Skip to main content
Tag

mønstre

Handling er vejen til et meningsfuldt liv

By Blogindlæg, Overbevisninger og mønstre, Personlig udvikling No Comments

Du ved godt, hvad du skal gøre. Men alligevel sidder du stadig fast i livet.

Handling er det eneste, der kan få dig ud af følelsen af at være stuck.

Du vender og drejer det hele 117 gange. Tænker på det, du gerne vil. Laver lister. Taler om det, du godt kunne tænke dig. Men der sker … ikke en skid.

Ih guder, hvor jeg kender det.

Det er frustrerende som bare fanden at være der, hvor det hele er inde i hovedet på dig. For du kan godt mærke, at der er mere til livet end det, du har lige nu.

Og du har prøvet ”alt”. Læst en million bøger om personlig udvikling, hørt lisså mange podcasts, taget uddannelser, snakket med psykologer.

Alligevel sidder du stadig fast. Det har ikke fået bussen til at rulle.

Ikke ét eneste ord eller en én eneste uddannelse får os ud over rampen, hvis ikke vi omsætter det, vi ved og har lært, til handling.

Hvad er det så, der står i vejen for at sætte i gang?

Min personlige er faring er, at det er gamle overbevisninger, der spænder ben for, at vi får vores idéer og drømme til at leve i den virkelige verden – og ikke bare i vores hoveder.

Jeg har længe troet, at det var en overbevisning om, at jeg ikke er god nok, der har holdt mig tilbage fra at give den fuld gas med det, jeg gerne vil. Overbevisningen er en d e l af forklaringen.

Men det var alligevel, som om den ikke ramte helt plet.

Hva’ fanden var det så, spurgte jeg mig selv. M a n g e gange.

Jeg var nemlig pænt træt af og frustreret over at føle, at jeg stod i kviksand til halsen. Du kender nok fornemmelsen. Du prøver lidt hist og lidt her. Men det føles mest af alt som om, du sidder endnu mere fast. Og så stopper du igen.

Og føler dig more stuck than ever.

En dedikeret indre eftersøgning ledte mig til en overbevisning, jeg inderst inde godt vidste var noget af en satan:

Overbevisningen om, at det var synd for en bestemt person, hvis jeg skabte det liv, jeg ku’ mærke kaldte på mig.

Jeg husker ikke, om sætningen ”Det er synd for X”, er blevet sagt mere end en gang i min barndom. Men den har brændt sig fast inde i mig som den kæp, jeg i årtier har stukket i mit eget hjul.

For der er ingen andre, der har sat kæppen i mit hjul. Det har jeg klaret helt selv.

Du er din egen største stopklods. Igen sagt ud fra personlig erfaring. Der er ingen, der kan holde den voksne dig tilbage. Du er et frit menneske, der bestemmer s u v e r æ n t over dit eget liv.

Derfor er det også på din egen banehalvdel, du skal finde årsagen til, at du føler stuck in life.

Det er super let at række ud efter undskyldninger. Og da det gik op for mig, hvor meget jeg har benyttet mig at dem, var det noget af en øjenåbner.

Jeg så både, hvordan jeg havde lagt ansvaret for mit liv fra mig, og h v o r meget jeg havde ladet mig styre af overbevisninger, der var blevet skabt i min barndom, og brugt dem som undskyldninger … halle-f*cking-luja!

Der blev jeg for alvor sat fri til at gøre lige præcis dét med mit liv, som jeg har lyst til.

Ikke lige med det første. Så let er det desværre ikke. Men over tid.

Over tid fik jeg blotlagt nerven af mine overbevisninger og omskrevet dem. Og det er i omskrivningen at guldet ligger. Det er her, du for alvor begynder at fremkalde den sande dig.

Når det går op for dig, hvor meget du har levet efter en dagsorden, der slet ikke er din, så er det som endelig at kunne trække vejret frit.

Imens jeg lod mine gamle overbevisninger styre mig, føltes det, som om jeg havde hovedet under vand og kun fik luft gennem et meget tyndt sugerør. Da jeg ”slog op” med overbevisningerne, fik jeg hovedet oven vande og kunne trække vejret ubesværet … ind gennem munden og helt ned i maven.

Og SÅ kunne jeg begynde at handle. For der var ikke længere alle mulige løgnehistorier, jeg fortalte mig selv om, hvorfor jeg ikke kunne eller måtte udfolde mit menneskelige potentiale.

Handling er det, der sætter dig fri. Du kan ikke tænke dig til det.

Jeg tror på, at det er derfor, så mange går rundt med følelsen af at sidde fast i livet: at der mangler handling.

Når jeg skriver det her indlæg, er det en … handling. Når jeg rækker ud til mennesker på fx LinkedIn, er det en handling. Når jeg skriver i min journal, er det en handling. Når jeg har samtaler med klienter er det en handling.

Alt sammen med det formål at bygge et meningsfuldt liv.

Og jeg vover pelsen og siger, at det også er sådan et, du længes efter – og at du har svært ved at se, hvordan du f å r det.

