Skip to main content

Handelsbetingelser for charlottelind.coms webshop

Generelle oplysninger
charlottelind.com
Svanevej 35
5000 Odense C.

CVR nr.: 37516813

☎ 25712511

📧 kontakt@charlottelind.com

Priser

Det’ mega kedeligt, men hos charlottelind.com tager vi nogle forbehold. De kommer hér:

Hvis en pris ser ud til at være for god til at være sand … så er det, fordi den er det. Sagt på en anden måde: Vi tager forbehold for fejl, der har sneget sind ind i de priser, du ser.

Det samme – altså at vi tager forbehold – er tilfældet med udsolgte varer og varer, der er udgået.

Og så forbeholder vi os retten til at ændre i vores priser, uden at have spurgt dig om lov … også kaldet noget så fancy som forudgående samtykke.

Alle beløb i webshoppen er i danske kroner (DKK) og inkl. moms.

Betaling

Pt. modtager charlottelind.com desværre kun betaling med bankoverførsel.

Vi arbejder på, at du snarest kan betale med dit VISADankort i webshoppen.

Så snart vi kan se, at din betalingen er trillet ind på kontoen, pakker vi din ordre. Senest to dage herefter fiser vi i pakkebutikken og sender din pakke afsted.

Levering

charlottelind.coms webshop har kun to hænder, så vi takker på forhånd for din tålmodighed.

Vi gør alt, hvad vi kan for, at din ordre kommer ud af døren senest to dage efter, din betaling er landet hos os.

Støder vi ind i en helligdag, kan din pakke være l i d t længere undervejs.

Synes du, du har ventet r e t længe på din pakke? Send en mail til kontakt@charlottelind.dk og spørg, hvor den bliver af.

Vi sender pakker til hele Danmark – Færøerne og Grønland må dog undvære.

Fragten starter ved kr. 50,- inkl. moms.

 

Gratis fragt? Jeps – når du køber for kr. 499,- eller derover.

 

Hvem, der skal levere din pakke, og hvordan du vil ha’ den leveret, vælger du, når du bestiller.

Det kan enten være Bring, DAO eller GLS, der dropper din bestilling af hos dig eller i en pakkeshop.

Har du spørgsmål til din bestilling, så skriver du bare til kontakt@charlottelind.com. Du får svar hurtigst muligt og seneste efter 24 timer.

Fortrydelsesret og returnering

Har du fortrudt dit køb og ønsker at returnere din(e) vare(r) til charlottelind.com? No sweat and no questions asked.

Du kan fortryde din ordre i vores webshop i op til 14 dage efter, du har modtaget din(e) vare(r).

Har du bestilt varer, der bliver leveret af flere omgange, glæder din fortrydelsesfrist, fra du har modtaget den sidste del af din ordre.

Fortryder du inden for fristen, skal du sende en mail til kontakt@charlottelind.com og skrive ”Jeg har fortrudt” + dit ordrenr. Vedhæft et billede af din(e) vare(r), så vi kan de, at den/de er uden brugsspor/ubrugt(e).

Vi kvitterer pr. mail for, at vi har læst din jeg-har-fortrudt mail.

Når vi har gjort det, har du fem hverdage til at sende din(e) vare(r) retur til os. HUSK at vedlægge en kopi af din faktura.

Det er dit ansvar, at pakken er pakket ind, så den ikke bliver beskadiget/ødelagt på sin vej til charlottelind.com. Så pak din returvare godt ind.

Du bærer nemlig ansvaret for varen fra det tidspunktet, hvor du sender den afsted til os, og til vi har modtaget den. Er din returvare gået i stykker, når charlottelind.com modtager den, giver vi ikke penge retur.

Din fortrydelsesret gælder ikke:

  • Varer, der har været taget i brug.
  • Varer, hvor plomberingen er brudt.
  • Varer, der er lavet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  • Ydelser, der bliver leveret af charlottelind.com v/Charlotte Lind (se vores forretningsbetingelser).
  • Digital levering af digitalt indhold (med mindre der ved aftalens indgåelse er aftalt andet).
  • Gratis ydelser og produkter (fysiske og digitale).

Du betaler selv returporto.

