Skip to main content
Tag

livskvalitet

Det har jeg aldrig sagt

By Blogindlæg No Comments

Lad mig rive plasteret af:

Gaslighting er noget af det mest nedbrydende, du kan blive udsat for. Det frarøver dig tilliden til dig selv – og den har du brug for, for at leve livet på den måde, der er rigtig for d i g.

Hvad er gaslighting egentlig?

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad gaslighting er, så får du her en kort beskrivelse:

Gaslighting er det, man kalder et følelsesmæssigt overgreb.

Overgrebet give den, der begår overgrebet, styringen/kontrollen over en relation (og dermed kontrol over et andet menneske – dig).

Gaslighting kan fx se sådan her ud:

Det har jeg aldrig sagt – Du oplever igen og igen, at folk nedgør dig og siger ting, der sårer dig dybt. Når du konfronterer dem med, hvad de har sagt, får du svaret: “Det har jeg aldrig sagt”.  Hvis du forsøger at “føre bevis” for deres udsagn, bliver du fx mødt med “Det ku’ jeg da ikke finde på at sige”. Og du begynder at tvivle på dig selv. Hørte jeg forkert? Er det noget, jeg har fundet på? Formålet er at pille din virkelighedsopfattelse fra dig.

Du er osse så nærtagende – Det’ en sætning, der bliver brugt for at få dig til at tvivle på dine egne følelser. Er de rigtige? Må du overhovedet have dem? Intentionen med at nedgøre dine følelser er at få dig til at føle dig værdiløs – dum, fordi du overhovedet prøver at stå op for dig selv. Så har overgrebsmanden/kvinden dig nemlig i sin hule hånd. Hans/hendes virkelighed bliver din.

Jeg er ked af, at du føler, jeg har såret dig – Det kan ved første blik se ud som en undskyldning. Det er det ikke. Det er derimod gaslighterens måde at fralægge sig ansvaret for at have såret dig … og i stedet give d i g skylden for, at du er ked af det. Formålet med udsagnet er at få dig til at tvivle på dig selv – din egen opfattelse af, hvad du oplever. 

Det her er selvfølgelig blot en ultra kort gennemgang af, hvad gaslighting er. Men jeg er helt sikker på, at you get the point.

Gaslighting kan finde sted i alle relationer

Gaslighting kan finde sted alle relationer – i parforhold, blandt venner, på arbejdspladsen og i familier.

Men det er ikke noget, der bliver talt højt om. For som den, der bliver udsat for gaslighting, er man så meget i tvivl om, om man er tosset eller ej, at man holder for sig selv, hvad man oplever.

Og det er – i min optik – her, den ultimative (på den ufede måde) konsekvens af gaslighting bliver bøjet i neon:

Tilliden til dig selv er v æ k

La’ mig gi’ dig et billede på, hvordan manglende tillid til dig selv og det, du opfatter, kan se ud:

Det er ikke en ælling

Du står sammen med din bror og kigger ud over en sø. Det er forår, og søen er fyldt med stolte ænder, der passer godt på deres ællinger. Du vender dig mod din bror og siger: “Hvor er de altså søde, ællingerne”. Din bror kigger på dig og siger: “Det er ikke ællinger, det er blishøns”. “Arrhh, det er da ællinger. Prøv at se, hvor tæt de svømmer sammen med deres mor”. “Seriøst”, svarer din bror, “Kan du ikke kende forskel på ællinger og blishøns” … og så ruller han med øjnene.

Inderst inde v e d du godt, at du står og kigger på ællinger. Men fordi du er vokset op med at få at vide, at du tog fejl og så eller hørte forkert, så bliver du i tvivl.

Du har ikke en grundlæggende tillid til dig selv
– derfor tvivler du … selv i situationer, hvor der ingen tvivl er

Store menneskelige konsekvenser

Hvis du bliver udsat for gaslighting igennem din opvækst, så kan det få store menneskelige konsekvenser i dit voksne liv. 

Den grundlæggende mistillid til dig selv og det, du opfatter i verden omkring dig, kommer til at påvirke alle de relationer, du indgår i – inkl. den til dig selv. 

Du vil typisk pendle rundt i P-trianglen, som jeg kalder det: 

PLEASER
PRÆSTATION
PERFEKTIONISME

Du fandt som ganske lille ud af, at hvis du var dygtig i skolen eller til sport, behagede alle omkring dig og aldrig gjorde noget forkert … s å var der størst sandsynlighed for, at du ikke blev afvist eller udstødt af fællesskabet.

Troen på dig selv blev langsomt, men sikkert, udslettet, og du formede dig efter det og dem, der var omkring dig.

Da du var barn, var det en strategi, der var nødvendig. Den var med til at sikre, at du overlevede. Du ku’ jo lissom ikke bare sige farvel-og-tak til din familie og flytte hjemmefra som 3-årig.

Som voksen er strategien g i f t for dig.
Den holder dig tilbage fra at leve livet på d i n måde.

Du skal lære at være dig

Derfor er det afgørende for din livskvalitet og din livsglæde, at du begynder at arbejde på at opbygge tillid til dig selv. Kun med tillid til dig selv kan du leve livet på den måde, der er rigtig for DIG.

At tro mere på, hvad andre tænker og mener (om dig), holder dig fanget i et evigt tankemylder, hvor du prøver at regne ud, hvordan du er rigtig. Forsøger at styre uden om at gøre andre sure eller kede af det … alt imens du selv hænger i den følelsesmæssige bremse. 

Det kræver mod at gå i gang med at gøre det stik modsatte af at please, præstere og være perfekt. Men er det ikke på høje tid, at d u river plasteret af og giver dig selv lov til at LÆRE AT VÆRE D I G? Har du ikke fået mere end nok af at lade frygten for, hvordan andre reagerer, styre dit liv.

Jeg ved bedre end nogen, hvor skræmmende det er at vende skuden og begynde tage sig selv alvorligt. For det er det, du gør, når du går i gang med at opbygge tillid til dig selv – tager dig selv alvorligt. Og det fortjener du så meget, at jeg mangler ord til at beskrive det. Den mentale spændetrøje og indre uro, du lige nu lever med … det.er.ikke.meningen.med.dit.liv.

Jeg havde selv svært ved at tro, at det virkelig v a r muligt at kaste begge dele over bord. Men. Det var det. Jeg gjorde det.

Med hjælp fra vejledere, der forstod mig og nænsomt tog mig i hånden, imens jeg lærte, at det, jeg mærkede, hørte, så og fornemmede var rigtigt. Imens jeg lærte at være mig. Ikke med et knips i fingrene. Med vedholdende, kontinuerligt og målrettet arbejde.

DET KAN DU OSSSE ❤

Når du har tillid til dig selv, er a l t muligt. Følelsen af at køre i ring bliver afløst af frihed.

Er tiden moden til, at du lærer at være DIG?

Så KLIK på knappen nedenfor og book en livssamtale.

Jatak til en livssamtale

LÆS HER … 👇

Hvad andrer siger om livssamtaler
med Charlotte.

Andre siger