Skip to main content
aug 07

Derfor føler du dig grundensom – og hvad du kan gøre ved det

By Blogindlæg No Comments

Følelsen af at være ensom, selvom du har mennesker i dit liv og omkring dig – venner, familie, kollegaer og (måske) en partner – det er det, jeg kalder at være grundensom. Hvorfor har jeg det sådan?, spørger du gang på gang dig selv. Måske du endda gør dig selv forkert, fordi du har det, som du har det.

Jeg vil gerne starte med at sige dét her:

DU ER IKKE FORKERT.

Følelsen, du har, er virkelig for dig, og med det her indlæg giver jeg dig min vinkel på, hvor følelsen af at være grundensom kan komme fra.

Er du klar til at læse videre?

Jeg tror på, at vi selv er med til at skabe følelsen. Den kommer gradvist snigende, fordi vi pakker noget af os selv væk. Det gør vi for at passe ind blandt de mennesker, vi omgiver os med.

I min optik er pakken-væk-strategien én, der bliver grundlagt, når vi er børn. Vi ved det ikke dér, for vi e r jo blot børn. Uden evnen til at forstå, hvorfor der skulle være noget i vejen med at være og vise hele os.

Men hvis du er vokset op i en familie, hvor du bliver anerkendt for at vise såkaldt positive følelser (fx glæde), og bliver set skævt til eller lukket ude, når du udtrykker såkaldt negative følelser (fx vrede), så udvikler du evnen til at skære den del af dig selv væk, som ikke er velset.

Det er her, kimen til grundensomhed bliver lagt. Du udvikler en fintfølende radar, der opsnapper, hvornår du er ”rigtig”, og hvornår du er ”forkert”. Du begynder at modelere dig efter, hvordan andre gerne vil have dig. Tager temperaturen på, hvordan folk reagerer på, hvad du siger, hvad du gør og på, hvordan du opfører dig.

Det er hårdt arbejde. Og det, du får ud af dit hårde arbejde er, at din kerne, dit – hvad jeg kalder – komplette jeg, forsvinder.

Resultatet er, at du går ud i verden som en anden end den, du er. Et “halvt” menneske frem for et menneske, der rummer alle følelser. Med retten til at vise dem.

Ingen følelser er forkerte. Ingen følelser er forkerte at vise. Vrede, sorg og frustration er lige så rigtige følelser (at give udtryk for) som glæde og lykke. Alle dine følelser er sande. For dig. Derfor har de sin berettigelse.

Når du går ud i verden som en konstrueret version af dig selv, kan ingen se, hvem du i virkeligheden er. Men dem, du møder, kender ikke til, at du har lagt den ene halvdel af dig selv i skuffen, så de forholder sig til det, den de ser. Det, de hører dig sige, det, de ser dig gøre.

Og du bliver frustreret. Ked af det. Vred. Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver mine grænser igen og igen overskredet? Hvorfor lytter folk ikke til, hvad jeg siger?

Genkender du det?

Du kommer til at føle dig grund-ensom, fordi du lever livet på den præmis, der gav dig tryghed i barndommen: at du passede ind. Det var nødvendigt – dengang – at du hørte til. Hvordan skulle du ellers overleve? Et lille barn kan ikke klare sig selv.

Men nu.

Nu er du voksen. Du kan klare dig selv. Du behøver ikke længere skære den del af dig væk, der ikke var plads til som barn.

Hvis du bliver ved med at tilpasse dig, som du gjorde, da du voksede op, så vil følelsen af at være grundensom følge dig. Fordi du mangler den halvdel af dig selv, der gør dig hel.

Grundensomheden er altså en indre ensomhed. Vi kan kalde det din sjæl, der kalder på, at du tager den del af dig tilbage, du skar væk, da du voksede op.

Den negative konsekvens, du oplevede ved at vise hele dig som barn, har kodet dig til at tro, at du fx ikke må sætte dig selv først, få dine behov opfyldt, sætte grænser eller fortjener at blive elsket betingelsesløst.

