Du er ikke en dårlig far eller mor, fordi du ønsker dig mig-tid. Du er ikke ligeglad med dit barn, fordi du har brug for at trække vejret uden dit barn i nærheden.
Men du kender sandsynligvis til dårlig samvittighed, hvis du blot tænker på at sætte dig selv først.
Du er fyldt til bristepunktet af hospitalsaftaler, indlæggelser, smertet, natteroderi – fortsæt selv listen. Og du har SÅ meget brug for at være dig selv. Uden at skulle forholde dig til andet og andre end … DIG.
Et opslidende lighedstegn
Det er helt naturligt at have brug for et åndehul midt i den sygdom, der fylder din og din families hverdag.
Men der sker det, at vi kommer til at sætte (opslidende) lighedstegn mellem at være en god (nok) forælder og at være der hele tiden – og det er derfor, at vi sætter os selv en vær-på-hele-tiden position.
Og så dropper vi idéen om at tage et break – gøre noget, der gør os selv godt.
Sådan tænker den gode forælder ikke
Da det gik op for mig i forløbet med min datters kroniske sygdom, at det er sådan, det forholder sig, satte jeg mig for at finde ud af, hvor den dårlige samvittighed egentlig stammer fra.
Tanken ”Hvorfor kommer mine behov altid i anden række” kørte (ubevidst) på repeat.
Jeg kunne mærke, at jeg blev mere indebrændt. Bitter over, at jeg var nødt til at sætte mig selv til side. Og jeg skammede mig over at have det sådan. Fordi jeg var sikker på, at den gode forælder aldrig tænkte sådan. (Og jeg kunne slet ikke få det til at gå op med, at jeg elsker min datter overalt på jorden).
I mange år har jeg interesseret mig for mønstre og overbevisninger, og hvordan de opstår. Jeg har studeret teorien om indre barn, og jeg har uddannet mig i, hvad vores livshistorie betyder for vores her-og-nu liv.
Noget sagde mig, at det var her, jeg kunne finde årsagen til min dårlige samvittighed.
Så jeg begyndte at observere mig selv.
Hvad ville folk tænke?
Hurtigt stod det klart for mig, at min dårlige samvittighed havde rod i, at jeg tidligt i livet har lært at sætte andre før mig selv. ”Missionen” med det var at blive elsket.
Jeg fik øje på et tydeligt mønster med at præstere og please for, at folk kunne li’ mig. Og jeg fik øje på frygten for ikke at være godt nok og værd at elske, hvis jeg sagde ”nej” og valgte mig selv.
Derfor præsterede jeg r**** ud af bukserne 24/7.
Jeg turde simpelthen ikke lytte til mit behov for mig-tid. For hvad ville folk – og min datter – så ikke tænke? Jeps … jeg forestillede mig, at de ville tænke, at jeg var en dårlig mor.
Men faktum er bare, at hvis du er på hele tiden, så risikerer du at brænde ud på et tidspunkt.
Dine ressourcer er begrænsede.
Du kan køre på … indtil du ikke kan køre på mere.
Og så har vi balladen. For du vil jo gerne være der som forælder.
Skab bevidsthed og sæt iltmasken på dig selv … først
Så – at kunne være der for dit barn kalder på, at du lytter til dine egne behov og tager vare på dem. Det er den go’e gamle kending: at du skal sætte iltmasken på dig selv først – ellers kan du ikke hjælpe andre.
For mig har det været en stor hjælp at finde ned til roden af den dårlige samvittighed. Jeg er blevet bevidst om, at den er et gammelt mønster, der kører.
At skabe bevidsthed om, hvorfor vi som forældre gør, som vi gør, er derfor et af kerneelementerne i de aflastningssamtaler, jeg tilbyder.
Når du bliver bevidst om, hvilke mønstre, der styrer dig som forælder, bliver det nemlig lettere at tage vare på dig selv og dine egne behov. Og når du kan og gør det, så giver du dig selv mulighed for at opleve mere overskud og balance i hverdagen med et sygt barn.