, at det ikke giver os det liv, vi længes efter at skyde skylden på vores opvækst, andre mennesker eller situationer, så åbner der sig en ny dør.

Døren til, at du har magten over dit eget liv.

Det er herfra du styrer, hvad DU vil og ikke vil – det er herfra du bestemmer, om du bliver ved med at bremse, eller om du fremadrettet lever livet for full speed.

Er du klar til at fylde dit liv med HELL YES!? ➡️

LÆS om mentorforløbet LIVSKRAFT
maj 09

Bliver dine grænser overskredet?

By Blogindlæg No Comments

”Jeg vil ikke have, at du behandler mig på den måde”. ”Sådan skal du ikke tale til mig”. ”La’ vær’ med at …”. Det lyder som en klokkeklar omgang grænsesætning.

Og det kan vi dag også godt kalde det.

Der bliver jo sagt fra og fortalt, hvad man ikke vil være med til.

Problemet med at sætte grænser på den måde er bare, at … det (ofte) ikke virker på den måde, vi ønsker.

Det, vi ønsker, er, at den anden skal være på en måde, der ikke overskrider vores grænser.

Du har garanteret oplevet, at du igen og igen har sagt det samme til den samme person. Uden at det har ændret en sk**. Personen er blevet ved med at gøre det, du har bedt vedkommende om at stoppe med.

Guderne skal vide, at jeg selv har leget grænsesætning-leg på den måde. I mange år. Hver gang stod jeg frustreret tilbage med et vredeskirsebær på toppen.

Jeg vidste bare ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg havde lært, at grænser er noget med at sætte foden ned og sige det højt.

Men heldigvis lærte jeg sidenhen om grænsesætning, der virker.

Det, der sker, når vi beder end anden om at ændre sin adfærd, er, at vi til den anden, om vores grænse bliver overholdt. Vi giver vores power fra os. Og – og den her sved noget så gevaldigt, da jeg blev præsenteret for den første gang – vi lægger ansvaret fra os.

 

Det er vores eget ansvar, at vores grænser ikke bliver overskredet i hverdagen.

Men det kan siges helt enkelt:

Hvis ikke den anden ændrer sin måde at være på, så kan vi som udgangspunkt godt regne med, at vores grænser bliver ved med at blive overskredet. Og det er s** da pisse træls.

Heldigvis er der en anden – og virkelig effektiv – måde at sætte grænser på.

Du ændrer din egen adfærd.

Som respons til den adfærd, du ikke bryder dig om hos den anden, ændrer du din adfærd. Du viser med din adfærd, hvad du vil og ikke vil være med til. Dét kommer til at give dig det resultat, du ønsker: at dine grænser bliver respekteret.

Her er et eksempel:

Det er meget vigtigt for dig, at folk kommer til tiden. Du kan godt leve med, at folk kommer for sent, hvis bare du får at vide, at de er forsinkede. Men du har en veninde, som konsekvent kommer for sent til jeres aftaler – uden at gi’ lyd.

Næste gang, I har en aftale, så beslutter du dig for, hvor længe du vil vente på hende. Og den del er vigtig. Du skal have bestemt på forhånd, hvor lang snor, du er villig til at give, så du har en bagkant at styre efter. Er veninden ikke dukket op, når du rammer din “deadline” – så går du. Punktum. Skal I mødes for at spise sammen, kan du vælge at bestille og gå i gang med at spise, hvis du har lyst til det. Ellers – gå.

På den måde viser du, at din grænse ikke er til forhandling.

Lad mig sige med det samme, at det ikke kommer til at ske over night at du oplever forandring.

Sagen er nemlig den, at vi træner folk til, hvordan de må behandle os, når vi lader dem overskride vores grænser … selvom vi har bedt dem om at lave være. Og det tager tid at ændre det mønster. Men det k a n lade sig gøre.

Vedholdenhed er nøgleordet. Og så at vise dig selv forståelse, når du falder i dit gamle mønster. For det kommer til at ske. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag.

Der kommer med stor sandsynlighed også til at ske det, at folk omkring dig begynder at undre sig højlydt. De bliver irriterede på dig over, at du lige pludselig er blevet ”så firkantet”. Måske de kalder dig grimme ting. Måske du oplever, at de presser dig til at droppe den grænse, du har sat.

Det er alt sammen helt naturligt. Hold fast i din grænse. Også selvom det føles møg ubehageligt. Du er ikke blevet firkantet … DU HAR TAGET DIN POWER TILBAGE.

For du vil nok opleve en masse følelser, der truer med at blæse dig omkuld – tanker, der beder dig om at gå tilbage til din gamle måde at være på.