Det e r muligt. Hvis du er villig til at kigge indad og gøre op med alt det gamle l*rt, der har fået lov til at styre ”showet” i alt for lang tid.

Du behøver ikke mere viden. Du har mere end rigeligt. Alt du behøver er at lære at forstå dig selv, finde ind til hvad du gerne vil og så sætte den ene fod foran den anden. Ét lillebitte skridt ad gangen.

Hvis du vil ha’ følgeskab og helhjertet hep af én, der véd, hvordan det er at sidde fast – og hvordan du kommer op af kviksandet – så kan første skridt være at tage en snak med mig. Det kræver blot, at du sender en mail eller klikker på den pink knap nedenfor.

Hvem har magten over dig?

By Blogindlæg No Comments

“Det har jeg da selv!”, er sikkert dit umiddelbare svar.

Og jeg forstår godt, hvis du synes, at det er et lamt spørgsmål at stille.

Men læse lige videre.

Fordi.

 

Vi er nemlig mange – rigtig mange, faktisk – der … uden, at vi er klar over det … giver magten over os selv og vores liv til andre.

 

Det kan fx se sådan her ud:

Du spørger igen og igen din mand, mor eller veninde: “Er der noget i vejen?”.

Det, der sker hér, er, at du – uden at tænke over det – smutter du over på den anden side af nettet – over på den andens banehalvdel – for at undersøge, om alt er OK.

For når alt er OK hos den anden, kan du slappe af. Så behøver du ikke forholde dig til den uro, du mærker inde i dig. Den uro, der opstår, så snart du opfanger den mindste forandring i en andens sindstilstand og humør.

Kender du fornemmelsen?

 

Adfærden er en, vi har lært og integreret som et mønster, da vi var ganske små.

Hvis du er vokset op i en familie, hvor du ikke følte dig tryg – måske der blev drukket for meget, måske du havde en forælder, der havde psykiske udfordringer eller måske du havde forældre, der ikke var i stand til at se og elske dig, som du havde brug for – så var det sådan du overlevede.

Du fandt ud af, at hvis du tog ansvar for, at andre var glade, så kunne du også være glad. Du lærte, at hvis du pleasede andre og tilpassede dig, så kunne du føle dig tryg.

Men det er falsk tryghed. For trygheden kom på bekostning af dig og dine behov. Fordi du var nødt til at pakke dig og den du er væk for at skabe trygheden, var det andre, der havde magten til at bestemme, om du var tryg eller ej.

 

Du lærte altså, at for at du kunne føle dig tryg, sikker og have det godt, så skulle du sørge for, at andre havde det godt.

 

Det er hér, magten over dig og dit liv blev givet til andre.

 

Forestil dig en tenniskamp. Hvis du er lissom mig, så spiller du for at vinde. Men med din utrygge opvækst i bagagen lader du personen på den anden side af nettet føre din ketcher. For at være sikker på, at de ikke bliver vrede eller kede af det. De bestemmer, hvor bolden skal placeres. Hvor let er det lige at vinde en tenniskamp, hvis ikke det er dig, der har din ketcher i hånden og bestemmer boldens retning?

 

Jeg skriver på ingen måde det her for at pege fingre af eller udskamme forældre over det ganske, danske land. De gjorde det bedste, de kunne, ud fra, hvad de selv har med i bagagen. Nogle gange var det godt nok – andre gange var det knap så godt.

 

Så altså – når du har brug for at tjekke ind hos andre for at høre, om de er OK, så er det et udtryk for, at kontakten til dig selv over årene lige så stille og roligt er feset ud sammen med badevandet. Uden at du har været klar over, at det var det, der var på spil.

Mønstre, vi skaber i barndommen, tager vi ubevidst med ind i vores voksenliv. Der kører de troligt derudaf for fuld hammer.
Hvis ikke vi skaber bevidsthed om, at hvad det er for mønstre, der er på spil, så vil de blive ved med at joske en kæp i hjulet på vores liv og livsglæde.

For mønstrene står i vejen for, at du kan leve som den, du i virkeligheden er. Helt inde i din inderste kerne.

 

MEN.

 

Du er ikke dine mønstre. Dine mønstre er nogle, du har tillært dig for at overleve. Mønstrene er strikket sammen af andres overbevisninger om, hvordan verden ser ud, og hvad der er “rigtigt” og “forkert”. Og ved at spotte dem og ændre dem, så kan du genskabe kontakten til dig selv, og dermed tager du magten tilbage.

 

Måske du længe har gået med en fornemmelse af blot at overleve? Det’ dine mønstre, der “taler”.

Hvis du vil derhen, hvor du føler, at du LEVER, så er det dine mønstre, du skal i gang med at kigge på.

Hvordan ser de ud? Hvem kommer de fra? Hvad opnår du ved at køre mønstrene?

 

Og så 10.000 kroners spørgsmålet: “Hvordan ville dit liv se ud, hvis du ikke længere var styret af dine mønstre?”.