”Jeg vil ikke have, at du behandler mig på den måde”. ”Sådan skal du ikke tale til mig”. ”La’ vær’ med at …”. Det lyder som en klokkeklar omgang grænsesætning.
Og det kan vi dag også godt kalde det.
Der bliver jo sagt fra og fortalt, hvad man ikke vil være med til.
Problemet med at sætte grænser på den måde er bare, at … det (ofte) ikke virker på den måde, vi ønsker.
Det, vi ønsker, er, at den anden skal være på en måde, der ikke overskrider vores grænser.
Du har garanteret oplevet, at du igen og igen har sagt det samme til den samme person. Uden at det har ændret en sk**. Personen er blevet ved med at gøre det, du har bedt vedkommende om at stoppe med.
Guderne skal vide, at jeg selv har leget grænsesætning-leg på den måde. I mange år. Hver gang stod jeg frustreret tilbage med et vredeskirsebær på toppen.
Jeg vidste bare ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg havde lært, at grænser er noget med at sætte foden ned og sige det højt.
Men heldigvis lærte jeg sidenhen om grænsesætning, der virker.
Det, der sker, når vi beder end anden om at ændre sin adfærd, er, at vi til den anden, om vores grænse bliver overholdt. Vi giver vores power fra os. Og – og den her sved noget så gevaldigt, da jeg blev præsenteret for den første gang – vi lægger ansvaret fra os.
Det er vores eget ansvar, at vores grænser ikke bliver overskredet i hverdagen.
Men det kan siges helt enkelt:
Hvis ikke den anden ændrer sin måde at være på, så kan vi som udgangspunkt godt regne med, at vores grænser bliver ved med at blive overskredet. Og det er s** da pisse træls.
Heldigvis er der en anden – og virkelig effektiv – måde at sætte grænser på.
Du ændrer din egen adfærd.
Som respons til den adfærd, du ikke bryder dig om hos den anden, ændrer du din adfærd. Du viser med din adfærd, hvad du vil og ikke vil være med til. Dét kommer til at give dig det resultat, du ønsker: at dine grænser bliver respekteret.
Her er et eksempel:
Det er meget vigtigt for dig, at folk kommer til tiden. Du kan godt leve med, at folk kommer for sent, hvis bare du får at vide, at de er forsinkede. Men du har en veninde, som konsekvent kommer for sent til jeres aftaler – uden at gi’ lyd.
Næste gang, I har en aftale, så beslutter du dig for, hvor længe du vil vente på hende. Og den del er vigtig. Du skal have bestemt på forhånd, hvor lang snor, du er villig til at give, så du har en bagkant at styre efter. Er veninden ikke dukket op, når du rammer din “deadline” – så går du. Punktum. Skal I mødes for at spise sammen, kan du vælge at bestille og gå i gang med at spise, hvis du har lyst til det. Ellers – gå.
På den måde viser du, at din grænse ikke er til forhandling.
Lad mig sige med det samme, at det ikke kommer til at ske over night at du oplever forandring.
Sagen er nemlig den, at vi træner folk til, hvordan de må behandle os, når vi lader dem overskride vores grænser … selvom vi har bedt dem om at lave være. Og det tager tid at ændre det mønster. Men det k a n lade sig gøre.
Vedholdenhed er nøgleordet. Og så at vise dig selv forståelse, når du falder i dit gamle mønster. For det kommer til at ske. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag.
Der kommer med stor sandsynlighed også til at ske det, at folk omkring dig begynder at undre sig højlydt. De bliver irriterede på dig over, at du lige pludselig er blevet ”så firkantet”. Måske de kalder dig grimme ting. Måske du oplever, at de presser dig til at droppe den grænse, du har sat.
Det er alt sammen helt naturligt. Hold fast i din grænse. Også selvom det føles møg ubehageligt. Du er ikke blevet firkantet … DU HAR TAGET DIN POWER TILBAGE.
For du vil nok opleve en masse følelser, der truer med at blæse dig omkuld – tanker, der beder dig om at gå tilbage til din gamle måde at være på.
Det er helt naturligt. Det er blot en reaktion på, at du gør noget andet, end du plejer. Du gør det, der er rigtigt for dig.
Du står v e d dig selv, og det er du i din gode ret til.
Jeg læste på et tidspunkt den her sætning:
“Dem, der bliver sure over, at du sætter grænser eller vælger dig fra,
er dem, der drog fordel af, at du lod dem overskride dine grænser”
Over tid skal folk nok vænne sig til din nye måde at være i verden på. Og dem, der ikke kan det … de skal måske slet ikke være der?
Drømmer du om at tage din power tilbage? ➡️