Det er helt naturligt. Det er blot en reaktion på, at du gør noget andet, end du plejer. Du gør det, der er rigtigt for dig.

Du står v e d dig selv, og det er du i din gode ret til.

Jeg læste på et tidspunkt den her sætning:

“Dem, der bliver sure over, at du sætter grænser eller vælger dig fra,
er dem, der drog fordel af, at du lod dem overskride dine grænser”


Over tid skal folk nok vænne sig til din nye måde at være i verden på. Og dem, der ikke kan det … de skal måske slet ikke være der? 

Drømmer du om at tage din power tilbage? ➡️

LÆS om mentorforløbet LIVSKRAFT
apr 29

Forhandler du om, hvem du er?

By Blogindlæg No Comments

”Du skal bare være dig selv”.

Hvis jeg havde fået en femmer, hver gang jeg har hørt eksperter på nettet, businesscoaches eller psykologer sige sådan, så ville jeg ha’ kunnet købe Tivoli. Næsten.

Du skal bare være dig selv er en sætning, der står bøjet i neon, når det handler om personlig udvikling.

Og ja. Det er sandt. Vi skal være os selv.

Men ordet ”bare” skal slettes fra sætningen.

For det er ikke ”bare” at være sig selv, hvis man som barn fandt ud af, at det havde negative konsekvenser at vise, hvem man er.

Måske du fik at vide med ord, at du skulle holde din mening for dig selv, lade andre komme før dig eller være en pæn pige.

Måske du ”hørte” de samme meldinger ved at lægge mærke til de voksnes blikke.

Måske du fandt ud af, at det var farligt at være dig selv, fordi du oplevede at blive frosset ude af fællesskabet, hvis du viste dit sande jeg.

Uanset, hvordan du har oplevet, at det ikke var OK at være den, du er, så er der en neonrød tråd:

Vi bliver villige til at forhandle med andre om, hvem vi er i en given situation.
Fordi vi er bange for, at andre bliver vrede på os eller ikke vil os, hvis vi viser, hvem vi inderst inde er.

Det er det, vi har set ske, da vi voksede op.

Her var alternativet – jeg smutter og klarer mig selv – ikke en option. Vi var afhængige af vores omsorgspersoner, så løsningen blev, at vi lavede os selv om, så vi ku’ høre til i flokken.

Det er en god overlevelsesstrategi. Faktisk ret klogt ”fundet på” (det sker ubevidst) af et barn, for alternativet ville være, at man var f*****.

Men når vi ikke får viklet os ud af paratheden til at identitetsforhandle og tager den med ind i voksenlivet, så har vi balladen.

Vi kommer til at leve det, jeg kalder et PPP liv.

Vi pleaser til højre og venstre

Vi er i konstant præstationsmode

Vi bliver til perfektionister.

Fordi vi har så travlt med at bevise vores værd.

Men det værd, vi forsøger at bevise, udspringer ikke fra vores kerne. Det er et, vi prøver at bygge op på andres værdier, drømme, ønsker og præmisser. Fordi vi har lært, at den, vi inderst inde er, ikke har værdi.

Vi er blevet villige til at forhandle med andre om, hvem vi er, fordi vi har mistet forbindelsen til vores kerne. Fordi vi stadig er overbevist om, at vi bliver afvist eller lukket ude, hvis vi er os selv.

Vejen til at ændre overbevisningen om, at det er ”farligt” at være den, du er, går gennem at blive bevidst om, at den eksisterer. Når du har fået øje på den, kan du ændre overbevisningen til noget, der tjener dig.

Du ved, at der er en selvundertrykkende overbevisning på spil,
når du ser dig selv gå i forhandlingsmode ift. din identitet.

Det er her, du stopper op, og begynder at kigge ind i, hvad det er for en røverhistorie, du er i gang med at fortælle dig selv om, hvem du skal være. Hvor kommer den fra? Hvem har fortalt dig, at du skal være på en bestemt måde for at være god nok? Hvilke blikke har du afkodet som du-er-ikke-værd-at-elske?

Gå på opdagelse. Vær nysgerrig. Vær kritisk.

Det er ikke til forhandling, hvem du er. Du er DIG – og du er god nok, præcis som du er. Dem, der mener noget andet … they are not your people.

Som den amerikanske forsker og storyteller Brené Brown så smukt siger det:

I will negotiate a contract with you, I will negotiate (…) a topic with you , but I’m not going to negotiate who I am with you.

 

Din identitet står ikke til forhandling. Punktum.

Længes du efter at finde hjem til dig selv? ➡️

LÆS om mentorforløbet LIVSKRAFT