Efter forløbet STÅ VED DIG SELV kan du sige nej uden at føle dig skyldig, mærke hvad du virkelig har brug for, og få ro i både hoved, krop og sjæl. Du vil være i stand til at stå fast på dine egne behov – og være fri til at leve livet på dine egne præmisser
Du beslutter gang på gang, at næste gang siger du nej – men dit pleasermønster er stærkere end din beslutning
Så du klasker stadig udmattet sammen på sofaen, når dagen er omme. Med hovedpine, ondt i kroppen og tanker, der kører i ring. Med dårlig samvittighed over ting, du har sagt og følelsen af ikke at slå til. Bitter over, at du altid skal stå for alt derhjemme.
Men du knokler videre, for andre skal ikke tænke om dig, at du er doven eller egoistisk.
Imens du raser indvendig. Folk omkring dig må da kunne forstå, at du ikke orker mere. At du har bruge for fred og ro.
Nåmen.
Du siger ikke noget – bider tænderne sammen – fortsætter i samme rille … dag efter dag. Og bliver mere og mere indebrændt og udkørt. Det tærer på dine relationer.
Men du lider i stilhed. Tør ikke sige noget.
Fordi din krop og dit sind husker, hvad der skete, når du som barn luftede dine behov. Du – og de – blev hurtigt fejet af. Og så stod du tilbage med følelsen af, at du var til besvær. Det fik dig til at føle dig forkert.
Sådan lærte du, at andre er vigtigere end dig.

Du’ landet her, fordi nu skal det fannermig laves om, ik’?
Du vil derhen, hvor:
- du véd – og kan mærke – hvad du vil og ikke vil
- dine relationer føles ligeværdige
- du har energi og overskud til dem, du holder af
- du er i stand til at vælge dig selv til og håndtere den dårlig samvittighed, der i starten følger med
- du er i stand til at stå ved dig selv og sige “nej” – også selvom andre presser dig og bliver vrede, skuffede eller ked af det.
Du vil derhen, hvor du FORSTÅR DIG SELV, har RO I HOVED, KROP OG SJÆL og KAN SLAPPE AF.
Du vil føle dig FRI til at være den, du i virkeligheden er – og står ved det.
Du har fornemmelsen af, at noget mangler – la’ mig fortælle dig, hvad det er:
DIG ❣️
Hver gang du ikke står ved dig selv og dine behov, skærer du en mental luns af dig selv og skubber dig selv i baggrunden.
Når du har gjort det længe nok – så ved du ikke længere, hvem du er, og hvad du gerne vil.
Det er gamle overbevisninger og mønstre, der hører til, der styrer dig.
Du’ ikke forkert. Der er ikke noget i vejen med dig. Det’ “blot” en kodning fra din barndom.
Her er den gode nyhed:
Overbevisningerne er ikke dine, og du kan ændre dem. Du kan kode dig selv om og skabe nye overbevisninger og mønstre, der gavner dig.
”Charlotte er god til at lytte og stille gode spørgsmål. Spørgsmål, som rækker dybere ned i bevidstheden og prikker til selvudviklingen. Hun er tillidsvækkende, empatisk og følelsesmæssigt intelligent - og god til at skabe et trygt rum, hvor der kan tales frit. Og så er hun skarp - der er ikke så meget løben om hjørner og pleasende sludren.
Kvinde, 42 år
Forløbet STÅ VED DIG SELV kan ændre dit liv
… hvis du integrerer det, vi taler om og det, du lærer, i din hverdag. Og jeg tør sige det så firkantet, fordi udtalelsen er baseret på egen erfaring.
Sammen arbejder vi med at identificere og ændre de gamle mønstre fra din barndom, der får dig til at undertrykke dine egne behov. Gennem samtaler og enkle redskaber – fx journaling og øvelser, der bringer dig i kontakt med kroppen – lærer du at blive opmærksom på, hvornår og hvorfor du siger “ja” for at please andre – og hvordan du kan vælge dig selv til uden at føle skyld.
På en skala fra 1-100 … hvor fedt ville det så være at s l i p p e for det her?
- konstant indre uro
- bekymringerne om, hvad andre tænker om dig
- overtænkning
- din sociale isolation
- den overvældende træthed
- følelsen af at være bagud … lige meget hvor stærkt du løber
- dine uforklarlige fysiske smerter
- symptomerne på stress og depression
- tristheden, opgivenheden og følelsen af, at du er magtesløs
- følelsen af at være forkert og ikke god nok.
Er du klar til at gøre arbejdet, der skal til for at blive fri af dine gamle overbevisninger og mønstre?
Så kan forløbet STÅ VED DIG SELV hjælpe dig med at få autentiske boller på din suppe.
Jeg har selv været dybt frustreret, fordi jeg oplevede, hvordan frygten for at stå ved mig selv forhindrede mig i at være fri til at leve livet på mine egne præmisser.
Jeg kan derfor også ærligt sige: “Jeg ved, hvordan du har det”, fordi jeg har været der selv. Prisen var stress, depression og udbrændthed. En skilsmisse og ødelagte familierelationer.
Du behøver ikke vente på, at konsekvenserne bliver så store som mine har været, før du gør noget.
Jeg kan hjælpe dig med at bryde fri af gamle overbevisninger og mønstre. Nu er det tid til at vælge dig selv.
Beslutningen er nu din
Låge nr. 1) Du fortsætter med at være frustreret, indebrændt og udmattet.
Låge nr. 2) Du vælger DIG; det er tid til at mærke friheden ved at turde stå ved dig selv og sige “nej”.
Du er landet det rigtige sted, hvis du vælger at åbne låge nr. 2.
Du kan vælge mellem forløb, der varer hhv. 12 og 24 uger og lærer dig at stå ved dig selv og sige “nej”.
Du opnår øget selvindsigt og selvværd og får ny viden, enkle redskaber, du kan bruge i hverdagen samt støtte og sparring af én, der ser dig. Som den du i virkeligheden er.
12 ugers forløb
Til dig, der har kendskab til dine overbevisninger og mønstre, men stadig sidder fast.
Forløbet er unikt, fordi der kun er én dig. Der er ingen metervarer her i butikken.
Du får det antal samtaler, lige præcis du har behov for (45 min./samtale) + mulighed for skriftlig sparring på et konkret spørgsmål hver 2. uge.
24 ugers forløb
Et forløb for dig, der ikke har arbejdet med overbevisninger og mønstre før.
Her i bixen er ingen forløb ens, fordi der kun er én dig. Du skal ikke “proppes ned i stang-tøj”, når du er et unikt design.
Du får det antal samtaler, lige præcis du har behov for (45 min./samtale) + mulighed for skriftlig sparring på et konkret spørgsmål én gang om ugen.
Se priser hér.