Du længes efter ro i hovedet. Men tankerne kører rundt.
“Hvad tænker de om mig?” | “Er jeg forkert?” | “Kan jeg tillade mig at sige nej?”
Hvis du kan genkende de spørgsmål, er du langt fra alene. De fleste af mine klienter har levet et helt liv med konstant indre støj og tvivl – uden helt at forstå, hvor det kommer fra. Det gjorde jeg også selv, indtil jeg fandt ud af det, du nu skal høre om.
Og ofte har det rødder i dét her:
En opvækst med følelsesmæssigt umodne forældre.
Eller som jeg kalder det: FUF.
Og lad mig understrege – det handler ikke om at udskamme dine forældre eller kaste med skyld – det handler om, at du lærer at forstå dig selv.
Men hvad er FUF egentlig?
Det er, når de voksne omkring dig ikke kunne rumme dine følelser. Når du skulle være den fornuftige. Den nemme. Når du lærte, at der ikke var plads til dig, hvis du blev ked af det, vred eller fyldte “for meget”.
Måske så det sådan her ud i din barndom:
5 tegn på FUF
-
Du blev kaldt “sart”, når du viste følelser – eller fik at vide, at du skulle stoppe med at skabe dig, hvis du blev vred.
-
Du kunne mærke, at dine forældres humør altid var vigtigere end dit.
-
Du havde en følelse af at være den voksne i familien.
-
Du blev ignoreret eller straffet, når du satte grænser.
-
Du lærte at mærke alle andres behov – men ikke dine egne.
Hvis du sidder og tænker: “Wow, det var jo min barndom” – så er det helt forståeligt, at du i dag har svært ved at sige nej, stole på dig selv eller “bare” finde ro i hovedet.
Så hvad gør du, når du har fået FUF med i rygsækken?
La’ mig starte med at sige dét her: Du er ikke i stykker. Der er ikke noget galt med dig. Du har blot lært nogle mønstre, som engang hjalp dig – men som i dag står i vejen for, at du kan være den, du i virkeligheden er.
Og her kommer bevidsthed ind i billedet.
Ikke den slags, hvor du skal sidde i skrædderstilling og visualisere et gyldent lys. Men den slags, hvor du ærligt ser på dine mønstre og begynder at forstå dem:
- Hvorfor siger jeg ja, når jeg mener nej?
- Hvorfor får jeg dårlig samvittighed, når jeg tager plads?
- Hvorfor er det så svært at tro på, at jeg er god nok?
Det er ikke terapi med røgelsespinde og fluffy begreber. Det er klarhed. Det er at få øje på det usynlige – så det ikke længere styrer dig i det skjulte.
3 ting, der – sammen med bevidsthed – hjælper dig med at hele dine FUF-sår:
1. Relationer med plads til hele dig
Når du er vokset op med følelsesmæssig umodenhed, har du brug for det modsatte: Relationer, hvor du kan være både stærk og sårbar – uden at skulle pakke dig selv væk.
2. At lære at sætte grænser (uden at få hjertebanken)
Grænsesætning kan føles som at springe ud fra en klippe – med bind for øjnene. Men du kan lære det i små, trygge skridt. Det starter med at mærke dine behov og stole på, at de er gyldige.
3. Venlighed over for dig selv
Det lyder banalt, men det er en gamechanger. Ikke “selvkærlighed” som i lyserøde post-its på spejlet – men ægte, jordnær venlighed: “Selvfølgelig har jeg det sådan. Det giver mening.”
Bevidsthed er frihed – ikke floskler
Du behøver ikke tro på engle og “universets højere bevidsthed”.
Men hvis du:
- kæmper med selvkritik
- har svært ved at sige nej
- overtænker andres reaktioner
…så er det en kæmpe hjælp at forstå, hvorfor du gør, som du gør. Det er første skridt til at gøre noget andet.
Jeg kalder det bevidsthed.
Du kan kalde det frihed.
Begge dele løfter dig ud af fortidens jerngreb og hjem til dig selv.
Vil du have støtte til at forstå dine mønstre og skabe mere ro i hoved, krop og sjæl?
Så er du velkommen til at række ud.
Jeg hjælper dig med at finde modet til at sige nej – og stå ved det – så du kan få overskuddet tilbage.