Skip to main content
Tag

overbevisninger

Handling er vejen til et meningsfuldt liv

By Blogindlæg, Overbevisninger og mønstre, Personlig udvikling No Comments

Du ved godt, hvad du skal gøre. Men alligevel sidder du stadig fast i livet.

Handling er det eneste, der kan få dig ud af følelsen af at være stuck.

Du vender og drejer det hele 117 gange. Tænker på det, du gerne vil. Laver lister. Taler om det, du godt kunne tænke dig. Men der sker … ikke en skid.

Ih guder, hvor jeg kender det.

Det er frustrerende som bare fanden at være der, hvor det hele er inde i hovedet på dig. For du kan godt mærke, at der er mere til livet end det, du har lige nu.

Og du har prøvet ”alt”. Læst en million bøger om personlig udvikling, hørt lisså mange podcasts, taget uddannelser, snakket med psykologer.

Alligevel sidder du stadig fast. Det har ikke fået bussen til at rulle.

Ikke ét eneste ord eller en én eneste uddannelse får os ud over rampen, hvis ikke vi omsætter det, vi ved og har lært, til handling.

Hvad er det så, der står i vejen for at sætte i gang?

Min personlige er faring er, at det er gamle overbevisninger, der spænder ben for, at vi får vores idéer og drømme til at leve i den virkelige verden – og ikke bare i vores hoveder.

Jeg har længe troet, at det var en overbevisning om, at jeg ikke er god nok, der har holdt mig tilbage fra at give den fuld gas med det, jeg gerne vil. Overbevisningen er en d e l af forklaringen.

Men det var alligevel, som om den ikke ramte helt plet.

Hva’ fanden var det så, spurgte jeg mig selv. M a n g e gange.

Jeg var nemlig pænt træt af og frustreret over at føle, at jeg stod i kviksand til halsen. Du kender nok fornemmelsen. Du prøver lidt hist og lidt her. Men det føles mest af alt som om, du sidder endnu mere fast. Og så stopper du igen.

Og føler dig more stuck than ever.

En dedikeret indre eftersøgning ledte mig til en overbevisning, jeg inderst inde godt vidste var noget af en satan:

Overbevisningen om, at det var synd for en bestemt person, hvis jeg skabte det liv, jeg ku’ mærke kaldte på mig.

Jeg husker ikke, om sætningen ”Det er synd for X”, er blevet sagt mere end en gang i min barndom. Men den har brændt sig fast inde i mig som den kæp, jeg i årtier har stukket i mit eget hjul.

For der er ingen andre, der har sat kæppen i mit hjul. Det har jeg klaret helt selv.

Du er din egen største stopklods. Igen sagt ud fra personlig erfaring. Der er ingen, der kan holde den voksne dig tilbage. Du er et frit menneske, der bestemmer s u v e r æ n t over dit eget liv.

Derfor er det også på din egen banehalvdel, du skal finde årsagen til, at du føler stuck in life.

Det er super let at række ud efter undskyldninger. Og da det gik op for mig, hvor meget jeg har benyttet mig at dem, var det noget af en øjenåbner.

Jeg så både, hvordan jeg havde lagt ansvaret for mit liv fra mig, og h v o r meget jeg havde ladet mig styre af overbevisninger, der var blevet skabt i min barndom, og brugt dem som undskyldninger … halle-f*cking-luja!

Der blev jeg for alvor sat fri til at gøre lige præcis dét med mit liv, som jeg har lyst til.

Ikke lige med det første. Så let er det desværre ikke. Men over tid.

Over tid fik jeg blotlagt nerven af mine overbevisninger og omskrevet dem. Og det er i omskrivningen at guldet ligger. Det er her, du for alvor begynder at fremkalde den sande dig.

Når det går op for dig, hvor meget du har levet efter en dagsorden, der slet ikke er din, så er det som endelig at kunne trække vejret frit.

Imens jeg lod mine gamle overbevisninger styre mig, føltes det, som om jeg havde hovedet under vand og kun fik luft gennem et meget tyndt sugerør. Da jeg ”slog op” med overbevisningerne, fik jeg hovedet oven vande og kunne trække vejret ubesværet … ind gennem munden og helt ned i maven.

Og SÅ kunne jeg begynde at handle. For der var ikke længere alle mulige løgnehistorier, jeg fortalte mig selv om, hvorfor jeg ikke kunne eller måtte udfolde mit menneskelige potentiale.

Handling er det, der sætter dig fri. Du kan ikke tænke dig til det.

Jeg tror på, at det er derfor, så mange går rundt med følelsen af at sidde fast i livet: at der mangler handling.

Når jeg skriver det her indlæg, er det en … handling. Når jeg rækker ud til mennesker på fx LinkedIn, er det en handling. Når jeg skriver i min journal, er det en handling. Når jeg har samtaler med klienter er det en handling.

