Jeg var bange for, at folk skulle tænke ”dårlig mor” om mig, hvis jeg bad om hjælp.
At bede om praktisk hjælp var en gamechanger – men forud var gået adskillige år, hvor jeg knoklede derudaf og gjorde alt selv.
Knokl og sammenbidte tænder
Det kan være så forbandet svært at række hånden ud og bede om hjælp.
Måske du kender det?
Du knokler du derudaf. Dag ud og dag ind.
Med alt.
Vasketøj, madlavning, indkøb, rengøring, lægesamtaler, besøg på hospitalet … og ikke mindst pasning og pleje af dit barn.
Oven i hatten har du også et job, du skal passe.
Men du bider tænderne samme og fortsætter. Ingen skal komme og sige om dig, at du et et skvat, der ikke kan selv.
Hele tiden bagefter
Du bliver mere og mere træt. Udkørt.
Døgnet har ganske enkelt ikke timer nok til, at der også kan blive et lille åndehul til dig, hvor du kan slappe af. Hvis du endelig får et lille pusterum, klapper du sammen og magter ikke noget som helst.
Frisøren, caféturen med en veninde, træning … du orker det ganske enkelt ikke. Lyder det bekendt?
Det føles, som om du hele tiden er bagefter – ikke har tid nok.
Hvorfor er det altid mig?
Irritationen og frustrationen vokser. Hvorfor gør kæresten ikke mere? Hvorfor er det altid m i g, der skal ordne alt? Hvor er min ex-mand henne i det her sygdomskaos?
Desværre kommer det ofte til at gå ud over de forkerte, når vi presser os selv til det yderste. Jeg er ikke stolt af at sige det, men jeg har mere end én gang opført mig på en måde over for og sagt ting til min datter, jeg fortrød.
Fordi jeg var ved at ”drukne” i praktik.
Da jeg endelig åbnede munden og bad om praktisk hjælp, blev det en gamechanger.
Jeg blev mindre presset og fik mere overskud – til min datter OG til mig selv.
Opslag på Facbook ændrede “alt”
Min datter og jeg havde været indlagt i en måned. Nu var dagen kommet, hvor vi skulle udskrives.
Hjem til alle de praktiske gøremål.
Jeg var presset til mit yderste, før vi overhovedet kom ud ad svingdøren på OUH. Tanken om at skulle stå i køkkenet hver dag var ved at tage pippet fra mig. Overskuddet var lig nul.
Så lavede jeg et opslag på Facebook – du kan læse det her – hvor jeg bad folk om hjælp i form af at lave et måltid mad til os.
En tsunami af hjælp strømmede ind over os.
Fra nær og fjern modtog vi mad, drikkevarer og snolder. Folk, jeg aldrig har mødt IRL, hjalp os. Nogle sendte penge til take-away. Andre tilbød deres hjælp til rengøring og i haven.
Jeg var fuldkommen blown away over den kærlighed, vi blev mødt af, da jeg bad om hjælp.
Hjælpen betød, at der var plads til at lade mig selv op, så jeg kunne være der for min datter. Uden at stresse eller være presset.
Du hjælper både dig selv og dit barn
Jeg deler min erfaring med dig, fordi jeg gerne vil vise, at det ikke er ”farligt” at bede om hjælp.
Folk vil virkelig gerne hjælpe. Det gør faktisk andre glade, at de kan hjælpe. Du får mere overskud og ro på i hverdagen, når du lader andre gøre ting for dig. På den måde hjælper du både dig selv og dit barn ved at række ud.
TIP TIL DIG:
Vær præcis og specifik, når du beder om hjælp. Det gør det langt mere enkelt for folk at hjælpe dig.
I tilfælde af, at ingen andre har sagt det til dig i dag: Du fortjener at have det godt, selvom dit barn har det skidt. Det gør dig ikke til en dårlig mor, at du har behov for at tænke på dig selv.