Den her sætning går igen i alle mine coachingsamtaler: ” Jeg er ikke glad længere, men jeg ved ikke, hvad der gør mig glad. Jeg ved slet ikke, hvem jeg er … hvad skal jeg gøre?”
Når jeg starter et coachingforløb op, bliver min kunde altid overrasket, når jeg siger ”Du skal ikke gøre noget”. Du skal til at være. Du skal til at mærke.
Når jeg siger være og mærke bliver mange forskrækkede. Nogle føler sig fortabt. Andre føler sig overvældet.
Det kan jeg godt forstå. Jeg har været der selv.
Når vi i mange år har været i gøre-mode har vi nemlig lukket ned for evnen til at mærke os selv. Vi har lukket ned for vores egne behov og lidenskaber – og når vi gør det, siver glæden ud af vores liv. Vi mister fornemmelsen af, hvem vi er.
Vi har typisk lukket ned for os selv, fordi vi er blevet fanget i den overbevisning, at vi skal præstere på repeat for at bevise, at vi er gode nok. I præstationsloopet har vi fokus på andre – deres behov, deres følelser, og hvad der gør dem glad.
Når vi flytter fokus fra os selv til andre, så forsvinder vi selv.
Uden vi bemærker det, træder vores egne drømme, ønsker, behov og følelser i baggrunden. Og en dag vågner vi op og konstaterer, at vi ikke aner, hvem vi er.
Og hvad kan du så gøre ved det?
Det er faktisk ret enkelt.
Ikke dermed sagt, at det er let. For jeg ville lyve, hvis jeg sagde til dig, at det er en let opgave at finde dig selv frem, når du er blevet væk.
Men. Det.kan.lade.sig.gøre. Det tør jeg sige meget skråsikkert, for jeg har selv taget turen.
Du skal starte i det h e l t små, når du skal lære at mærke og fremkalde dig selv igen.
Og jeg vil gøre det meget konkret for dig. Det gør det så meget lettere at have med at gøre.
Når du skal lære at mærke dig selv, handler det om at blive bevidst om din KROP og de små signaler, den sender til dig.
Mærker du trangen til at tisse … gå på toilettet.
Føler du tørst … drikk.
Rumler maven af sult … spis.
Yes. That’s it. Så simpelt er det.
La’ vær’ med at udsætte det, fordi du liiige skal ha’ gjort noget færdig. Reager på din krops ønske med det samme.
Det er dit første skridt til at begynde at connecte med dig selv. Og den connection er afgørende for, at du kan komme i kontakt med dig selv på et dybere plan.
Sideløbende skal du også øve dig i at blive bevidst om og være med dine følelser.
Øvelsen, jeg vil gi’ dig, er, at du afsætter 5 minutter to gange om dagen til at være med dine følelser. Du sætter dig et uforstyrret sted – telefon og andre forstyrrelser … væk med dem – og så lukker du øjnene og ER. Mærker efter, hvad der sker inde i dig. Og bliver i det.
Det føltes pænt ubehageligt, da jeg for år tilbage selv hoppede ud i øvelsen. Der kom tårer, fordi jeg mærkede sorg. Jeg råbte højt, fordi jeg mærkede vrede.
Men i takt med, at jeg lærte at blive i følelserne, blev ubehaget mindre.
Vores følelser beder os nemlig kun om det her: at vi anerkender, at de er der – giver dem plads og mærker dem.
Du vil også over tid mærke, at jo mere, du giver dine følelser plads, jo lettere bliver de at håndtere.
Når du kan rumme dine følelser og være med dem, vil du opdage, at du langt hurtigere ”kommer dig” over følelsesmæssige udsving.
Det er endnu et skridt tilbage til dig selv.
Som du kan se, skal du ud på en slags omvej for at finde hjem til dig selv.
Selv troede jeg, at jeg skulle kigge mig omkring i den ydre verden for at finde ud af, hvem jeg var. Det var blot en gentagelse af mit mønster med at sætte andre før mig selv. Det medførte en masse frustrationer, kamp og knokl.
Først da jeg lærte, at vejen tilbage til mig selv gik gennem at forbinde mig med min krop og mine følelser, begyndte jeg at fremkalde hende, der var blevet væk.
Mit ønske for dig er, at du oplever præcis det samme.
Er du klar til at gå endnu dybere? ➡️