Alt sammen med det formål at bygge et meningsfuldt liv.

Og jeg vover pelsen og siger, at det også er sådan et, du længes efter – og at du har svært ved at se, hvordan du f å r det.

Det e r muligt. Hvis du er villig til at kigge indad og gøre op med alt det gamle l*rt, der har fået lov til at styre ”showet” i alt for lang tid.

Du behøver ikke mere viden. Du har mere end rigeligt. Alt du behøver er at lære at forstå dig selv, finde ind til hvad du gerne vil og så sætte den ene fod foran den anden. Ét lillebitte skridt ad gangen.

Hvis du vil ha’ følgeskab og helhjertet hep af én, der véd, hvordan det er at sidde fast – og hvordan du kommer op af kviksandet – så kan første skridt være at tage en snak med mig. Det kræver blot, at du sender en mail eller klikker på den pink knap nedenfor.

Forhandler du om, hvem du er?

By Blogindlæg No Comments

”Du skal bare være dig selv”.

Hvis jeg havde fået en femmer, hver gang jeg har hørt eksperter på nettet, businesscoaches eller psykologer sige sådan, så ville jeg ha’ kunnet købe Tivoli. Næsten.

Du skal bare være dig selv er en sætning, der står bøjet i neon, når det handler om personlig udvikling.

Og ja. Det er sandt. Vi skal være os selv.

Men ordet ”bare” skal slettes fra sætningen.

For det er ikke ”bare” at være sig selv, hvis man som barn fandt ud af, at det havde negative konsekvenser at vise, hvem man er.

Måske du fik at vide med ord, at du skulle holde din mening for dig selv, lade andre komme før dig eller være en pæn pige.

Måske du ”hørte” de samme meldinger ved at lægge mærke til de voksnes blikke.

Måske du fandt ud af, at det var farligt at være dig selv, fordi du oplevede at blive frosset ude af fællesskabet, hvis du viste dit sande jeg.

Uanset, hvordan du har oplevet, at det ikke var OK at være den, du er, så er der en neonrød tråd:

Vi bliver villige til at forhandle med andre om, hvem vi er i en given situation.
Fordi vi er bange for, at andre bliver vrede på os eller ikke vil os, hvis vi viser, hvem vi inderst inde er.

Det er det, vi har set ske, da vi voksede op.

Her var alternativet – jeg smutter og klarer mig selv – ikke en option. Vi var afhængige af vores omsorgspersoner, så løsningen blev, at vi lavede os selv om, så vi ku’ høre til i flokken.

Det er en god overlevelsesstrategi. Faktisk ret klogt ”fundet på” (det sker ubevidst) af et barn, for alternativet ville være, at man var f*****.

Men når vi ikke får viklet os ud af paratheden til at identitetsforhandle og tager den med ind i voksenlivet, så har vi balladen.

Vi kommer til at leve det, jeg kalder et PPP liv.

Vi pleaser til højre og venstre

Vi er i konstant præstationsmode

Vi bliver til perfektionister.

Fordi vi har så travlt med at bevise vores værd.

Men det værd, vi forsøger at bevise, udspringer ikke fra vores kerne. Det er et, vi prøver at bygge op på andres værdier, drømme, ønsker og præmisser. Fordi vi har lært, at den, vi inderst inde er, ikke har værdi.

Vi er blevet villige til at forhandle med andre om, hvem vi er, fordi vi har mistet forbindelsen til vores kerne. Fordi vi stadig er overbevist om, at vi bliver afvist eller lukket ude, hvis vi er os selv.

Vejen til at ændre overbevisningen om, at det er ”farligt” at være den, du er, går gennem at blive bevidst om, at den eksisterer. Når du har fået øje på den, kan du ændre overbevisningen til noget, der tjener dig.

Du ved, at der er en selvundertrykkende overbevisning på spil,
når du ser dig selv gå i forhandlingsmode ift. din identitet.

Det er her, du stopper op, og begynder at kigge ind i, hvad det er for en røverhistorie, du er i gang med at fortælle dig selv om, hvem du skal være. Hvor kommer den fra? Hvem har fortalt dig, at du skal være på en bestemt måde for at være god nok? Hvilke blikke har du afkodet som du-er-ikke-værd-at-elske?

Gå på opdagelse. Vær nysgerrig. Vær kritisk.

Det er ikke til forhandling, hvem du er. Du er DIG – og du er god nok, præcis som du er. Dem, der mener noget andet … they are not your people.

Som den amerikanske forsker og storyteller Brené Brown så smukt siger det:

I will negotiate a contract with you, I will negotiate (…) a topic with you , but I’m not going to negotiate who I am with you.

 

Din identitet står ikke til forhandling. Punktum.

Længes du efter at finde hjem til dig selv? ➡️