I et parforhold kan det fx betyde, at …

  • Du tager dig til takke med, at kærlige ord sjældent kommer i din retning.
  • Du lader hans/hendes humør sætte dagsordene for jeres samvær.
  • Du plages af dårlig samvittighed, hvis du har lyst til at være alene.
  • Du tænker, at det er dig, der er noget galt med, siden du ikke er glad.
  • Du tvivler på, at det du mærker – dine følelser – er rigtigt.

”For det er jo nok mig, der er noget i vejen med”, tænker du.

DER ER IKKE NOGET I VEJEN MED DIG.

Det er ”blot” dit indre, der kalder på dig. Kalder på, at du tager dig selv alvorligt og lader hele dig få plads.

Når du ikke lader hele dig komme til udtryk, opstår grundensomheden. Og den har et vigtigt budskab med til dig:

Lyt til dig selv og varetag dine behov.

Jeg tror på, at det er vejen til, at du kan fortynde den tunge følelse. Når du lytter til dig selv, tager du følelsen – og dermed dig selv – alvorligt.

Jeg ved af egen erfaring, at det ikke er den letteste opgave i verden, når man i mange år har været vant til at sætte andre først og tilpasse sig. Frygten for, hvordan andre vil reagere, kan være massiv.

Men skal frygten have lov til at holde dig fanget i grundensomheden?

Det ER muligt at fortynde følelsen. Og det er OK at bede om hjælp til at gøre det.

TAL med nogen, der kender til grundensomhed om, hvordan du har det.
OPSØG fællesskaber og relationer, der ser, hører, møder og forstår hele dig.

Når du bliver mødt og forstået i din følelse, går fortyndelsesprocessen i gang – ét skridt ad gangen kan du tage den del af dig selv tilbage, der alt for længe har været sat i skammekrogen som forkert.

aug 04

Indre uro er din ven, hvis du vil opnå indre ro

By Blogindlæg No Comments

Du kender den så godt – den der forbandede indre uro. Det sitrer i kroppen (men ikke på den fede måde) og tankerne hvirvler rundt.

Hvor pokker kommer den fra? Den indre uro. Hvorfor er den der?

Det har jeg et bud på – hævet fra min egen erfaringskonto:

Den indre uro dukker op, når der ikke er overensstemmelse mellem dine værdier, det, du tænker og føler og så det, du gør – dine handlinger.

Vi kan også kalde det, at du er dig selv utro.

La’ mig gi’ dig et eksempel:

Ærlighed er én af dine grundværdier. Du tolererer ikke, at folk lyver for dig. Det er mangel på respekt, og løgn laver store buler i din tillid til den person, der lyver.

MEN.

Du er ikke ærlig over for dig selv. Du prøver at overbevise dig selv om, at dit parforhold er godt, selvom du ikke er glad i det. Du siger måske ja til ting, du ikke har lyst til – ting, der overskrider dine grænser. Måske du har en flirt kørende med én fra jobbet.

Over tid vil uærligheden over for dig selv manifestere sig som indre uro.

Den indre uro er din krops måde at råbe dig op på.

Din krop er som en sindssygt fintfølende radar, der véd, når du er ude på et sidespor. Den sitrende fornemmelse og tankemylderet er kroppens forsøg på at få dig til at stoppe op og kigge dig selv i spejlet. Tage ansvar for, hvordan du lever dit liv.

Jeg tror på, at vi inderst inde v e d, hvad der er rigtigt for os. Vi véd godt, om noget er godt for os eller ikke godt for os.

Men mange er virkelig bange for at handle på det, kroppen fortæller.

For handlinger har konsekvenser.

Det kan koste dig relationer. Det kan koste dig jobbet. Men endnu vigtigere, så koster det dig din indre ro, hvis du ikke lytter, når ”radaren bipper”. Så ikke at gøre noget har altså også en konsekvens. Med tiden kan det at vende det døve øre til bipperiet resultere i psykiske og fysiske skavanker.