Når vi har modtaget din(e) vare(r), får du dine penge retur (porto refunderes ikke).

NB: Du kan ikke fortryde et køb ved blot at lade være med at hente din pakke, eller ved at nægte at modtage den, når pakkeposten ringer på.

 

Du sender din(e) vare(r) retur til den hér adresse:

charlottelind.com
Svanevej 35
5000 Odense C.

Reklamationsret

Købeloven giver dig ret til at reklamere over en vare i to år. Det gælder se’fø’li’ også hos charlottelind.com

Din reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.

Du kan få din vare byttet til en ny eller få dine penge retur – afhængig af den konkrete situation (porto refunders ikke).

Din ret til at reklamere gælder ikke fejl eller skader, der er opstået, hvis du har håndteret varen uhensigtsmæssigt eller forkert (fx. risikerer du at lave ridser i dit krus eller at trykket forsvinder, hvis du bruger kruset til at grave have med … just saying 😊).

Du skal reklamere senest 14 efter, du har opdaget manglen/fejlen. Du reklamerer ved at sende en mail til kontakt@charlottelind.com. I mailen vedhæfter du et billede af varen og beskriver, hvad din reklamation går ud på.

Vi dækker returneringsomkostninger i et rimeligt omfang. Skal du lave en byt-til-nyt, betaler vi naturligvis for, at din nye vare bliver sendt afsted til dig fra charlottelind.coms lager.

Du sender din reklamation retur til den hér adresse:

charlottelind.com
Svanevej 35
5000 Odense C.

 

NB: vi modtager ikke forsendelser pr. efterkrav.

Refundering

Hvis du skal have penge refunderet, er det vigtigt, at du giver os dine bankoplysninger. Dvs. dit reg.nr. og dit kontonr.

Ellers kan vi ikke overføre det aftalte beløb til dig.

Du skal ikke være nervøs for at skrive dine bankoplysninger i en mail til kontakt@charlottelind.com

Reg.- og kontonr. er såkaldte ikke følsomme oplysninger, og vi bruger dem kun til at give dig dine penge tilbage

Varens stand ved returnering

Hvis du vælger at sende en vare retur til charlottelind.com, så har du naturligvis ikke brugt den.

Du må selvfølgelig gerne prøve en vare, men hvis der er brugsspor på den (du vé’ … make-up på t-shirten, the-rander i kruset, skidt på muleposen … den slags), så tager vi ikke varen retur, og du får ikke penge refunderet.

Afhentning i butik

Du har mulighed for at vælge ”lokal afhentning”, når du handler i charlottelind.coms webshop.

Det betyder, at du kan hente din ordre på vores adresse:

Svanevej 35
5000 Odense C.

Du køber blot varen online og betaler via bankoverførsel. Så er varen reserveret til dig.

De handelsbetingelser, du lige nu er i gang med at læse, gælder både for ordrer, der sendes til dig med pakkepost og for afhentning på vores adresse.

Privatlivspolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle i vores webshop, har vi brug for de hér oplysninger om dig:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse

Dine personoplysninger bliver naturligvis behandlet jf. gældende GDPR regler.

Oplysninger beder vi dig kun om for, at vi kan levere din vare og for, at vi kan tage hånd om om dig, hvis du henvender dig vedrørende dit køb hos charlottelind.com

Vi har naturligvis en lovpligtig privatlivspolitik. I den  kan du læse mere om, hvordan vi håndterer dine oplysninger, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har, når du er registreret som kunde hos charlottelind.com

Læs vores privatlivspolitik hér (hvis du gider).

Har du noget at klage over?
Vi synes selv, vi er til at tale med, så forhåbentlig kommer det aldrig dertil, hvor du tænker: N u klager jeg over charlottelind.com

Kontakt os, hvis du er utilfreds med et produkt. Så gør vi, hvad vi kan for at finde en løsning inden for rimelige rammer og i henhold til vores forretningsbetingelser.

Hvis du har behov for at klage over et produkt, du har købt i vores webshop, så kan du gøre det hér:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

WAU … du har læst handelsbetingelserne fra start til slut. Respekt. Det siger vi mange tak for.

 

Rigtig god dag.

 

Glade hilsner fra