Skip to main content

HEJ MED DIG – hvor er jeg glad for, at du kigger forbi ❤️

Mit navn er Charlotte.

Jeg er vild med at blive klogere på mig selv, jeg elsker min gamle genbrugshund fra Bosnien højt – og så elsker jeg min 19-årige datter hele vejen op til solen, månen og stjernerne og tilbage igen.

Jeg sætter ørerne i mindst 10 podcastafsnit om ugen. For det meste handler de om personlig udvikling, forretningsudvikling, mindset, spiritualitet og human design. Jeg er en fagbogs-læsehest, og har som regel gang i tre forskellige bøger på samme tid. Jeg er musikelsker og lytter til alt lige fra rap til klassisk. 

Og apropos Human Design – jeg er Manifesting Generator. Det betyder, at jeg er sådan én, der trives med at ha’ 117 bolde i luften på samme tid. Ja, faktisk går jeg kold, hvis jeg kun har gang i én ting. Så keder jeg mig noget så gudsjammerligt.

Men altså … når jeg tænder på noget, så tænder jeg virkelig. Det er sådan jeg har det, når jeg sidder i mit værksted og producerer DU’nok armbånd

 

Men i alt for mange år var ilden slukket.

Jeg prøvede som en gal at passe ned i en kasse. Jeg kæmpede og knoklede for at bevise mit værd. Jeg brugte min evne til at “se” og mærke mennesker, så jeg ku’ gi’ dem præcis det, der kunne få dem til at give mig stemplet som god nok. Jeg troede, at det var sådan det fungerede – at hvis andre gav mig et like, så ville jeg like mig selv. 

Men sådan hang det på ingen måde sammen. Det var faktisk en detour så langt væk fra min kerne, at jeg mistede mig selv fuldkommen af syne. Men jeg blev ved og endte som en kamæleon med sort bælte i at tilpasse mig. For jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. 


Det tog ilden og livsglæden ud af mig at leve på den måde. Én ting var den kroniske fornemmelse af ikke at være god nok – noget andet var, at jeg følte mig så forbandet stuck. Det føltes som om, jeg blev ved med at køre mit liv frontalt ind i en betonmur.

Mit mentale helbred kvitterede ved at gispe efter luft – helt blå i skærmen. Jeg kørte i et loop af depression, stress og udbrændthed.

 

Forestil dig en flyver, der prøver at lette,
men efter kort tid ender med at sætte hjulene på landingsbanen igen.
Og igen.
Og igen.
Det var sådan mit liv så ud.

 

Men så en dag mødte jeg en fantastisk mentor. Hun hjalp mig med at knække koden til at finde ind til følelsen af at være god nok – og til at leve livet på min måde.

Hun guidede mig til at se og forstå, at det i bund og grund handlede om, at jeg skulle vende blikket indad for finde ind til den, jeg i virkeligheden er. Min pegefinger skulle vendes 180 grader … hjem mod mig selv. Jeg skulle lære at mærke, hvad der er sandt og rigtigt for mig, frem for at lade andre afgøre det. og så skulle jeg finde modet til at handle på det, jeg mærkede.

Og jeg “gjorde, hvad der blev sagt”, for jeg havde fået nok. 

Jeg var klar til at leve frem for blot at overleve.


Da jeg skridt for skridt fik skabt kontakt til mig selv og min inderste kerne af værdier, blomstrede følelsen af at være god nok endelig frem
.

 

Halløj kreativitet
Det var i processen med at finde hjem til mig selv, at jeg stødte min en kreativ åre. Den har givetvis ligget i mig hele tiden. Men jeg var så forhippet på at passe ind i, hvad jeg troede var rigtigt, at jeg stak en tennissok i kæften på den lille kreativitetsstemme, der hviskede til mig, at jeg skulle skabe og kreere ting. Men nu var der ingen vej tilbage, selvom det var udfordrende at tage springet.

“Perlearmbånd? Hvad forestiller du dig, og hvem fanden tror du, du er? “, hånede min velkendte indre kritiker mig. Den satan, der hidtil havde sørget for, at jeg pleasede til højre og venstre, holdt mit lys slukket og i en meget lang arms længe af, hvem jeg egentlig er.

 

Med støtte og guidance fra min mentor fandt jeg heldigvis modet til at give stemmen fingeren. “Jeg er mig”, svarede jeg den – “jeg er god nok! … og nu gør jeg det sgu”.

 

I første omgang slap jeg min kreativitet løs med det formål at værne om og løfte mit mentale helbred. Når jeg gør noget, jeg virkelig godt kan li’, vokser jeg som menneske. Jeg ærer mit inderste ved at lytte til mig selv. Og det smitter positivt af på mit mentale helbred. Man kan sige, at det tænder lys, hvor der før var mørke.

Hver dag dingler et af mine håndlavede armbånd på min arm – og det virker. Hver gang jeg ser armbåndet, smiler jeg og tænker positivt om mig selv; er stolt af mig selv. Den negative hammer af ord, jeg plejede at slå mig selv med, er blevet til en ufarlig vatpind.

Og så en dag … BOOM! – som et lyn fra en klar himmel kom idéen: når mine armbånd hjælper mig, kan de også hjælpe andre … hjælpe DIG.

Sådan blev DU’nok født.


Jeg ved godt, at jeg har ikke splittet atomet på en ny måde eller opfundet den dybe tallerken. Men jeg har fundet en simpel og enkel måde, der er kan være med til at værne om og hæve dit mentale helbred. I min verden er det stort. For når “mentalen vakler”, ligger jeg er ikke god nok kun en spytklat væk.

Sådan vil jeg ikke have det – sådan skal du ikke have det.

 

Med et DU’nok armbånd på håndleddet, har du en konstant reminder om, at DU ER GOD NOK. Og det er hérfra, du kan skabe det liv, du længes efter.