Kroppen giver nemlig ikke så let op.

Hvis ikke vi lytter til de små signaler – biplydende i form af uro – så tager kroppen tungere skyts i brug: fx depression, stress eller kroniske smerter, lægen ikke kan forklare.

På den måde kan man sige, at indre uro er din ven. Det er dit eget nervestystem, der gør alt, hvad det kan for at passe på dig ved at bippe. Holde dig på sporet og sørge for, at du er glad og har det godt.

Så … hvis du mærker indre uro så STOP OP. Vær nysgerrig på, hvor dine værdier, tanker og følelser ikke matcher den måde, du reelt lever på.

Når du har fået indkredset, hvor den ”den utro hund” ligger begravet, kan du begynde at ændre din adfærd, så din indre og ydre verden er i vater … og indre uro bliver skiftet ud med indre ro.

apr 24

Det kan man da ikke sige … eller kan man?

By Klumme No Comments

”Det går  godt”.

Kan man virkelig sige dét? Når uret er indstillet på coronatime. Når ens datter er syg. Når ens far næsten lige er død.

Jeg er nået til den konklusion, at ja det kan man. Det må man godt. Men jeg er ikke nået frem til dén konklusion uden store kampe og sværdslag med min indre diktator.

Kender du det?

Den skingre stemme inde i dig, der råber op om, hvad der er rigtigt og forkert. Stemmeorkesteret, der stopper dig med bliver-nødt-til, plejer og ”Hvad vil andre ikke tænke?”, som var du en fois gras gås.

Jeg drister mig til at lege Klogeåge og sige ”Det tror jeg, du kender til”. Og jeg stikker snotten frem på baggrund af de samtaler, jeg har med mennesker hver eneste dag.

Og her er, hvad jeg er nået frem til.

Sæt et flag i lo****

Når livet viser tænder, så er det gødning til – ja faktisk afgørende for – dit mentale velbefindende, at du formår at sætte et flag i lo****, så du har noget pænt at kigge på. Vi kan også kalde det kassetænkning.

Hva’? Tænke i kasser? ”Jamen, jeg har da altid fået at vide, at det er skidt at tænke firkantet”.

Den sætning har også kørt i mit hoved. Diktatoren, du vé’.

Der er bare lige den fede sidegevinst, at hvis du tænker i kasser, så giver du dig selv mulighed for at skille skæg og snot ad. Når sygdom, død og pandemi ligger i sin egen kasse med låg på, så skygger ingen af delene for anemonerne i skovbunden, den blå himmel eller solen, der skinner.

Så kan du lige pludselige mærke, at du faktisk har det godt – at det går godt. Også selvom tingene ramler om ørerne på dig. Jeg taler af erfaring hér.

Det, du fokuserer på, vokser

Det, du fokuserer på, vokser. Måske du synes, det lyder lidt langhåret, men prøv alligevel at løbe med på idéen. Bare i dag. Og prøv så at lægge mærke til, hvad det gør ved dit humør.

Jeg hævder ikke, at kassetænkning får de svære ting til at gå væk. Det mener jeg heller ikke, at de skal. De er en del af livet. En gang imellem klaprer låget på kassen, så der kommer en sprække, hvor en sort sky kan fise ud. Det er OK. Du er ”blot” et menneske.

Bare husk, og nu lyder jeg igen som Klogeåge, de hér to ting:

1) Du vælger selv, hvor længe du vil lade låget stå på klem. Hvis du tænker – fokuserer – på noget andet end ”udslippet” fra kassen, klapper låget i, og
2) Hvis du ikke kan gøre noget ved det, der ligger i kassen, så lad det ligge. Kvæl bekymringerne med kærlighed til livet. Og vift så med flaget og lad dig selv have det godt.

Du må godt. Coronatime og anytime.